Hvor findes terpener? Terpener findes overalt i naturen, især i aromatiske planter, frugter, urter, krydderier, blomster, træer og æteriske olier. Citrusfrugterne lugt Den duft, der frigives, når man skræller en appelsin, den friske, harpiksagtige duft af fyrretræ, lavendelens blomsteragtige karakter og den krydrede duft af sort peber er alle påvirket af naturligt forekommende terpen- og terpenoidforbindelser.
Mange af de samme terpener, der forbindes med cannabis, findes derfor i helt almindelige fødevarer og planter. Limonen findes i store mængder i citrusskaller, beta-caryophyllen findes i sort peber og nelliker, alfa-pinen er udbredt i nåletræer og aromatiske urter, linalool findes i lavendel og koriander, mens myrcen findes i humle, laurbær, citrongræs og en række frugter.
Dette er et af de vigtigste forhold, man skal forstå om terpenkemi. Et molekyle som f.eks. limonen er ikke udelukkende et cannabisstof, blot fordi cannabis kan producere det. Planter fra helt forskellige botaniske familier producerer ofte de samme molekyler.
Denne guide undersøger, hvor terpener findes i planter, frugter og fødevarer, hvilke almindelige ingredienser der indeholder terpener, der ofte forbindes med cannabis, hvor terpener forekommer i planterne, hvorfor koncentrationerne varierer så meget, og hvordan naturlige botaniske kilder bliver til kommercielle terpeningredienser.
Terpener findes i mange forskellige planter og naturlige fødevarer. Almindelige kilder er blandt andet citrusskal, fyrretræ og andre nåletræer, humle, lavendel, rosmarin, timian, basilikum, koriander, sort peber, nelliker, citrongræs, mynte og cannabis. Forskellige planter producerer forskellige kombinationer og koncentrationer, så en fødevare kan indeholde et terpen uden at være en særlig koncentreret kilde til det. Æteriske olier og planteharpikser indeholder normalt langt højere koncentrationer end en almindelig portion frugt eller mad.
Terpener udgør en stor familie af naturligt forekommende organiske forbindelser.
I mange aromatiske planter bidrager de til duft, smag og økologisk funktion.
Planter kan anvende flygtige forbindelser til:
Ordet »terpen« betegner en kemisk gruppe snarere end en bestemt duft.
Limonen, pinen, myrcen og beta-karyophyllen hører alle til den bredere terpenfamilie, men de har forskellige molekylære strukturer, flygtighed og aromatiske egenskaber.
For en mere uddybende introduktion kan du læse Hvad gør terpener?
Begreberne terpener og terpenoider nævnes ofte i samme åndedrag i kommercielle sammenhænge.
Strengt taget er terpener kulbrinter, der udelukkende består af kulstof og brint.
Terpenoider er beslægtede forbindelser, der indeholder yderligere funktionelle grupper eller har gennemgået en kemisk modifikation.
Limonen og alfa-pinen er terpener.
Linalool og geraniol indeholder ilt og betegnes mere præcist som terpenoider.
I fødevare-, duft-, æterisk olie- og cannabisindustrien bruges terpen imidlertid ofte som et praktisk samlebegreb for begge kategorier.
Terpener er ikke nødvendigvis jævnt fordelt i hele planten.
Planter koncentrerer ofte flygtige aromatiske stoffer i specialiserede væv eller strukturer.
Afhængigt af arten kan terpener og terpenoider være koncentreret i:
Dette er med til at forklare, hvorfor man får en langt stærkere duft, når man knuser et rosmarinblad, skræller en appelsin eller knækker en fyrrenål, end når man blot står tæt på det hele materiale.
Eksempler på almindelige terpener og de naturlige plante- og fødevarekilder, hvor de forekommer.
| Terpen | Typisk duft | Almindelige botaniske kilder | Kilder til mad og gastronomi |
|---|---|---|---|
| Limonen | Citrusfrugter, citron, appelsin | Olier fra citrusskaller, forskellige urter og aromatiske planter | Appelsiner, citroner, limefrugter, grapefrugter, mandariner |
| Myrcen | Jordagtig, urteagtig, moskusagtig | Humle, laurbær, citrongræs, cannabis | Mango, citrusfrugter og flere krydderurter kan indeholde mindre mængder |
| Alfa-pinen | Fyr, frisk, harpiksagtig | Fyr, gran, nåletræer, eukalyptus | Rosmarin, timian, koriander, spidskommen og nogle frugter |
| Beta-karyophyllen | Pebret, træagtig, krydret | Cannabis, copaiba og en lang række æteriske olier | Sort peber, nelliker og en række krydderurter og krydderier |
| Linalool | Blomsteragtig, lavendelagtig | Lavendel, palisander, bergamot | Koriander, citrusfrugter, druer, te, krydderier og nogle frugter |
| Humulene | Træagtig, urteagtig, humleagtig | Humle, cannabis og forskellige aromatiske planter | Humle og udvalgte urter |
| Geraniol | Rose, blomsteragtig, sød | Rose, palmarosa, citronella, citrongræs | Ingefær, citrusfrugter, bær, te, koriander og forskellige frugter |
| Terpinolene | Frisk, urteagtig, blomsteragtig | Tea tree, fyrretræ, cannabis og aromatiske urter | Muskatnød, urter og lidt frugt |
Ja.
Mange fødevarer indeholder naturligt forekommende terpener og beslægtede flygtige forbindelser.
Faktisk kommer mennesker jævnligt i berøring med terpenkemi gennem deres daglige kost.
Frugter, urter, krydderier og drikkevarer indeholder blandinger af flygtige molekyler, der bidrager til deres smag og aroma.
Der er dog en væsentlig forskel i koncentrationen.
Terpenindholdet i et helt fødevareprodukt kan generelt ikke sammenlignes med en flaske koncentreret æterisk olie eller en renset terpeningrediens.
En frugt kan indeholde påviselige mængder limonen eller myrcen, mens den koncentrerede olie, der udvindes af frugtens skræl eller det botaniske materiale, indeholder langt større mængder.
Mange frugter indeholder terpener som en del af deres flygtige aromasammensætning.
Blandt de særligt nyttige eksempler kan nævnes:
Terpenkoncentrationen varierer markant alt efter art, sort, modenhed, plantevæv og analysemetode.
Skal, saft og frugtkød fra den samme frugt kan derfor have meget forskellige profiler af flygtige stoffer.
Citrusfrugter er et af de tydeligste eksempler på terpenkemi i hverdagen.
Skalene fra appelsiner, citroner, limefrugter, mandariner og grapefrugter indeholder særlige olie-kirtler, der er rige på flygtige stoffer.
D-limonen er særlig vigtig.
I mange olier udvundet af citrusskaller udgør limonen langt størstedelen af den flygtige olie.
Det er derfor, at man får en så øjeblikkelig og intens duft, når man skraber eller vrider i citrusskallen.
Den æteriske olie i skrællen er langt mere koncentreret end den, der findes i den spiselige saft.
Denne skelnen er vigtig, når nogen spørger, hvilke fødevarer der har “et højt indhold af terpener”.
En appelsin indeholder limonen, men appelsinskalolie er en langt mere koncentreret kilde til terpener end et glas appelsinjuice.
Limonen findes i mange planter, men det forbindes især med citrusfrugter.
Blandt de almindelige naturlige kilder kan nævnes:
Olier fra citrusskaller er blandt de kommercielt vigtigste naturlige kilder til D-limonen.
Efter olieudvindingen kan limonen renses yderligere og anvendes i industrier inden for smags- og duftstoffer, rengøringsmidler samt plantebaserede formuleringer.
Vores guide til hvordan terpener fremstilles og udvindes forklarer, hvordan dette naturlige materiale bliver til en renset terpeningrediens.
Ja.
Citronskalolie indeholder en kompleks blanding af flygtige forbindelser, hvor limonen udgør hovedbestanddelen, sammen med andre komponenter, der blandt andet kan omfatte pinen, gamma-terpinen og iltholdige aromatiske molekyler.
Den nøjagtige sammensætning afhænger af citronsorten, dyrkningsforholdene og forarbejdningsmetoden.
Den intense duft, der frigives, når man presser citronskal, skyldes, at mikroskopiske oliekirtler brister og frigiver denne flygtige blanding.
Ja.
Appelsinskal er en af verdens vigtigste naturlige kilder til D-limonen.
Citrusforarbejdningsindustrien producerer betydelige mængder skræl som et biprodukt, hvilket gør appelsinskrælolie til et effektivt kommercielt råmateriale til produktion af naturlige terpener.
Den appelsinagtige duft skyldes dog ikke udelukkende limonen.
Selv små mængder af flygtige forbindelser kan have en uforholdsmæssig stor indflydelse på den samlede sensoriske profil.
Ja.
Olier fra grapefrugtskal indeholder betydelige mængder limonen samt en række andre flygtige forbindelser.
Citrusfrugter kan også indeholde sesquiterpener såsom valencen og beslægtede iltholdige forbindelser, der bidrager til de karakteristiske smags- og dufttræk fra grapefrugt og appelsin.
Dette viser, hvorfor to frugter begge kan have et højt indhold af limonen og alligevel dufte helt forskelligt.
Den samlede aroma skyldes den samlede profil af flygtige stoffer og deres relative andele snarere end et enkelt molekyle.
Ja, der er påvist myrcen i mangofrugter.
Den udbredte påstand på internettet om, at mango generelt har et “højt indhold af myrcen”, bør dog tages med et gran salt.
Mangoens aroma er kemisk kompleks, og de rapporterede myrcenkoncentrationer varierer afhængigt af sort, modenhed, opbevaring og analysemetode.
Nogle mango-prøver indeholder målbare mængder myrcen, mens andre flygtige forbindelser muligvis bidrager i højere grad til aromaen.
Det er derfor korrekt at anføre mango som en fødevare, der kan indeholde myrcen, men forkert at betragte enhver mango som en koncentreret kilde til myrcen, der kan sidestilles med humle eller et renset planteekstrakt.
Dette er en af de mest udbredte myter om terpener på nettet.
Tanken bygger som regel på, at både mango og cannabis kan indeholde myrcen.
Den kemiske overlapning er reel.
Det er ikke blevet påvist, at indtagelse af en mango giver en forudsigelig dosis myrcen, der pålideligt ændrer virkningen af cannabis hos mennesker.
Frugternes sammensætning varierer betydeligt, fordøjelsen påvirker optagelsen, og der mangler dokumentation fra studier på mennesker for netop denne påstand.
At det samme terpen findes i to planter, er ikke i sig selv bevis på, at der opstår en betydningsfuld interaktion, når man spiser den ene af dem.
Myrcen forekommer naturligt i en lang række planter.
Vigtige kilder omfatter:
Humle er en af de bedst kendte botaniske kilder og bidrager til at forklare nogle af de aromatiske ligheder mellem cannabis og humlesorter.
Humle og cannabis tilhører samme botaniske familie, Cannabaceae.
Planterne er naturligvis ikke kemisk identiske, men deres duftprofiler kan indeholde flere terpenforbindelser, der overlapper hinanden.
Æterisk olie af humle indeholder typisk:
Dette er en af grundene til, at visse humlesorter kan frembringe harpiksagtige, citrusagtige, tropiske eller cannabisagtige aromaer under brygningsprocessen.
Alfa-pinen forekommer i mange aromatiske planter og er især kendt fra nåletræer.
Naturlige kilder omfatter:
Molekylet er desuden en af hovedbestanddelene i mange terpentinolier, der udvindes af nåletræsharpiks.
Når man går gennem en fyrreskov, stammer en stor del af den karakteristiske harpiksagtige duft fra flygtige stoffer, der frigives fra nåle, bark og harpiks.
Alfa-pinen og beta-pinen er særligt vigtige.
Nåletræer lagrer terpener i specialiserede harpikssystemer, der udgør en del af plantens kemiske forsvar.
Når barken eller plantevævet beskadiges, kan harpiks strømme ind i det berørte område og samtidig frigive kraftige aromatiske flygtige stoffer.
Ja.
Rosmarin og timian indeholder komplekse profiler af æteriske olier, der kan omfatte pinener og en lang række iltholdige terpenoider.
Hvilke molekyler der dominerer, afhænger af plantens kemotype.
Dette er endnu et vigtigt begreb inden for terpenforskningen.
To planter med samme almindelige artsnavn kan undertiden have væsentligt forskellige profiler for æteriske olier.
Linalool findes i mange forskellige aromatiske blomster, urter, frugter og krydderier.
Almindelige kilder omfatter:
Linalool bidrager med en blomsteragtig duft, der ofte forbindes med lavendel, selvom den fulde duft af lavendel stammer fra en langt mere sammensat blanding af flygtige forbindelser.
Ja.
Æterisk lavendelolie er rig på flygtige terpenlignende forbindelser.
Linalool og linalylacetat er særligt velkendte bestanddele, selvom deres andele varierer mellem forskellige lavendelarter, sorter og dyrkningsområder.
Derfor er lavendel en så vigtig råvare i parfume- og æterisk olieindustrien.
Ja.
Koriander er et særligt interessant eksempel, fordi profilen af flygtige stoffer varierer betydeligt mellem bladene og frøene.
Korianderfrøolie kan være særligt rig på linalool, mens de friske blade indeholder en anden sammensætning af flygtige stoffer, der er årsagen til deres karakteristiske duft.
Dette viser, hvorfor det er vigtigt at tage højde for, hvilken del af planten der er tale om, når man spørger, hvor et bestemt terpen findes.
Beta-caryophyllen er et sesquiterpen, der findes i en lang række krydderiplanter, æteriske olier og cannabis.
Vigtige kilder omfatter:
Sort peber er særligt interessant, fordi dens æteriske oliesammensætning kan indeholde beta-karyophyllen sammen med limonen, beta-pinen, alfa-pinen og flere andre terpener.
Dette bidrager til at skabe den komplekse peberaroma, i stedet for at ét enkelt molekyle står for hele den sensoriske oplevelse.
Beta-caryophyllen er kemisk set et terpen, nærmere bestemt et sesquiterpen.
Det kaldes undertiden et kostcannabinoid, fordi eksperimentelle undersøgelser har vist, at det kan fungere som en agonist ved CB2-cannabinoidreceptoren.
Dette betyder ikke, at sort peber kan sidestilles med cannabis, eller at beta-caryophyllen THC.
Det viser ganske enkelt, at planteforbindelser uden for den klassiske cannabinoidfamilie kan interagere med cannabinoidrelaterede biologiske mål.
Ja.
Sort peber indeholder en lang række flygtige terpener, herunder beta-caryophyllen, limonen, alfa-pinen og beta-pinen.
Nellikolie består hovedsageligt af eugenol, som er et phenylpropanoid og ikke et terpen, men den kan også indeholde betydelige mængder beta-caryophyllen.
Denne skelnen viser endnu en grund til, at aromakemi ikke altid kan reduceres til alene terpener.
Mange plantearomaer opstår gennem blandinger, der indeholder terpener sammen med andre klasser af flygtige molekyler.
Geraniol er et blomsteragtigt monoterpenoid, der findes i mange æteriske olier fra planter.
Blandt de almindelige botaniske kilder kan nævnes:
Dens søde, rosenlignende karakter gør den kommercielt vigtig inden for parfume, smagsstoffer og botaniske formuleringer.
Mange bærfrugter indeholder flygtige terpener og terpenoider, men mængderne og de enkelte forbindelser varierer betydeligt mellem arter og sorter.
Linalool, geraniol og andre flygtige molekyler er blevet påvist i forskellige bær.
Disse forbindelser udgør som regel kun en del af en langt større aromablanding, der omfatter estere, aldehyder, alkoholer og andre kemiske grupper.
Ja, visse æble- og druesorter indeholder terpenrelaterede aromastoffer.
Linalool og geraniol er blandt de forbindelser, der er påvist i forskellige frugtsorter.
Terpener spiller en særlig vigtig rolle i visse aromatiske druesorter, der anvendes til vinproduktion.
Koncentrationen afhænger i høj grad af genetik, modenhed og forarbejdning.
Køkkenurter hører til blandt de rigeste hverdagslige kilder til komplekse flygtige plantekemiske stoffer.
Typiske eksempler er blandt andet:
Disse planter kan indeholde kombinationer af limonen, pinen, myrcen, linalool, terpinen, terpinolen, ocimen og en lang række andre flygtige forbindelser.
Mange almindelige krydderier indeholder æteriske olier, der er rige på terpener.
Eksemplerne omfatter:
Aromaen fra et krydderi stammer normalt fra en blanding og ikke fra et enkelt terpen.
Mynteplanter indeholder betydelige mængder æterisk olie, men deres bedst kendte molekyler er ikke altid rene kulbrinter.
Menthol er for eksempel et monoterpenoid alkohol snarere end et rent terpen-kulbrinte.
Pebermynte og grøn mynte kan også indeholde limonen, pinen og andre beslægtede aromatiske forbindelser.
Derfor omfatter kommercielle diskussioner om “terpener i mynte” ofte også terpenoider som en del af den samme bredere aromafamilie.
Ja, mange grøntsager indeholder terpen- og terpenoidforbindelser som en del af deres flygtige sammensætning.
Der er fundet eksempler i:
Mængderne er ofte langt mindre end dem, man finder i æteriske olier, citrusskaller eller harpiksrige aromatiske planter.
Både te og kaffe indeholder en yderst kompleks sammensætning af flygtige stoffer.
Terpenlignende forbindelser, herunder linalool og limonen, kan bidrage til aromaen i visse te- og kaffesorter sammen med mange andre molekyler, der dannes naturligt eller under forarbejdningen.
Ristning, gæring og tørring kan ændre den endelige profil af flygtige stoffer væsentligt.
Dette viser, at de terpener, der oprindeligt findes i det rå plantebaserede materiale, ikke altid er de samme forbindelser eller forekommer i de samme forhold som i det færdige fødevareprodukt.
Ja.
Cannabis danner en kemisk mangfoldig profil af flygtige stoffer i specialiserede kirtelformede trichomer, der er koncentreret omkring blomsterne.
Blandt de mest almindeligt målte terpener i cannabis kan nævnes:
Den nøjagtige sammensætning varierer betydeligt alt efter sort og de enkelte partier.
Derfor kan to cannabis-sorter have det samme dominerende cannabinoid og alligevel dufte helt forskelligt.
Cannabisblomster indeholder kirtelformede trichomer, mikroskopiske sekretionsstrukturer, hvor der ophobes store mængder af specialiserede plantemetabolitter.
Disse harpiksproducerende strukturer indeholder cannabinoider og flygtige forbindelser, herunder terpener.
Tørring, hærdning og opbevaring kan derefter ændre profilen af flygtige stoffer, da forbindelserne fordamper eller gennemgår kemiske forandringer.
Derfor kan friskhøstet plantemateriale dufte anderledes end tørrede blomster fra samme sort.
Det kan de godt.
Type 1, type 2 og type 3 beskriver cannabinoid-kemotyper snarere end terpenkategorier.
Type 1 har et overvejende indhold af THC, type 2 har en blanding af THC og CBD, mens type 3 har et overvejende indhold af CBD.
De samme terpenmolekyler kan forekomme i alle tre.
En type 3-blomst med højt CBD-indhold kan derfor indeholde limonen, myrcen, pinen eller beta-karyophyllen, ligesom en type 1-sort kan.
For yderligere oplysninger, se Sådan tilsættes terpener til blomster.
For det meste nej.
De mest kendte cannabisterpener findes i vid udstrækning i andre planter.
Limonen findes i store mængder i citrusfrugter. Myrcen findes i humle og citrongræs. Pinen er udbredt i nåletræer og urter. Linalool findes i lavendel og koriander. Beta-karyophyllen findes i sort peber og nelliker.
Det, der gør en cannabisaroma karakteristisk, er ofte den samlede kombination og den relative koncentration af mange forbindelser snarere end et enkelt molekyle, der er unikt for arten.
Det samme terpen kan forekomme både i cannabis og i en almindelig fødevare. Den molekylære identitet afhænger ikke af plantens navn. Det, der varierer mellem de forskellige botaniske kilder, er den omgivende blanding, koncentrationen, stereokemien og mindre flygtige forbindelser.
Selvom cannabis indeholder mange af de samme terpener som almindelige planter, kan det virke overraskende, at duftene stadig er så karakteristiske.
Svaret er blandingskemi.
En botanisk profil kan indeholde snesevis af forbindelser i forskellige koncentrationer.
Selv små molekyler, der forekommer i meget lave koncentrationer, kan have markante lugtegenskaber.
Cannabisaromaen kan derfor ikke genskabes perfekt blot ved at tilsætte et enkelt dominerende terpen, såsom limonen eller myrcen.
Derfor indeholder raffinerede botaniske profiler en lang række aromatiske komponenter.
Æteriske olier er koncentrerede, flygtige fraktioner, der udvindes af aromatiske planter.
Afhængigt af planten kan en æterisk olie indeholde betydelige mængder terpener og terpenoider.
Eksemplerne omfatter:
Æterisk olie bør ikke forveksles med et enkelt renset terpen.
Det er normalt en kompleks blanding.
Nej.
Et terpen er en enkelt kemisk forbindelse eller et medlem af en kemisk familie.
En æterisk olie er en botanisk blanding, der indeholder mange flygtige forbindelser.
Nogle af disse forbindelser kan være terpener, mens andre kan være terpenoider, phenylpropanoider, estere, aldehyder eller andre aromatiske molekyler.
En flaske ren limonen adskiller sig derfor kemisk set meget fra en flaske ren æterisk appelsinolie, selvom appelsinolie kan bestå hovedsageligt af limonen.
En af de største kilder til forvirring er, at man behandler normal eksponering via kosten og koncentrerede terpeningredienser, som om de er det samme.
Det er de ikke.
Sammenligning af hele fødevarer og koncentrerede terpeningredienser.
| Kilde | Typisk formular | Terpenkoncentration | Hovedpunkt |
|---|---|---|---|
| Hele frugter | Kompleks fødevarematrix, der indeholder vand, kostfibre, sukkerarter og mange plantebaserede forbindelser | Normalt lavt i forhold til isolerede olier | Eksponeringen via kosten fordeler sig på en kompleks vifte af fødevarer |
| Citrusskræl | Plantevæv med et højt indhold af olie-kirtler | Indeholder langt mere æterisk olie end saften eller frugtkødet | Skal er ofte den kommercielt anvendelige kilde til terpener |
| Friske urter eller krydderier | Botanisk materiale, der indeholder æteriske olier | Variabel | Ved formaling eller knusning frigives mere aroma |
| Æterisk olie | Koncentreret flygtig plantefraktion | Høj | Det svarer ikke til at spise den rå plante |
| Renset terpen isolere | Individuel koncentreret forbindelse | Meget høj | Kræver passende håndtering og vejledning i anvendelsen |
Ja.
Almindelige fødevarer udsætter mennesker for en lang række terpenrelaterede forbindelser.
Citrusfrugter, urter, krydderier, frugter og drikkevarer kan alle bidrage hertil.
Det betyder ikke, at et større indtag af en bestemt fødevare svarer til brugen af en koncentreret terpeningrediens, eller at indtag via kosten vil give de samme effekter, som er observeret i undersøgelser, hvor der er anvendt isolerede forbindelser i helt andre doser.
De to eksponeringsscenarier bør ikke forveksles.
Tilstedeværelsen af terpener i sig selv er ikke et brugbart kriterium til at inddele fødevarer i kategorier som mere eller mindre sunde.
Hele fødevarer indeholder komplekse kombinationer af næringsstoffer og fytokemikalier.
En citrusfrugt indeholder fibre, sukkerarter, organiske syrer, vitaminer, flavonoider og mange andre forbindelser ud over flygtige terpener.
En fødevares næringsværdi bør derfor ikke reduceres til dens terpenindhold.
Terpenmolekyler kan have biologisk virkning, men virkningerne afhænger i høj grad af forbindelsen, dosis og eksponeringsvejen.
Det faktum, at en fødevare indeholder et terpen, betyder ikke, at indtagelse af denne fødevare medfører samme eksponering som i laboratorieforsøg med rensede forbindelser.
Forskningen i terpenbiologi udvikler sig og varierer betydeligt fra molekyle til molekyle.
Læs mere om de videnskabelige beviser vedrørende de enkelte terpener og menneskers oplevelser her Hvordan terpener påvirker kroppen og din oplevelse.
Madlavning kan ændre terpenindholdet i maden, da mange terpenforbindelser er flygtige.
Varme øger dampmængden Tryk, hvilket kan fremskynde tabet af flygtige aromamolekyler.
Nogle forbindelser kan også oxidere eller omdannes ved langvarig opvarmning.
Det er en af grundene til, at friske krydderurter kan dufte anderledes end kogte krydderurter.
Det betyder ikke, at alle terpener forsvinder, så snart maden bliver varm.
Resultatet afhænger af temperaturen, tiden, fødevarens sammensætning og af, om tilberedningssystemet er åbent eller lukket.
Ja.
Tørring kan reducere mængden af visse flygtige bestanddele og ændre deres relative andele.
De mest flygtige forbindelser kan gå tabt særligt hurtigt, mens oxidation og enzymatiske forandringer kan danne nye molekyler.
Tørrede urter, tørret cannabis og tørret frugt kan derfor have andre aromaprofiler end det friske materiale.
Lavere temperaturer mindsker generelt reaktionshastigheden og bremser mange kemiske reaktioner.
Effekten af nedfrysning på et helt plantemateriale er imidlertid mere kompliceret, da cellestruktur, fugtindhold og emballage også spiller en rolle.
For koncentrerede terpeningredienser skal du følge de opbevaringsbetingelser, der er angivet for det pågældende produkt.
Vores guide til Sådan opbevares og bevares terpener her beskrives dette mere detaljeret.
Mange aromatiske forbindelser opbevares i specialiserede oliekirtler, harpikssystemer eller sekretoriske væv.
Når man knuser det, beskadiges disse strukturer, og der frigives hurtigt flygtige molekyler til den omgivende luft.
Det større overfladeareal fremskynder også fordampningen.
Det er derfor:
Kommercielle naturlige terpeningredienser fremstilles ofte af planter, der leverer målmolekylet på en effektiv måde.
En producent behøver ikke at udvinde limonen fra cannabis, blot fordi den endelige aromaprofil er inspireret af cannabis.
I stedet kan limonen renses ud af råvarer fra citrusfrugter, pinen fra nåletræer og andre terpener fra egnede botaniske kilder.
Disse rensede molekyler kan derefter blandes i kontrollerede forhold.
Det er sådan, mange terpenprofiler af botanisk oprindelse skabes.
Vores artikel om hvordan terpener fremstilles og udvindes forklarer forsyningskæden i detaljer.
Terpenprofiler fra planter og terpenprofiler fra cannabis kan indeholde mange af de samme molekyler.
Den væsentligste forskel ligger i opbygningen af kilden og profilen.
Der kan udarbejdes botaniske profiler på basis af rensede naturlige terpener, der stammer fra forskellige planter.
Terpener udvundet af cannabis udvindes direkte fra cannabisplantemateriale og kan bevare en mere naturlig sammensætning af flygtige forbindelser, der forekommer sammen.
Du kan sammenligne de to tilgange i hovedteksten Canavape-terpensamling og vores specialist terpenprofiler fra cannabis.
Planter er den vigtigste kommercielle og økologiske kilde, som de fleste mennesker kommer i berøring med, men biosyntesen af terpener er ikke forbeholdt planter.
Terpenoidkemi forekommer også i mikroorganismer, svampe samt visse dyr og insekter.
Moderne bioteknologi udnytter dette ved at modificere mikroorganismer, så de via fermentering kan fremstille specifikke terpenmolekyler.
Det betyder, at et biologisk produceret terpen ikke nødvendigvis behøver at være udvundet direkte fra en plante, der er dyrket i marken.
Nej.
Terpener er velkendte, fordi mange af dem er flygtige og aromatiske, men deres rolle i biologien rækker ud over lugtesansen.
Planter udnytter terpenkemien til forsvar, kommunikation og tilpasning til omgivelserne.
Nogle større terpenoider er slet ikke særlig flygtige.
Familien omfatter også molekyler, der spiller en rolle i forbindelse med pigmenter, hormoner og andre biologiske funktioner.
De små, flygtige terpener, der omtales i forbindelse med aromaprodukter, udgør kun en del af den bredere verden af isoprenoider.
En plantes duft bestemmes ikke af et enkelt molekyle taget for sig.
Limonen kan godt dufte tydeligt af citrus, men den duft, man opfatter fra en citron, en appelsin, en grapefrugt eller en cannabis-sort, kan være helt anderledes, selvom de alle indeholder limonen.
Det skyldes, at aromaen afhænger af:
Selv meget små mængder af et stærkt duftstof kan undertiden påvirke den samlede duft mere end en bestanddel, der forekommer i langt større mængder, men som dufter svagere.
Det faktum, at der findes mange terpener i cannabis, betyder ikke, at de kan bruges som markører i narkotikatests for cannabis.
Standardtest for cannabis er udformet med henblik på THC eller dets metabolitter snarere end almindelige aromatiske molekyler som f.eks. limonen, pinen eller myrcen.
Sammensætningen af et færdigt produkt fremstillet af cannabis kan stadig have betydning, hvis det også indeholder THC.
Se vores komplette guide: Kan terpener spores ved en narkotikatest?
Ekstraktionsmetoden afhænger af det botaniske materiale.
Citrusskaller er særligt velegnede til koldpresning, da man mekanisk kan nå frem til deres oliekirtler.
Urter og blomster destilleres ofte med damp.
Nåletræer kan levere terpenrige olier og terpentinfraktioner.
Ved CO₂-ekstraktion kan der udvindes et forskelligt spektrum af plantebaserede forbindelser afhængigt af procesbetingelserne.
De enkelte terpenmolekyler kan derefter renses yderligere ved fraktioneret destillation, vakuumbehandling eller andre separationsmetoder.
For den fulde tekniske forklaring, se Hvordan fremstilles og udvindes terpener?
Ja.
Dette er det grundlæggende princip bag terpenprofiler, der er inspireret af botaniske stammer.
Hvis en ønsket cannabisprofil indeholder limonen, myrcen, pinen, beta-karyophyllen og linalool, kan disse molekyler potentielt udvindes fra egnede botaniske kilder, der ikke stammer fra cannabis, og sammensættes i nøjagtigt afmålte forhold.
Resultatet kan gengive mange af de vigtigste aromatiske egenskaber i målprofilen.
Mere sofistikerede sammensætninger indeholder desuden mindre mængder af andre forbindelser for at skabe yderligere dybde.
Når terpenprofilerne er renset, kan de anvendes som koncentrerede aromatiske ingredienser i formuleringer, forudsat at den tekniske dokumentation understøtter den påtænkte anvendelse.
Da stofferne er koncentrerede, skal der i formuleringen tages højde for koncentration, kompatibilitet, flygtighed, emballering og stabilitet.
For et detaljeret eksempel vedrørende cannabinoidekstrakter, se Sådan blandes terpener med destillat.
Forkert. De samme vigtige terpener, som man kender fra cannabis, findes overalt i planteriget.
Det er for forenklet. Myrcen kan forekomme i mango, men koncentrationen varierer betydeligt, og mangoaromaen indeholder mange andre flygtige forbindelser.
Forkert. Hele fødevarer og rensede aromatiske ingredienser har meget forskellige koncentrationer og eksponeringsforhold.
Ikke nødvendigvis. Lugtintensiteten afhænger af, hvilke molekyler der er til stede, og af den menneskelige opfattelsestærskel for hvert enkelt molekyle, ikke blot af den samlede koncentration.
Forkert. Plantearomaer kan også indeholde aldehyder, estere, alkoholer, phenylpropanoider, ketoner og mange andre kemiske grupper.
Ikke når den molekylære sammensætning og stereokemi er den samme. Limonen forbliver limonen, uanset om det stammer fra citrusfrugter eller cannabis.
Eksempler på terpenrige plantegrupper og karakteristiske forbindelser.
| Botanisk gruppe | Eksempler | Almindelige terpenerelaterede forbindelser | Typisk aromaprofil |
|---|---|---|---|
| Citrus | Appelsin, citron, lime, grapefrugt, mandarin | Limonen, pinen, terpinene, valencen og beslægtede forbindelser | Citrus, frisk, livlig |
| Nåletræer | Fyr, gran, rødgran | Alfa-pinen, beta-pinen, kamfen og andre | Fyrretræ, harpiks, skov |
| Myntefamilien | Rosmarin, basilikum, lavendel, mynte, timian, oregano | Linalool, pinen, limonen, terpinene og en lang række iltholdige terpenoider | Urteagtig, blomsteragtig, frisk |
| Krydderier | Sort peber, nelliker, spidskommen, koriander, kardemomme | Beta-karyophyllen, pinen, limonen, linalool og andre | Krydret, træagtig, varm |
| Humle | Forskellige Humulus-sorter | Myrcen, humulen, beta-karyophyllen | Urteagtig, harpiksagtig, citrusagtig, tropisk |
| Cannabis | Sorter af type 1, type 2 og type 3 | Myrcen, limonen, pinener, beta-karyophyllen, humulen, linalool, terpinolen og andre | Varierer meget afhængigt af sorten |
Terpener findes i mange planter, herunder frugter, urter, blomster, træer, krydderier, humle og cannabis. De findes især i høje koncentrationer i æteriske olier, oliekirtler i citrusskaller, planteharpiks, kirteltrichomer og andet specialiseret sekretorisk væv.
Mange almindelige fødevarer indeholder terpener, herunder citrusfrugter, mango, druer, æbler, urter, sort peber, nelliker, koriander, spidskommen, rosmarin, timian, mynte og humle. Koncentrationen varierer betydeligt mellem de forskellige fødevarer og plantevæv.
Citrusfrugter er særligt vigtige, fordi deres skal indeholder koncentreret æterisk olie, der er rig på limonen og andre flygtige forbindelser. Mango, druer, æbler, guava, bær, ferskner og andre frugter indeholder også terpenrelaterede aromastoffer, om end normalt i lavere koncentrationer end olierne fra citrusskaller.
Limonen forbindes stærkt med appelsiner, citroner, limefrugter, grapefrugter og mandariner. Det findes især i skallens olie og er ikke jævnt fordelt i hele frugten.
Ja, myrcen er blevet påvist i mangofrugter. Koncentrationen varierer dog afhængigt af sort, modenhed og opbevaringsforhold, så mango bør ikke uden videre betegnes som en ekstremt koncentreret kilde til myrcen.
Der findes ingen pålidelige, kontrollerede undersøgelser på mennesker, der viser, at indtagelse af mango pålideligt forstærker virkningen af cannabis. Både mango og cannabis kan indeholde myrcen, men mængden i frugten varierer, og man kan ikke antage, at indtagelse via kosten svarer til den dosering af terpener, der anvendes i eksperimenter.
Myrcen findes i humle, laurbær, citrongræs, cannabis, verbena, citrusolier, mango og en lang række aromatiske planter. Humle og visse æteriske olier kan være langt mere koncentrerede kilder end almindelig frugt.
Limonen forekommer i mange planter, men findes især i store mængder i olier fra citrusskaller, såsom appelsiner, citroner, limefrugter, grapefrugter og mandariner. Biprodukter fra forarbejdning af citrusfrugter udgør en vigtig kommerciel kilde til naturligt udvundet D-limonen.
Alfa-pinen er udbredt i nåletræer som f.eks. fyr og gran og findes også i rosmarin, timian, lavendel, koriander, spidskommen, eukalyptus og visse citrusolier.
Beta-caryophyllen findes i sort peber, nelliker, cannabis, humle, copaiba og en lang række aromatiske planteolier. Det er et sesquiterpen, og det har i eksperimenter vist sig at have en virkning på CB2-cannabinoidreceptoren.
Linalool findes i lavendel, koriander, bergamot, palisander og mange andre duftende planter. Det er også blevet påvist i frugter, herunder citrusfrugter, druer og æbler, samt i en lang række urter og krydderier.
Ja. Sort peber indeholder flere terpener, herunder beta-karyophyllen, limonen og pinener. Nellikeolie består hovedsageligt af eugenol, som i sig selv ikke er et terpen, men indeholder også beta-karyophyllen og andre flygtige forbindelser.
Ja. Rosmarin og timian indeholder komplekse profiler af æteriske olier, der kan omfatte alfa-pinen, beta-pinen og en lang række terpenrelaterede forbindelser. Andelene varierer betydeligt mellem plantens forskellige kemotyper.
Ja. Trichomer i cannabis indeholder flygtige forbindelser, herunder myrcen, limonen, pinen, beta-karyophyllen, humulen, linalool, terpinolen og ocimen. Profilen varierer afhængigt af genetik, dyrkning og håndtering efter høst.
Det er der mange af. Limonen findes i citrusfrugter, myrcen i humle og visse frugter, pinen i nåletræer og urter, linalool i lavendel og koriander, og beta-caryophyllen i sort peber og nelliker. Disse molekyler findes ikke kun i cannabis.
Ja. Type 1, type 2 og type 3 beskriver cannabinoid-kemotyper snarere end terpenprofiler. CBD-dominerende type 3-blomster kan indeholde mange af de samme terpener, som findes i THC-dominerende type 1-sorter.
Nej. Et terpen er en enkelt kemisk forbindelse, mens en æterisk olie er en koncentreret planteblanding, der indeholder adskillige flygtige forbindelser. Terpener og terpenoider udgør ofte en stor del af æteriske olier.
Ja. Almindelige fødevarer giver en naturlig indtagelse af mange terpenforbindelser gennem kosten. Hele fødevarer indeholder dog langt lavere og mere varierende koncentrationer end rensede terpenisolater eller koncentrerede æteriske olier.
Madlavning kan reducere eller ændre visse flygtige terpenforbindelser, da varme øger fordampningen og kan fremskynde kemiske omdannelser. Resultatet afhænger af temperaturen, tilberedningstiden, fødevarens sammensætning og af, om dampene kan slippe ud.
Citrusskaller indeholder særlige oliekirtler, der er fyldt med flygtig æterisk olie. Koncentrationen af limonen og andre terpener i skallolien er derfor langt højere end i almindelig saft eller frugtkød.
Naturlige, kommercielt anvendte terpener isoleres ofte fra planter, der producerer det pågældende molekyle effektivt. Citrusfrugter er en vigtig kilde til limonen, materialer fra nåletræer leverer pinener, og forskellige urter, blomster og krydderier leverer andre terpenbestanddele.
Enkelte molekyler kan være kemisk identiske uanset deres oprindelse. Botaniske profiler rekonstrueres ofte ved hjælp af rensede terpener fra flere forskellige plantekilder, mens profiler fra cannabis udvindes direkte fra cannabismateriale og kan bevare et bredere, naturligt forekommende flygtigt fingeraftryk.
Almindelige terpenmolekyler er ikke de THC-metabolitter, som standardtest for cannabis er rettet mod. Den fulde produktsammensætning er stadig af betydning, når cannabisbaserede produkter også kan indeholde kontrollerede cannabinoider.
Terpener er ikke usædvanlige forbindelser, der er forbeholdt cannabislaboratorier eller specialiserede botaniske produkter.
De er en del af den kemiske sammensætning i den natur, der omgiver os.
Citrusskal indeholder store mængder limonen. Fyrretræer og mange urter producerer alfa-pinen. Humle, laurbær og citrongræs indeholder myrcen. Lavendel og koriander producerer linalool. Sort peber og nelliker indeholder beta-karyophyllen.
Mange frugter, urter, krydderier, grøntsager og drikkevarer indeholder mindre mængder af de samme flygtige forbindelser.
Cannabis er blot endnu et særdeles komplekst eksempel.
Dens kirtelformede trichomer producerer kombinationer af mange terpener, som også findes andre steder i naturen, hvilket er grunden til, at en cannabisprofil kan indeholde aromatiske noter af citrus, fyrretræ, blomster, peber, urter og frugt, uden at disse molekyler er unikke for cannabis.
Koncentrationen og den samlede sammensætning er vigtigere end tilstedeværelsen af en enkelt forbindelse.
En appelsin og en cannabisblomst kan begge indeholde limonen, selvom de dufter helt forskelligt. Mango kan indeholde myrcen uden at svare til en myrcenrig humleolie. Sort peber kan indeholde beta-karyophyllen uden at opføre sig som et cannabinoidrigt cannabisprodukt.
Når det gælder terpenformuleringer, er denne mangfoldighed yderst nyttig.
Rensede molekyler fra rigeligt forekommende botaniske kilder kan kombineres for at skabe ensartede aromatiske profiler, mens ekstraktion af terpener fra cannabis udgør en anden metode til at indfange et naturligt forekommende flygtigt kemisk fingeraftryk.
Fortsæt gennem Canavapes videnportal om terpener med hvad terpener gør, hvordan terpener fremstilles og udvindes, Sådan opbevares og bevares terpener, fordampnings- og nedbrydningstemperaturer for terpener, hvordan terpener påvirker kroppen, Sådan tilsættes terpener til blomster, Sådan blandes terpener med destillat og om terpener kan spores ved en narkotikatest.
Du kan også gennemse hele Canavape-terpensamling og vores specialist terpenprofiler fra cannabis.
Denne artikel er udarbejdet til oplysende formål og omhandler naturligt forekommende terpenkemiske forbindelser i fødevarer, planter og botaniske ingredienser. At der findes et terpen i en fødevare betyder ikke, at indtagelse af denne fødevare giver samme koncentration, eksponering eller biologiske virkninger som en renset terpeningrediens. Koncentrerede terpenmaterialer skal håndteres i overensstemmelse med den tilhørende tekniske og sikkerhedsmæssige dokumentation.
Send os en besked direkte
Jeg kommer snart tilbage
