
Hvordan dannes terpener, og udvundet? Det fulde svar ligger i selve planten. Planter producerer terpenmolekyler gennem specialiserede biokemiske reaktionsveje, hvorefter producenterne kan udvinde, adskille, rense eller genskabe disse aromatiske forbindelser ved hjælp af processer som f.eks. dampdestillation, hydrodestillation, koldpresning, ekstraktion med superkritisk CO₂, vakuumdestillation og fraktioneret adskillelse.
Der er derfor en væsentlig forskel på at danne et terpen og at udvinde et. En levende plante danner terpener gennem en enzymstyret biosyntese. Ved udvinding fjernes eksisterende aromatiske forbindelser fra plantemateriale. Ved isolering adskilles enkelte molekyler fra et komplekst ekstrakt, mens moderne bioteknologi også kan fremstille specifikke terpener ved hjælp af genetisk modificerede mikroorganismer.
Denne skelnen er især nyttig, når man sammenligner botaniske terpener med terpener udvundet af cannabis. En botanisk terpenprofil kan sammensættes af rensede naturlige molekyler, der stammer fra citrusfrugter, urter, blomster, krydderier eller andre planter. Terpener fra cannabis, ofte forkortet til CDT’er, udvindes direkte fra cannabisplantemateriale og kan bevare en mere naturlig sammensætning af flygtige stoffer fra cannabis.
Denne vejledning forklarer, hvordan planter danner terpener, hvordan botaniske terpener udvindes, hvordan terpener fra cannabis fremstilles, hvad dampdestillation og CO₂-ekstraktion egentlig går ud på, hvordan enkelte terpenisolater renses, hvordan sortspecifikke profiler rekonstrueres, og hvordan moderne fermentering ændrer fremstillingen af terpener.
Planter danner terpener biologisk ud fra de fem-carbon-forstadier IPP og DMAPP ved hjælp af de metaboliske veje MVA og MEP. Enzymer kaldet terpensyntaser omdanner derefter større forstadiemolekyler såsom GPP og FPP til specifikke terpenstrukturer. Kommercielt kan disse flygtige forbindelser udvindes fra plantemateriale ved hjælp af metoder som dampdestillation, hydrodestillation, koldpresning, CO₂-ekstraktion og andre kontrollerede separationsprocesser. De enkelte terpener kan derefter renses yderligere ved fraktioneret destillation, vakuumbehandling eller kromatografi og blandes til definerede botaniske terpenprofiler.
Terpener udgør en stor familie af naturligt forekommende organiske forbindelser, der findes overalt i den levende verden, især i planter.
Mange af de terpener, som forbrugerne kender bedst, er flygtige forbindelser, der er årsag til de karakteristiske botaniske dufte.
Limonen er en vigtig bestanddel i citrusskaller. Alfa-pinen og beta-pinen bidrager med noter af fyrretræ og harpiks. Myrcen findes i planter som humle, citrongræs og cannabis. Beta-karyofyllen findes i sort peber, nelliker, humle og cannabis.
Planter udnytter terpenkemien til langt mere end blot at frembringe dufte, som mennesker tilfældigvis nyder.
Terpener og beslægtede forbindelser kan bidrage til:
Terpenfamilien er kemisk set enorm og strækker sig langt ud over de flygtige forbindelser, der normalt omtales i forbindelse med aromaprodukter.
Begreberne »terpen« og »terpenoid« bruges ofte næsten synonymt i kommercielle diskussioner om aromaer, men der er en kemisk forskel.
Strengt taget er terpener kulbrinter, der udelukkende består af kulstof og brint.
Limonen, myrcen, alfa-pinen og beta-karyophyllen er nogle eksempler.
Terpenoider er beslægtede molekyler, der indeholder yderligere funktionelle grupper, ofte med ilt.
Linalool indeholder for eksempel en alkohol gruppe og er teknisk set et iltholdigt terpenoid snarere end et rent kulbrinte-terpen.
I smags-, duft- og cannabisindustrien bruges ordet »terpener« imidlertid ofte som et praktisk samlebegreb, der dækker både kulbrinter og iltholdige terpenrelaterede aromastoffer.
Denne artikel følger denne almindelige kommercielle praksis, men skelner samtidig mellem de kemiske aspekter, hvor det er relevant.
Planter producerer terpener via enzymstyrede biosyntetiske processer.
Man læser ofte, at terpener simpelthen dannes ved at sammenkæde enheder af molekylet isopren. Den traditionelle isoprenregel er nyttig til at forstå terpenernes kulstofskeletter, men den biologiske proces er mere kompleks.
Levende planteceller danner primært terpenforbindelser ud fra to aktiverede forstadier med fem kulstofatomer:
Disse forbindelser samles derefter til større forstadier, som specialiserede enzymer kan omdanne til individuelle terpen-strukturer.
Planter har to hovedmetaboliske veje til dannelse af de grundlæggende byggesten IPP og DMAPP.
De to vigtigste metaboliske veje i planten, der understøtter biosyntesen af terpener.
| Forløb | Fulde navn | Hovedkontor for mobilafdelingen | Almindelige terpenprodukter |
|---|---|---|---|
| MVA-vejen | Mevalonatvejen | Primært cytosol | Vigtig kilde til forstadier til sesquiterpener og andre større isoprenoider |
| MEP-forløb | 2-C-methyl-D-erythritol-4-fosfat-reaktionsvejen | Primært plastider | Vigtig kilde til forstadier til monoterpener, diterpener og beslægtede forbindelser |
Systemerne er opdelt i kompartimenter, men plantens stofskifte er ikke fuldstændigt isoleret i separate enheder. Der kan forekomme bevægelse og metabolisk kommunikation mellem kompartimenterne.
Dette bidrager til den enorme strukturelle mangfoldighed, der kendetegner terpener og terpenoider i planter.
IPP og DMAPP samles til større prenyldiphosphat-forstadier.
Tre særligt vigtige eksempler er:
Terpensyntaseenzymer omdanner derefter disse forstadier til et utroligt mangfoldigt udvalg af strukturer.
Relativt små forskelle i enzymets struktur kan føre til meget forskellige slutmolekyler.
En af de enkleste måder at klassificere terpener på er ud fra antallet af enheder med fem kulstofatomer i deres kulstofskelet.
De vigtigste terpenklasser og typiske eksempler.
| Terpenklasse | Kulstofregnskab | Traditionelle isoprenanlæg | Eksempler |
|---|---|---|---|
| Hemiterpener | C5 | 1 | Isopren |
| Monoterpener | C10 | 2 | Limonen, myrcen, alfa-pinen |
| Sesquiterpener | C15 | 3 | Beta-karyophyllen, humulen |
| Diterpener | C20 | 4 | Phytol og en lang række plante-diterpener |
| Triterpener | C30 | 6 | Squalene og beslægtede forbindelser |
| Tetraterpener | C40 | 8 | Karotenoidrelaterede strukturer |
De små flygtige molekyler, der oftest forekommer i kommercielle terpenprofiler, er hovedsageligt monoterpener, sesquiterpener og oxygenerede derivater af disse klasser.
Terpensyntaser er enzymer, der omdanner terpenforstadier til specifikke molekylære strukturer.
Det er en af de væsentligste årsager til, at to plantesorter kan udvikle helt forskellige aromatiske profiler, selvom de har stort set de samme metaboliske byggesten.
En terpen-syntase kan folde og omarrangere en forløber til et bestemt molekylært skelet, hvilket undertiden resulterer i dannelsen af mere end én beslægtet forbindelse.
Yderligere enzymer kan derefter ændre dette skelet gennem reaktioner såsom oxidation, hydroxylering eller reduktion.
Resultatet er et enormt bibliotek af naturligt forekommende terpener og terpenoider.
Svaret afhænger af plantearten.
Mange aromatiske planter bruger specialiserede sekretionsstrukturer til at danne og opbevare flygtige forbindelser.
Disse kan blandt andet omfatte:
Lavendel, mynte, citrusfrugter, nåletræer og cannabis lagrer alle deres aromastoffer på forskellig vis.
Denne strukturelle mangfoldighed har også indflydelse på, hvor let deres flygtige forbindelser kan udvindes kommercielt.
I cannabis spiller kirtelformede trichomer en særlig vigtig rolle.
Disse mikroskopiske, harpiksproducerende strukturer findes i stort antal på hunblomsterne og indeholder specialiserede sekretceller, der er i stand til at producere og akkumulere store mængder af plantemetabolitter.
Det ekstracellulære opbevaringsrum i trichomets hoved indeholder en kompleks harpiks, der består af cannabinoider, terpener og andre forbindelser.
Generne for cannabisterpensyntase er blevet karakteriseret for molekyler, herunder:
De opnåede forhold varierer afhængigt af genetik, fænotype, modenhed og miljøforhold.
Genetikken spiller en vigtig rolle, fordi forskellige planter udtrykker forskellige terpen-syntase-enzymer og regulerer disse enzymer på forskellig vis.
Miljø- og dyrkningsfaktorer kan også påvirke den endelige profil af flygtige stoffer.
Variabler kan omfatte:
Derfor frembringer selv genetisk beslægtede planter ikke nødvendigvis identiske aromatiske profiler.
Når terpenerne er blevet produceret biologisk af planten, kan de udskilles fra det botaniske materiale.
Der findes ikke én universel metode til ekstraktion af terpener.
Den rette fremgangsmåde afhænger af:
De vigtigste metoder til udvinding eller forædling af terpenrige plantebaserede materialer.
| Metode | Almindelig brug | Den største fordel | Vigtigste begrænsning |
|---|---|---|---|
| Dampdestillation | Æteriske olier og flygtige planteforbindelser | En veletableret proces uden anvendelse af persistente organiske ekstraktionsmidler | Udsættelse for varme og vand kan ændre visse følsomme forbindelser |
| Hydrodestillation | Ekstraktion af æteriske olier i laboratoriet og ved traditionelle metoder | Enkelt og bredt anvendeligt | Plantematerialet udsættes for kogende vand i længere tid |
| Koldpresning | Især olier fra citrusskaller | Minimal bevidst termisk eksponering | Gælder hovedsageligt for egnede olierige plantevæv |
| Ekstraktion med superkritisk CO₂ | Botaniske ekstrakter og cannabisekstrakter | Processelektiviteten kan justeres ved hjælp af Tryk og temperatur | Kræver specialudstyr til højtryk |
| Subkritisk CO₂-forarbejdning | Selektiv udvinding af mere flygtige fraktioner | Kan skabe mere skånsomme betingelser for udvalgte mål | Langsommere behandling og potentielt lavere samlet udbytte |
| Ekstraktion med organiske opløsningsmidler | Bredere botaniske ekstrakter og oleoresiner | Kan udvinde forbindelser, som er vanskelige at fremstille ved hjælp af damp alene | Det kan være nødvendigt at fjerne resterende opløsningsmiddel og foretage afprøvning |
| Vakuumdestillation | Rensning og adskillelse af flygtige stoffer | Et lavere tryk sænker de nødvendige kogepunkter | Først og fremmest et værktøj til oprensning og adskillelse snarere end en universel primær ekstraktionsmetode |
| Fraktioneret destillation | Oprensning af individuelle terpenfraktioner | Adskiller forbindelser efter flygtighed | For forbindelser, der er tæt beslægtede, kan der være behov for avanceret udstyr for at opnå høj renhed |
Dampdestillation er en af de ældste og vigtigste metoder til fremstilling af æteriske olier og terpenrige plantefraktioner.
Damp strømmer gennem aromatisk plantemateriale og transporterer flygtige forbindelser væk fra den botaniske matrix.
Den blandede damp ledes derefter ind i en kondensator, hvor den afkøles og igen bliver til væske.
Da mange af æterisk oliens bestanddele er dårligt opløselige i vand, kan den aromatiske oliefase efterfølgende adskille sig fra den vandige fase.
Det aromatiske vand, der er tilbage efter destillationen, kaldes almindeligvis et hydrosol.
Dette er et vigtigt emne inden for fysisk kemi.
Ved dampdestillation er det ikke nødvendigt at opvarme hvert enkelt terpen til dets normale kogepunkt ved atmosfærisk tryk.
Når vand og en stort set ublandbar flygtig organisk forbindelse opvarmes sammen, bidrager begge til det samlede damptryk.
Blandingen kan derfor destilleres sammen under betingelser, der ligger under det isolerede terpenes normale kogepunkt.
Derfor kan et stof som beta-caryophyllen udvindes ved dampdestillation, selvom dets normale kogepunkt ved atmosfærisk tryk er langt højere end kogepunktet for vand.
For flere detaljer, læs vores guide til fordampnings-, kogepunkter og nedbrydningstemperaturer for terpener.
Hydrodestillation er tæt knyttet til dampdestillation, men det botaniske materiale nedsænkes direkte i vand.
Blandingen opvarmes, hvorved flygtige forbindelser overføres til dampfasen sammen med vandet, og den samlede damp kondenseres derefter.
Hydrodestillation er stadig meget udbredt i laboratorier og inden for traditionel produktion af æteriske olier, da udstyret kan være forholdsvis enkelt.
Langvarig kontakt med varmt vand kan dog påvirke den kemiske sammensætning gennem processer som f.eks. hydrolyse og termisk omdannelse.
Den udvundne profil er derfor ikke altid en nøjagtig kemisk kopi af profilen i den friske plante.
Selvom de to teknikker ofte sættes i samme kategori, udsættes det botaniske materiale for forskellige forhold.
Ved dampdestillation ledes damp gennem den botaniske biomasse, uden at materialet nødvendigvis er nedsænket i kogende vand.
Ved hydrodestillation nedsænkes plantematerialet direkte.
Denne forskel kan påvirke ekstraktionstiden, hydrolysen og den relative forekomst af monoterpener og sesquiterpener i den udvundne olie.
Udvindingsmetoden er derfor en del af det færdige kemiske profil og ikke blot en detalje i fremstillingsprocessen.
Citrusfrugter er en af de vigtigste kilder til naturlige, botaniske terpener, især limonen.
I modsætning til mange urter og blomster indeholder citrusskaller en masse oliekirtler, som kan ødelægges ved mekanisk påvirkning.
Derfor er koldpresning eller udvinding en vigtig metode til fremstilling af æterisk olie fra citrusfrugter.
Skalerne forarbejdes mekanisk, så olien frigives, hvorefter den olieholdige fraktion kan adskilles fra vand og plantefibre.
Den fremstillede citrusolie kan derefter underkastes yderligere rensning og fraktioneret destillation for at isolere de enkelte komponenter.
Dette er en af de måder, hvorpå naturligt udvundet limonen indgår i den globale forsyningskæde for smagsstoffer, duftstoffer og terpener.
Koldpresning kan bedst forstås som en mekanisk udvinding frem for en traditionel opløsningsmiddelekstraktion.
Det er især velegnet til botanisk materiale, der indeholder let tilgængelige oliekirtler, især citrusskal.
Da processen ikke kræver en længerevarende dampbehandling, kan den bevare en profil af flygtige stoffer, der adskiller sig fra en destilleret udgave af den samme plante.
Koldpresset citrusolie og destilleret citrusolie er derfor ikke nødvendigvis kemisk identiske.
Kuldioxid kan opføre sig som et superkritisk fluid, når det holdes over sin kritiske temperatur og sit kritiske tryk.
I denne tilstand udviser CO₂ egenskaber, der er karakteristiske for både gasser og væsker, og kan trænge ind i plantemateriale, samtidig med at det opløser udvalgte ikke-polære forbindelser.
Ændringer i tryk og temperatur påvirker CO₂’s massefylde og opløsningsegenskaber, hvilket giver procesingeniører mulighed for at tilpasse, hvilke stoffer der primært skal udvindes.
Efter udvindingen medfører en sænkning af trykket, at CO₂ adskilles fra det udvundne materiale.
Dette er en af grundene til, at CO₂ er blevet vigtigt inden for botanisk ekstraktion.
Det er dog forkert at antage, at ethvert CO₂-ekstrakt automatisk er et rent terpenekstrakt.
Afhængigt af forarbejdningsbetingelserne kan CO₂ udvinde cannabinoider, voksarter, lipider og andre forbindelser sammen med flygtige terpener.
Udtrykkene »superkritisk« og »subkritisk« beskriver forskellige fysiske tilstande for kuldioxid.
Superkritisk CO₂ har stærke og justerbare opløsningsegenskaber og kan anvendes til en bredere vifte af ekstraktioner.
Subkritisk CO₂-forarbejdning foregår under andre temperatur- og trykforhold og kan i visse anvendelser give større selektivitet over for mere flygtige fraktioner.
Ingen af dem er generelt bedre end den anden.
Den foretrukne fremgangsmåde afhænger af, om målet er et bredt ekstrakt, en fraktion med højt indhold af flygtige stoffer eller en anden defineret sammensætning.
Ikke overalt.
Begge metoder kan være fremragende, når de vælges korrekt i forhold til råmaterialet og det ønskede resultat.
Dampdestillation er en gennemprøvet, skalerbar og veletableret metode i æterisk olie-industrien.
CO₂-ekstraktion giver langt større kontrol over opløsningsmidlets densitet og gør det muligt at udvinde forbindelser, som ved konventionel dampdestillation muligvis ikke udvindes effektivt.
Resultatet er dog kemisk set anderledes.
Et botanisk CO₂-ekstrakt kan indeholde et bredere udvalg af ikke-flygtige komponenter, mens en traditionel æterisk olie primært består af den fraktion, der kan destilleres sammen med damp.
Det rigtige spørgsmål er derfor ikke blot “Hvilken metode er bedst?”, men “Hvilken metode giver det ønskede resultat?”
Organiske opløsningsmidler kan opløse aromatiske forbindelser fra plantemateriale.
Forskellige opløsningsmidler har forskellige kemiske selektiviteter, hvilket betyder, at det ekstraherede materiale kan indeholde langt mere end blot terpener.
Med opløsningsmiddelbaserede processer kan man genvinde:
Efter ekstraktionen skal opløsningsmidlet fjernes, og i givet fald skal den resterende opløsningsmiddelkoncentration kontrolleres analytisk.
Opløsningsmiddelekstraktion er derfor snarere en ekstraktionsmetode end en garanti for terpenrenhed.
Etanol anvendes i vid udstrækning i forarbejdningen af planter og cannabinoider, da det kan opløse en lang række plantebestanddele.
Denne bredde er også årsagen til, at ethanol ikke nødvendigvis er den ideelle proces, når det eneste mål er at opnå en meget selektiv fraktion af flygtige terpener.
Et ethanolekstrakt kan indeholde en lang række forbindelser ud over terpener og kræver typisk yderligere forædling i de efterfølgende processer.
Ethanoludvinding bør derfor ikke forveksles med fremstilling af en flaske rensede terpenisolater.
Når trykket sænkes, falder den temperatur, der kræves for, at en flygtig forbindelse kan koge.
Dette fysiske princip gør det muligt ved hjælp af vakuumassisterede processer at adskille flygtige forbindelser under mildere termiske betingelser, end det ville være nødvendigt ved atmosfærisk tryk.
Vakuum kan integreres i en række forskellige systemer, herunder:
Udtrykket »vakuumekstraherede terpener« beskriver derfor ikke én bestemt fremstillingsproces.
Fraktioneret destillation adskiller komponenterne ud fra forskelle i flygtighed.
En kompleks botanisk æterisk olie kan indeholde snesevis af forbindelser med overlappende, men forskellig damptryksadfærd.
Ved kontrolleret destillation kan fraktioner, der er beriget med bestemte molekyler, opsamles separat.
Denne teknik spiller en vigtig rolle i fremstillingen af terpener isoleret fra naturlige kilder.
For eksempel kan en botanisk æterisk olie destilleres og raffineres for at fremstille en fraktion med højt indhold af limonen eller pinen, som derefter kan renses yderligere.
Molekylær destillation er en specialiseret form for kortvejsdestillation, der udføres under meget lavt tryk.
Det reducerede tryk gør det muligt for forbindelser at fordampe ved langt lavere temperaturer end deres normale kogepunkter ved atmosfærisk tryk.
Dampen bevæger sig kun en kort afstand, før den kondenserer, hvilket reducerer opholdstiden under varmen.
Molekylære teknikker og kortvejsteknikker er særligt anvendelige til varmefølsomme materialer og fraktionering med høj renhed, selvom de bør betragtes som forfiningsværktøjer snarere end som et synonym for al terpenekstraktion.
Ja.
Når der kræves høj renhed eller adskillelse af tæt beslægtede forbindelser, kan kromatografiske teknikker supplere destillationen.
Kromatografi adskiller molekyler ud fra, hvor forskelligt de interagerer med en stationær fase og en bevægelig fase.
Analytisk gaskromatografi spiller også en central rolle i identificeringen og målingen af terpenernes sammensætning.
Præparativ kromatografi er mere specialiseret og kan anvendes i de tilfælde, hvor en simpel destillation ikke kan opnå den nødvendige adskillelse på en effektiv måde.
Når folk spørger, hvordan botaniske terpener fremstilles, tænker de normalt på en forsyningskæde, der består af flere trin.
Først dyrkes og høstes en aromatisk plante.
Den flygtige olie udvindes derefter ved hjælp af en passende proces, såsom dampdestillation, koldpresning eller en anden botanisk ekstraktionsmetode.
Den fremstillede olie kan derefter:
Disse rensede naturlige molekyler kan derefter kombineres på ny i nøje kontrollerede forhold for at skabe botaniske terpenprofiler.
Forskellige plantearter er kommercielt attraktive, fordi de naturligt producerer bestemte forbindelser i anvendelige koncentrationer.
Eksemplerne omfatter:
Den nøjagtige kommercielle kilde kan variere afhængigt af geografisk beliggenhed, afgrødens tilgængelighed, pris, renhed og den ønskede stereokemi.
Terpener udvundet af cannabis, også kaldet CDT’er, er aromatiske fraktioner, der udvindes direkte fra cannabisplantemateriale i stedet for at blive rekonstrueret ved hjælp af terpener isoleret fra andre plantearter.
Kommercielle producenter kan anvende flere forskellige professionelle genvindingsteknologier afhængigt af målprofilen og juridisk retskreds.
Disse kan omfatte systemer til kontrolleret damp- eller vakuumdestillation samt specialiserede ekstraktions- og genvindingsprocesser for flygtige stoffer.
Målet er typisk at indfange så meget som muligt af kildeplantens oprindelige flygtige kemiske profil, som det er praktisk muligt, samtidig med at unødvendige termiske og oxidative ændringer begrænses.
Det fremstillede materiale kan derefter forædles, analyseres og standardiseres inden formulering.
Du kan udforske Canavapes terpenprofiler fra cannabis sammen med vores bredere terpen-samling.
Ikke nødvendigvis, men svaret bør baseres på analytiske undersøgelser snarere end på antagelser.
Terpener og cannabinoider tilhører forskellige kemiske grupper.
En selektiv proces til udvinding af flygtige stoffer kan resultere i en terpenrig fraktion, der indeholder meget lidt eller slet intet målbart cannabinoidmateriale.
Et mere omfattende uddrag kan indeholde begge dele.
Derfor giver udtrykket »terpen afledt af cannabis« i sig selv ikke en fuldstændig angivelse af sammensætningen.
Når indholdet af regulerede cannabinoider er afgørende, er en batchspecifik analyserapport mere nyttig end markedsføringskategorien.
Udtrykket »live terpenes« bruges ofte om aromatiske fraktioner, der skal gengive den flygtige karakter af nyhøstet plantemateriale.
Den nøjagtige fremstillingsmetode varierer fra producent til producent, så udtrykket dækker ikke over en universelt standardiseret kemisk specifikation.
Frisk eller hurtigt konserveret biomasse kan bevare flygtige forbindelser, som ellers ville blive nedbrudt eller omdannet under konventionel tørring og opbevaring.
Derfor kan terpenprofilen for frisk materiale afvige markant fra profilen for hærdet materiale, selv når begge stammer fra den samme genetik.
Tørring er i sig selv en kemisk og fysisk proces.
Når plantematerialet tørrer:
Et ekstrakt fra friskkonserveret biomasse kan derfor have et andet aromatisk fingeraftryk end et ekstrakt, der er fremstillet efter langvarig tørring eller modning.
Ingen af dem er automatisk bedre. De repræsenterer forskellige kemiske udgangsmaterialer.
En naturlig æterisk olie er som regel en blanding og ikke blot ét molekyle.
Appelsinskalolie kan for eksempel indeholde store mængder limonen, men er ikke kemisk rent limonen.
Fremstillingen af et naturligt terpenisolat med høj renhed kan omfatte flere rensningstrin.
Disse kan omfatte:
Det endelige isolat kan derefter analyseres for at bekræfte dets identitet, renhed og stereokemiske sammensætning.
Det er her, at den botaniske terpenkemi bliver særligt interessant.
Et laboratorium kan analysere en bestemt cannabis-aromaprofil ved hjælp af gaskromatografi og identificere de vigtigste og mindre vigtige flygtige forbindelser.
Terpenisolater af naturlig oprindelse fra andre botaniske kilder kan derefter blandes i kontrollerede forhold for at genskabe visse aspekter af den pågældende sammensætning.
Sådan fremstilles mange sortspecifikke botaniske terpenprofiler.
Producenten udvinder ikke denne blanding fra den nævnte cannabis-sort. I stedet genskaber man en aromaprofil ud fra botaniske ingredienser, der er indkøbt hver for sig.
Ja.
Limonens molekylære sammensætning afhænger ikke af, om molekylet oprindeligt stammer fra citrusfrugter eller cannabis.
Tilsvarende kan beta-karyophyllen, der udvindes fra en passende botanisk kilde, der ikke stammer fra cannabis, være det samme molekyle som beta-karyophyllen, der produceres af cannabis.
Det, der adskiller sig, er den samlede blanding, der omgiver den.
En cannabisplante kan producere en kompleks sammensætning af primære og sporstoffer blandt de flygtige forbindelser i forhold, som det kan være vanskeligt at genskabe perfekt ved hjælp af en kortere liste af isolater.
Den molekylære formel alene giver ikke altid det fulde billede.
Nogle terpenmolekyler forekommer som forskellige stereoisomerer eller enantiomerer.
Disse molekyler kan have samme grundformel, men alligevel være forskellige i deres tredimensionelle opbygning.
Det kan påvirke aromaen og de biologiske interaktioner.
Limonen er et velkendt eksempel. De forskellige enantiomerformer har markant forskellige aromatiske egenskaber.
En specifikation af terpener i høj kvalitet kan derfor indebære mere end blot at bekræfte, at der er “limonen” til stede.
Ja.
Terpenmolekyler kan også fremstilles ved kemisk syntese i stedet for udvinding fra plantebaseret materiale.
Et syntetisk fremstillet molekyle kan i princippet have samme molekylære identitet som det tilsvarende molekyle, der findes i naturen.
De praktiske forskelle kan omfatte:
Det er derfor videnskabeligt ukorrekt at antage, at et molekyle opfører sig anderledes, blot fordi den ene prøve er udvundet fra en plante, mens den anden er kemisk syntetiseret.
Den faktiske molekylære sammensætning er afgørende.
Ja, i stigende grad.
Takket være moderne syntetisk biologi kan forskere manipulere mikroorganismer som gær og bakterier, så de producerer udvalgte terpenmolekyler.
Princippet svarer til det, der sker i en plante.
Gener, der koder for relevante enzymer, indføres eller modificeres, så mikroorganismen leder metabolisk kulstof gennem terpenbiosynteseveje.
Organismen bliver i praksis en mikroskopisk terpenfabrik.
Denne metode undersøges og kommercialiseres, fordi planteekstraktion kan være begrænset af landbrugsforsyningen, afgrødeudbyttet, geografiske forhold og sæsonudsving.
Genmodificerede mikrobielle celler udnytter metaboliske veje til at danne terpenforstadier.
Forskerne kan derefter ændre:
Målet er at omdirigere en større del af cellernes stofskifte mod det ønskede terpen.
Efter gæringen skal målmolekylet stadig udvindes og renses.
Mikrobiel produktion er derfor en fremstillingsmetode og ikke et alternativ til rensning.
Begge fremgangsmåder kan resultere i bestemte terpenmolekyler.
Planteekstraktion bygger på landbrug og naturligt forekommende forbindelser.
Ved fermentering anvendes genetisk modificerede biologiske systemer til at fremstille et målmolekyle under kontrollerede produktionsbetingelser.
Mikrobiel produktion kan potentielt forbedre forsyningsstabiliteten og mindske afhængigheden af planter, der naturligt kun indeholder små koncentrationer af et værdifuldt molekyle.
Planteekstraktion er dog stadig særligt værdifuld, når målet er at indfange en autentisk, kompleks botanisk profil frem for et enkelt isoleret molekyle.
Udvindingen er ikke kemisk neutral.
Forskellige teknikker udvinder fortrinsvis forskellige forbindelser.
Faktorerne omfatter:
En dampdestilleret æterisk olie, en koldpresset olie og et CO₂-ekstrakt fra samme plante kan derfor have målbart forskellige sammensætninger.
Terpener er flygtige.
En stigende temperatur øger generelt deres damptryk og kan fremskynde det fysiske tab fra et åbent system.
Varme kan også øge hastigheden af kemiske reaktioner, herunder oxidation og isomerisering, under passende betingelser.
Det betyder ikke, at et terpen ødelægges, hver gang det bliver varmt.
Temperatur, varighed, iltudsættelse og det enkelte molekyle spiller alle en rolle.
Derfor er påstande om, at alle terpener skal udvindes ved en bestemt universel temperatur, vildledende.
Vores guide til fordampnings- og nedbrydningstemperaturer for terpener går nærmere ind på dette.
Nej.
Terpener fordamper ved temperaturer under deres normale kogepunkter.
Ved dampdestillation udnyttes også de kombinerede damptryk i stedet for blot at opvarme hver enkelt isoleret forbindelse til dens normale kogepunkt.
Vakuumekstraktion og destillation sænker den nødvendige kogetemperatur yderligere ved at reducere det ydre tryk.
Af denne grund bør kogepunktsskemaer ikke betragtes som anvisninger til udvinding.
Nej.
Vinterbehandling er først og fremmest en raffineringsproces, der anvendes til at fjerne voksstoffer, lipider og lignende uønskede komponenter fra bredere botaniske eller cannabinoidekstrakter.
Det indebærer ofte, at man opløser et ekstrakt i et opløsningsmiddel, afkøler det, så udvalgte komponenter udfældes, og derefter filtrerer dem fra.
Vinterisering kan være en del af fremstillingsprocessen for cannabinoider, men det er ikke en primær metode til at udvinde en terpenprofil fra plantemateriale.
Denne skelnen er vigtig, fordi udvinding af cannabinoider og terpen ofte fejlagtigt beskrives, som om det drejer sig om den samme proces.
Nej.
Decarboxylering betegner frigivelsen af kuldioxid fra molekyler, der indeholder egnede carboxylgrupper.
Dette fænomen er især velkendt inden for cannabinoidkemi, hvor cannabinoidsyrer som f.eks. CBDA og THCA kan omdannes til deres neutrale former.
Almindelige terpener som f.eks. limonen, myrcen og pinen behøver ikke at blive “dekarboxyleret”.
Opvarmning af terpener kan i stedet føre til fordampning, oxidation, isomerisering eller termisk nedbrydning, afhængigt af forholdene.
Et rå botanisk ekstrakt udgør sjældent den endelige ingrediens med høj renhed.
Afhængigt af materialet og målspecifikationerne kan den efterfølgende forarbejdning omfatte:
Den nøjagtige fremgangsmåde afhænger af, om producenten ønsker en fuldstændig botanisk olie, en terpenrig fraktion eller et enkelt isolat af høj renhed.
Laboratorieanalyser er afgørende, fordi udseende og lugt kan i sig selv ikke fastslå den kemiske identitet eller renhed.
Gaskromatografi er særligt velegnet til analyse af terpener, da disse forbindelser er flygtige og kan adskilles effektivt i gasfasen.
Almindelige analytiske tilgange omfatter:
Et brugbart analysecertifikat eller en specifikation for terpen bør være knyttet til et identificerbart parti.
Afhængigt af ingrediensen kan nyttige oplysninger omfatte:
Et dokument med betegnelsen COA er kun så nyttigt som de tests, der rent faktisk er blevet udført.
Udtrykket »naturlige terpener« angiver generelt, at terpenbestanddelene stammer fra biologiske kilder frem for helt syntetiske kemiske kilder.
Men udtrykket i sig selv siger ikke noget om:
En botanisk terpenblanding kan derfor være af helt naturlig oprindelse og samtidig være bevidst sammensat i stedet for at være udvundet som et enkelt, intakt profil fra en enkelt plante.
Terpener af botanisk oprindelse, ofte forkortet til BDT’er, er terpenbestanddele, der udvindes fra andre botaniske kilder end cannabis.
En BDT-profil, der er inspireret af en bestemt sort, kan indeholde molekyler fra flere forskellige planter.
Målet er typisk at genskabe eller udvikle en bestemt duft ved hjælp af kendte terpenforhold.
Dette muliggør en yderst ensartet sammensætning, da producenten kan justere hver enkelt komponent uafhængigt af de øvrige.
Terpener udvundet af cannabis, også kaldet CDT’er, stammer direkte fra cannabisplantemateriale.
Det, der gør det interessant, er ikke, at et limonenmolekyle på magisk vis bliver anderledes, blot fordi det stammer fra cannabis.
Fordelen er muligheden for at indsamle et naturligt forekommende flygtigt fingeraftryk, der indeholder både hoved- og biprodukter.
Det kan skabe en aromatisk kompleksitet, som er vanskelig at genskabe ved hjælp af en blanding med færre botaniske ingredienser.
De væsentligste forskelle mellem botaniske terpenprofiler og terpenprofiler fra cannabis.
| Funktion | Botaniske terpener | Terpener udvundet af cannabis |
|---|---|---|
| Kilde | Botaniske materialer, der ikke stammer fra cannabis | Plantemateriale fra cannabis |
| Produktion | Ofte isoleret fra flere botaniske kilder og rekombineret | Udvundet direkte fra cannabisbiomasse |
| Profilstyring | Svært høj kontrol over sammensætningen | I højere grad afhængig af naturlige variationer i planter og partier |
| Mindre forbindelser | Det afhænger af, hvor kompleks den sammensatte blanding er | Kan indeholde et bredt spektrum af naturligt forekommende flygtige stoffer, der udgør et karakteristisk mønster |
| Konsistens | Kan fremstilles nøjagtigt ud fra fastlagte ingredienser | Der kan være behov for standardisering mellem de enkelte partier |
| Hovedattraktion | Konsistens, designfleksibilitet og skalerbarhed | Autenticitet i forbindelse med aromakemien i cannabis |
Der findes ingen generel videnskabelig regel om, at terpener udvundet af cannabis er farmakologisk mere potente alene på grund af deres botaniske oprindelse.
Den samme molekylære art kan forekomme både i cannabis og i planter, der ikke er beslægtede.
En profil, der stammer fra cannabis, kan være kemisk mere kompleks, da den kan indeholde en bredere vifte af naturligt forekommende flygtige sporstoffer.
Kompleksitet og styrke er ikke det samme.
Læs mere om, hvordan terpenkemien hænger sammen med den menneskelige oplevelse, her Hvordan terpener påvirker kroppen og din oplevelse.
Ingen ekstraktionsmetode skaber automatisk en entourage-effekt.
Entourage-effekten er en hypotese om samspillet mellem cannabinoider, terpener og andre plantebestanddele.
En ekstraktionsmetode bestemmer, hvilke forbindelser der udvindes, og i hvilke relative andele.
Denne sammensætning kan senere vise sig at være relevant for biologisk forskning, men selve ekstraktionen er ikke i sig selv bevis på en gavnlig farmakologisk virkning.
Når terpenisolater eller komplette aromatiske fraktioner er fremstillet, kan produktudviklerne sammensætte de færdige profiler.
Disse kan udformes ud fra:
Den præcise formulering udføres normalt gravimetrisk, så hver enkelt blanding kan fremstilles nøjagtigt på samme måde fra parti til parti.
Se nedenfor for den næste fase af formuleringen Sådan blandes terpener med destillat.
Terpenprofiler kan anvendes i professionelle botaniske aromaforarbejdningsformål, hvor det anvendte materiale og den pågældende aktivitet er lovlige.
At tilføje en profil af flygtige stoffer til tørret plantemateriale adskiller sig fundamentalt fra at udvinde terpener fra den oprindelige plante.
Den ene fjerner flygtige forbindelser. Den anden overfører dem til en anden matrix.
Vores guide til Sådan tilsættes terpener til blomster beskriver i detaljer principperne for udformningen og den britiske kontekst.
Et terpenmolekyle er ikke automatisk et kontrolleret stof, blot fordi det samme molekyle forekommer i cannabis. Fremstilling baseret på cannabis skal dog vurderes ud fra det materiale, der rent faktisk håndteres. Ifølge retningslinjer fra det britiske indenrigsministerium kan processer, der involverer kontrollerede dele af cannabisplanten eller ikke-undtagede produkter i bulk, der indeholder cannabinoider, kræve en passende tilladelse til håndtering af kontrollerede stoffer.
Det betyder, at den lovgivningsmæssige situation bør opdeles i to spørgsmål.
For det første er der den kemiske sammensætning af det færdige terpenmateriale.
Det andet spørgsmål er, hvordan dette materiale blev fremstillet, importeret, besiddet og leveret.
En terpenfraktion udvundet af cannabis, der ikke indeholder nogen relevante kontrollerede cannabinoider, adskiller sig analytisk fra et cannabinoidrigt cannabisekstrakt, men virksomheder, der håndterer kontrolleret plantemateriale under produktionen, skal stadig tage højde for de gældende tilladelsesregler.
Når indholdet af kontrollerede cannabinoider er afgørende, bør man anvende passende analytiske testmetoder i stedet for at antage, at et produkt automatisk overholder kravene, blot fordi det markedsføres som terpener.
Terpener i sig selv er ikke THC metabolitter, der indgår i standardtest for cannabis.
Det afgørende spørgsmål er, om det samlede kommercielle materiale også indeholder et kontrolleret cannabinoid.
Derfor kan en batchspecifik cannabinoidanalyse være relevant for aromatiske ingredienser, der stammer fra cannabis.
Se Kan terpener spores ved en narkotikatest? for den fulde forklaring.
Ekstraktion er kun én del af arbejdet med at opretholde terpenernes kvalitet.
Når de først er fjernet fra plantens matrix, er de koncentrerede aromatiske forbindelser fortsat sårbare over for ændringer i omgivelserne.
De vigtigste faktorer i forbindelse med opbevaring er blandt andet:
Kølig, stabil opbevaring og passende, lufttæt emballage kan bidrage til at mindske fordampning og oxidation.
Læs mere her for at få en fuldstændig vejledning Sådan opbevares og bevares terpener.
Terpenholdige materialer kan ændre sig under opbevaring.
Hastigheden afhænger af sammensætning, temperatur, iltudsættelse, lys, emballage og tidligere håndtering.
Der findes ingen universel holdbarhed, der gælder for alle terpenisolater og alle komplekse profiler.
Leverandørens angivne holdbarhedsperiode eller periode for gentest bør derfor have forrang frem for generelle oplysninger på internettet.
Terpenmateriale af høj kvalitet bør først og fremmest vurderes ud fra specifikationer og sporbarhed snarere end markedsføringssprog.
Nogle nyttige spørgsmål er blandt andet:
Udtryk som »premium«, »farmaceutisk kvalitet« eller »laboratoriekvalitet« bør ikke erstatte egentlige analytiske oplysninger.
To terpenprodukter kan have lignende navne, selvom de er helt forskellige stoffer.
Den ene kan være en dampdestilleret æterisk olie.
Et andet eksempel kunne være et renset naturligt isolat.
En tredje mulighed kunne være en botanisk rekonstruktion fremstillet af flere isolater.
Et andet eksempel kunne være en komplet flygtig fraktion udvundet af cannabis.
En forståelse af produktionsmetoden er med til at forklare forskellene i aroma, kompleksitet, ensartethed mellem partier, farve, renhed og pris.
Der findes ingen metode, der er den bedste i forhold til alle mål.
Dampdestillation er stadig yderst effektiv til fremstilling af mange æteriske olier fra planter.
Koldpresning er særdeles velegnet til citrusfrugter.
CO₂-ekstraktion giver mulighed for at tilpasse opløsningsmidlets egenskaber og gør det muligt at udvinde et bredere spektrum af forbindelser.
Vakuum- og fraktioneret destillation er vigtige metoder i raffineringen.
Fermentering kan udgøre en skalerbar metode til fremstilling af bestemte molekyler.
Den bedste proces er den, der på en effektiv og reproducerbar måde opfylder de krævede kemiske specifikationer.
Når man forstår ekstraktionsprocessen, bliver mange andre aspekter af terpenformulering lettere at forstå.
Volatiliteten forklarer, hvorfor udvindings- og opbevaringstemperaturen er afgørende.
Sammensætningen af profilen forklarer, hvorfor botaniske terpener og terpener udvundet af cannabis kan dufte forskelligt, selvom de indeholder flere af de samme hovedforbindelser.
I afsnittet om rensning forklares det, hvordan enkelte naturlige terpenisolater senere kan kombineres på ny til blandinger, der er inspireret af bestemte stammer.
Yderligere læsning:
Planter biosyntetiserer terpener ud fra de fem-carbon-forstadier IPP og DMAPP via de metaboliske veje MVA og MEP. Større forstadiemolekyler omdannes derefter til specifikke terpenstrukturer ved hjælp af terpensyntaseenzymer. Terpener kan også fremstilles industrielt gennem kemisk syntese og i stigende grad gennem genmodificeret mikrobiel fermentering.
Terpener kan udvindes fra plantebaseret materiale ved hjælp af metoder som dampdestillation, hydrodestillation, koldpresning, ekstraktion med superkritisk CO₂ samt specialiserede opløsningsmiddel- eller vakuumprocesser. Den bedste metode afhænger af den botaniske kilde og den kemiske sammensætning, man ønsker at opnå.
Botaniske terpener fremstilles normalt ved at udvinde æteriske olier eller aromatiske fraktioner fra planter, der ikke er cannabis, og derefter rense de enkelte forbindelser. Disse naturlige isolater kan efterfølgende blandes i kontrollerede forhold for at skabe definerede eller sort-inspirerede terpenprofiler.
Terpener udvundet af cannabis kan udvindes ved hjælp af professionelle processer til opsamling af flygtige stoffer, herunder kontrolleret damp- eller vakuumdestillation samt andre specialiserede ekstraktionssystemer. Formålet er at udvinde kildeplantens aromatiske forbindelser og samtidig begrænse unødvendige termiske og oxidative forandringer.
Terpener udvundet af cannabis, ofte benævnt CDT’er, er aromatiske fraktioner, der udvindes direkte fra cannabisplantemateriale i stedet for at blive rekonstrueret ud fra terpener fra andre plantearter.
Botanisk udvundne terpener, også kaldet BDT’er, er terpenforbindelser, der udvindes fra planter, der ikke er cannabis. De enkelte naturlige isolater kan kombineres for at skabe ensartede, sortinspirerede eller originale aromaprofiler.
Det kan de godt. Et molekyle som f.eks. limonen eller beta-karyophyllen kan have den samme kemiske sammensætning, uanset om det stammer fra cannabis eller en anden botanisk kilde. Den største forskel ligger ofte i sammensætningen af det samlede profil omkring det pågældende molekyle.
Damp strømmer gennem aromatisk plantemateriale og transporterer flygtige forbindelser over i dampfasen. Dampen kondenseres tilbage til væske, hvorefter æterisk olie kan adskilles fra vandfasen.
Ved hydrodestillation opvarmes det botaniske materiale, mens det er nedsænket i vand. Flygtige aromatiske forbindelser destilleres sammen med vanddampen og kondenseres og adskilles derefter. Metoden adskiller sig fra dampdestillation, idet råmaterialet er i direkte kontakt med det opvarmede vand.
Æteriske olier fra citrusfrugter fremstilles normalt ved mekanisk koldpresning eller udpresning af skrællen. Olien kan derefter fraktioneret destilleres og renses for at fremstille forbindelser såsom naturligt udvundet limonen.
Komprimeret kuldioxid kan fungere som et justerbart ekstraktionsmiddel. Under superkritiske forhold kan dets massefylde og opløsningsevne styres via tryk og temperatur. Efter ekstraktionen adskilles CO₂ fra det udvundne plantebaserede materiale ved at sænke trykket.
Ingen af metoderne er generelt bedre. Dampdestillation er yderst effektiv til mange æteriske olier, mens CO₂-ekstraktion kan give en anden selektivitet og udvinde et bredere spektrum af forbindelser. Den foretrukne metode afhænger af den ønskede kemiske sammensætning.
Ved subkritisk CO₂-forarbejdning anvendes kuldioxid under betingelser, der ligger under dets superkritiske tilstand. Metoden kan give en anderledes selektivitet ved ekstraktionen og mere skånsomme betingelser for udvalgte flygtige forbindelser, selvom forarbejdningen kan være langsommere og give et mindre samlet udbytte.
Vakuumbehandling reducerer det ydre tryk, hvilket sænker den temperatur, der kræves for, at flygtige forbindelser kan koge. Dette princip kan anvendes i dampdestillations-, fraktionerings-, kortvejs- og molekylær destillationsanlæg for at mindske den termiske belastning under separationen.
Fraktioneret destillation adskiller komponenterne efter deres forskellige flygtighed. Metoden anvendes ofte til at raffinere komplekse æteriske olier til fraktioner, der er rige på bestemte terpenmolekyler, og kan indgå i produktionsprocessen for naturlige terpenisolater.
Ja. Genmodificerede mikroorganismer såsom gær og bakterier kan udvikles til at biosyntetisere udvalgte terpenmolekyler. Syntetisk biologi anvendes i stigende grad som en alternativ produktionsmetode, når ekstraktion fra planter er ineffektiv, uensartet eller dyre.
Begge former findes. Terpener kan udvindes fra planter, fremstilles ved biologisk fermentering eller produceres ved kemisk syntese. Fremstillingsmetoden er i sig selv ikke afgørende for kvaliteten. Molekylær identitet, stereokemi, renhed og urenhedsprofil er mere relevante målepunkter.
Begge typer kan være af naturlig oprindelse. Terpener udvundet af cannabis stammer direkte fra cannabisplantemateriale, mens botaniske terpener stammer fra andre plantekilder. De botaniske profiler kan derefter bevidst rekonstrueres ved hjælp af rensede naturlige isolater.
Ikke nødvendigvis. Terpener og THC tilhører forskellige kemiske klasser, men sammensætningen af et cannabisbaseret materiale afhænger af udvindings- og rensningsprocessen. I tilfælde, hvor THC eller andre kontrollerede cannabinoider spiller en rolle, bør der foretages batchspecifikke analytiske undersøgelser i stedet for at basere sig på antagelser.
Terpenmolekyler er ikke underlagt kontrol blot fordi det samme molekyle forekommer i cannabis. Produktion og håndtering af cannabisbaserede materialer i Storbritannien kan dog være omfattet af reglerne for kontrollerede stoffer, når der er tale om kontrollerede dele af cannabisplanten eller ikke-undtagede cannabinoidholdige materialer. Virksomheder bør vurdere både fremstillingsprocessen og den færdige sammensætning.
Dampdestillation kan ændre den relative sammensætning af visse botaniske profiler, da varme, udsættelse for vand og procesvarighed påvirker forskellige molekyler på forskellig vis. Det er stadig en veletableret og effektiv metode, men den resulterende æteriske olie er ikke nødvendigvis en nøjagtig kemisk kopi af den friske plante.
Nej. Terpener fordamper ved temperaturer under deres normale kogepunkter. Ved dampdestillation kan flygtige forbindelser desuden destilleres sammen med vand, mens vakuumbehandling kan sænke kogepunkterne ved at reducere det ydre tryk.
Vinterisering er først og fremmest en raffineringsproces, der anvendes til at fjerne voksstoffer og lipider fra bredere ekstrakter. Det er ikke en primær metode til ekstraktion af terpener, selvom den kan forekomme andre steder i produktionsforløb inden for botaniske produkter eller cannabinoider.
En terpenrig planteolie kan gradvist adskilles og renses ved hjælp af teknikker såsom fraktioneret destillation, vakuumdestillation, rektifikation og, hvor det er nødvendigt, kromatografi. Det færdige isolat analyseres derefter med henblik på identitet og renhed.
En ønsket aromatisk profil kan analyseres for at identificere dens primære og sekundære flygtige forbindelser. Rensede terpenbestanddele blandes derefter i fastlagte forhold for at genskabe eller tilnærme sig denne sammensætning. Profiler inspireret af botaniske sorter formuleres derfor i stedet for at blive udvundet i uændret form fra den pågældende cannabis-sort.
Gaskromatografi anvendes ofte til at identificere og kvantificere terpenforbindelser. Afhængigt af materialet og anvendelsen kan analysen også omfatte rester af opløsningsmidler, pesticider, tungmetaller, stereokemisk analyse og screening for cannabinoider.
Der findes ikke en universel holdbarhedsperiode for alle terpener. Stabiliteten afhænger af de enkelte forbindelser, emballagen, temperaturen, udsættelsen for ilt, lyset og håndteringsforholdene. Følg leverandørens angivne holdbarhedsperiode eller periode for gentestning for det pågældende materiale.
Terpener har deres oprindelse i biologien.
Planter fremstiller dem gennem sofistikerede metaboliske processer ved hjælp af de universelle fem-carbon-forstadier IPP og DMAPP. Terpensyntaser omdanner derefter de større forstadiemolekyler til det enorme udvalg af monoterpener, sesquiterpener og beslægtede forbindelser, som findes overalt i naturen.
Den kommercielle produktion påbegyndes, når det biologiske arbejde er afsluttet.
Ved dampdestillation og hydrodestillation udvindes flygtige fraktioner af æteriske olier. Koldpresning er især vigtig for citrusfrugter. CO₂-ekstraktion giver mulighed for at tilpasse opløsningsmidlets egenskaber. Vakuum- og fraktioneret destillation muliggør yderligere rensning under reduceret termisk belastning, mens kromatografi kan opnå endnu mere specialiserede adskillelser.
Producenter af botaniske terpener kan isolere enkelte naturlige molekyler fra rigelige plantekilder og derefter kombinere dem på ny i præcise forhold for at skabe ensartede profiler, der er inspireret af bestemte sorter.
Producenter af terpener udvundet af cannabis anvender en anden fremgangsmåde, idet de forsøger at udvinde det naturligt forekommende aromatiske fingeraftryk direkte fra cannabisplantematerialet.
Den moderne terpenproduktion er igen i vækst takket være syntetisk biologi, hvor genetisk modificerede mikroorganismer kan producere specifikke terpenmolekyler gennem fermentering i stedet for via landbruget.
Ingen enkelt produktionsmetode er i sig selv bedre end andre.
De vigtige spørgsmål er, hvilke molekyler der er til stede, hvor nøjagtigt de er karakteriseret, hvordan materialet er blevet forarbejdet, om forurenende stoffer eller kontrollerede forbindelser er relevante, og om den færdige ingrediens opfylder de specifikationer, der kræves til den tilsigtede anvendelse.
Læs videre i Canavapes videncenter om terpener ved at klikke her hvad terpener gør, Sådan opbevares terpener, fordampnings- og nedbrydningstemperaturer for terpener, Sådan blandes terpener med destillat, Sådan tilsættes terpener til blomster, hvordan terpener påvirker kroppen og om terpener kan spores ved en narkotikatest.
Du kan også udforske hele Canavape-terpensamling og vores specialist terpenprofiler fra cannabis.
Denne artikel er udarbejdet til uddannelsesmæssige formål og omhandler plantebiokemi, terpenekstraktionsteknologi, botanisk fremstilling samt de gældende lovgivningsmæssige rammer i Storbritannien. Den udgør ikke juridisk rådgivning og giver ikke tilladelse til ekstraktion eller håndtering af kontrolleret cannabismateriale. Kommercielle producenter bør vurdere den lovgivningsmæssige status, den analytiske sammensætning, sikkerhedsdokumentationen og den tilsigtede anvendelse for hvert råmateriale og færdigprodukt.
Send os en besked direkte
Jeg kommer snart tilbage