GRATIS LEVERING I STORBRITANNIEN VED BESTILLINGER PÅ MINDST 50 £
Canavape-logo
£0.00 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

Fortsæt med at håndtere

Forskellige typer terpener

Forskellige typer terpener

Indholdsfortegnelse

Der findes mange forskellige typer terpener i naturen, lige fra små, meget flygtige monoterpener som f.eks. limonen og myrcen til større sesquiterpener som f.eks. beta-caryophyllen og humulen. Den bredere terpenfamilie omfatter også diterpener, sesterterpener, triterpener, tetraterpener og polyterpener, selvom disse større molekyler normalt ikke er det, folk tænker på, når de taler om aromatiske terpenprofiler.

For de fleste, der forsker i terpener i cannabis, frugt, urter, æteriske olier eller plantebaserede præparater, er monoterpener og sesquiterpener de to vigtigste klasser. De omfatter mange velkendte aromatiske forbindelser såsom limonen, myrcen, alfa-pinen, beta-pinen, terpinolen, beta-caryophyllen og humulen.

Der er endnu et terminologisk aspekt, man skal forstå. Forbindelser som linalool, geraniol og nerolidol er teknisk set terpenoider, fordi de indeholder ilt, men i duft-, æterisk olie- og cannabisindustrien inddeles de alligevel rutinemæssigt under den generelle betegnelse »terpener«.

Denne vejledning beskriver de forskellige typer terpener, hvordan terpenklasser defineres, de mest almindelige individuelle terpener, forskellen mellem monoterpener og sesquiterpener, hvilke terpener der findes i cannabis, og hvordan den kemiske klassificering adskiller sig fra begreber som botaniske terpener, cannabis-afledte terpener og terpenprofiler.

Forskellige typer terpener: Det korte svar

Terpener klassificeres primært ud fra antallet af byggesten med fem kulstofatomer i deres struktur. Monoterpener indeholder 10 kulstofatomer, sesquiterpener 15, diterpener 20, sesterterpener 25, triterpener 30 og tetraterpener 40. De aromatiske forbindelser, der oftest forekommer i planter og cannabis, er monoterpener såsom limonen, myrcen og pinen samt sesquiterpener såsom beta-caryophyllen og humulen. Ilt-holdige slægtninge som linalool, geraniol og nerolidol er teknisk set terpenoider, men omtales ofte som terpener.

Hvilke forskellige typer terpener findes der?

Videnskabeligt set kan terpen-typerne beskrives på flere forskellige måder.

Den mest grundlæggende klassificering bygger på størrelsen af kulstofskelettet.

Terpener kan også inddeles i grupper efter molekylform, funktionelle grupper, flygtighed, botanisk oprindelse eller aroma.

Disse systemer besvarer forskellige spørgsmål.

Når man for eksempel siger, at limonen er et monoterpen, beskriver man dets kulstofstruktur. Når man siger, at det dufter af citrus, beskriver man dets sensoriske egenskaber. Når man siger, at det stammer fra planter, beskriver man dets oprindelse. Ingen af disse betegnelser erstatter de andre.

Terpenklasser efter antal kulstofatomer

Det traditionelle klassifikationssystem for terpener bygger på isoprenenheder med fem kulstofatomer, der indgår i molekylets grundstruktur.

Planter nøjes ikke med blot at tage frie isoprenmolekyler og binde dem sammen. Biologisk set fremstiller de aktiverede forstadier med fem kulstofatomer, kaldet IPP og DMAPP, som derefter omdannes til større mellemprodukter og til sidst til terpenstrukturer ved hjælp af specialiserede enzymer.

Vores guide til hvordan terpener fremstilles og udvindes forklarer denne biosyntese i detaljer.

De vigtigste kemiske klasser inden for terpenfamilien.

Terpenklasse Kulstofregnskab Traditionelle enheder med fem kulstofatomer Eksempler Typisk relevans
Hemiterpener C5 1 Isopren De mindste medlemmer af terpenfamilien
Monoterpener C10 2 Limonen, myrcen, alfa-pinen, beta-pinen, terpinolen Spiller en meget vigtig rolle i æteriske olier, plantearomaer og cannabisprofiler
Sesquiterpener C15 3 Beta-karyophyllen, humulen, farnesen I gennemsnit mindre flygtige end monoterpener og spiller en vigtig rolle i de dybere aromatiske noter
Diterpener C20 4 Taxadien og mange plantebaserede diterpener Den brede biologiske familie, som generelt har mindre betydning for den flygtige aroma
Sesterterpener C25 5 Forskellige specialiserede naturprodukter Mindre almindelige og generelt ikke særligt flygtige aromastoffer
Triterpener C30 6 Squalene Spiller en vigtig rolle i sterolbiosyntesen og i mange større naturstoffer
Tetraterpener C40 8 Beta-karoten og beslægtede karotenoidstrukturer Spiller en vigtig rolle inden for pigmenter og plantebiologi snarere end flygtige aromastoffer
Polyterpener Langkædet Mange Naturgummi og beslægtede polyisoprener Store polymerbaserede materialer afledt af terpener

Monoterpener

Monoterpener indeholder 10 kulstofatomer og består af to byggesten med fem kulstofatomer.

De hører til blandt de mest velkendte terpenmolekyler, da mange af dem er meget flygtige og stærkt aromatiske.

Monoterpener findes i vid udstrækning i frugter, urter, blomster, nåletræer, humle og cannabis.

Typiske eksempler er blandt andet:

  • Limonen.
  • Myrcen.
  • Alfa-pinen.
  • Beta-pinen.
  • Terpinolen.
  • Ocimene.
  • Gamma-terpinen.

Da mange monoterpener har en betydelig damp Tryk Ved stuetemperatur frigives de let i luften og bidrager til plantens umiddelbare duft eller terpenprofil.

Er monoterpener de mest flygtige terpener?

Generelt set er almindelige monoterpener mere flygtige end større sesquiterpener.

Den mindre molekylstørrelse medfører ofte lavere kogepunkter og højere damptryk.

Derfor kan forbindelser som alfa-pinen, myrcen og limonen forsvinde relativt hurtigt fra dårligt forseglet plante materiale.

Det er stadig en for stor forenkling at sige, at alle monoterpener er mere flygtige end alle sesquiterpener under alle omstændigheder.

Volatiliteten afhænger af den nøjagtige molekylære struktur samt af temperatur og tryk.

For detaljerede oplysninger om kogepunkter, se fordampnings-, forbrændings- og nedbrydningstemperaturer for terpener.

Forskellige strukturelle typer af monoterpener

Monoterpener med samme antal kulstofatomer kan have meget forskellige strukturer.

Tre nyttige kategorier er acykliske, monocykliske og bicykliske monoterpener.

Eksempler på forskellige monoterpenstrukturer.

Konstruktionstype Eksempel Struktur Foreningen for Almindelige Aromaer
Acyklisk monoterpen Myrcen Kulbrinte med åben kæde Jordagtig, urteagtig, balsamisk
Acyklisk monoterpen Ocimene Kulbrinte med åben kæde Sød, urteagtig, grøn
Monocyklisk monoterpen Limonen Enkeltringet kulbrinte Citrus
Monocyklisk monoterpen Terpinolene Enkeltringet kulbrinte Frisk, urteagtig, blomsteragtig
Bicyklisk monoterpen Alfa-pinen To-ringet kulbrinte Fyr, harpiksagtig, frisk
Bicyklisk monoterpen Beta-pinen To-ringet kulbrinte Træagtig, grøn, fyrretræsagtig

Myrcen

Myrcen er et acyklisk monoterpen med molekylformlen C10H16.

Det forekommer i en lang række planter, herunder humle, laurbær, citrongræs, cannabis og andre aromatiske arter.

Dens aroma beskrives ofte som jordagtig, urteagtig, balsamisk eller moskusagtig.

Myrcen omtales ofte i litteraturen om cannabis, da det kan forekomme i betydelige koncentrationer i visse sorter.

Det bør dog ikke betragtes som en pålidelig indikator for en “indica”-effekt eller som bevis for, at en sort vil have en beroligende virkning.

Disse sammenhænge er almindelige i kommercielle beskrivelser af cannabis, men terpenkoncentrationen alene er ikke en pålidelig indikator for den enkeltes fysiologiske oplevelse.

Limonen

Limonen er et cyklisk monoterpen, der især er kendt for at forekomme i citrusskaller.

D-limonen er en vigtig bestanddel i mange citrusfrugtskalsolier og er et af de mest udbredte naturlige terpener på markedet.

Dens aroma beskrives normalt som appelsin, citron eller frisk citrus.

Limonen findes også i mange planter, der ikke tilhører citrusfamilien, herunder cannabis.

Det samme limonenmolekyle kan derfor indgå i både en appelsinskalolie og en terpenprofil inspireret af en bestemt sort, uden at det er unikt for nogen af planterne.

For naturlige kilder til limonen og andre forbindelser, se hvor terpener findes i planter, frugter og fødevarer.

Alfa-pinen

Alfa-pinen er et bicyklisk monoterpen, der er vidt udbredt i hele planteriget.

Det forbindes især med fyr, gran, nåletræer, rosmarin og en lang række æteriske olier.

Aromaen er skarp, frisk, harpiksagtig og har en tydelig duft af fyrretræ.

Alfa-pinen findes i forskellige enantiomere former, hvilket betyder, at molekylerne kan have samme forbindelsesstruktur, men samtidig have forskellige tredimensionelle opbygninger.

Dette er et eksempel på, hvorfor navnet på et terpen ikke altid beskriver alle kemisk relevante detaljer.

Beta-pinen

Beta-pinen er et andet C10-bicyklisk monoterpen.

Det har samme molekylformel som alfa-pinen, men en anden atomkonfiguration.

Dens duft beskrives ofte som træagtig, grøn, harpiksagtig eller fyrretræsagtig.

Alfa-pinen og beta-pinen forekommer ofte sammen i nåletræer, urter og cannabis, men det er to forskellige molekyler og ikke blot to navne for den samme forbindelse.

Terpinolene

Terpinolen er et monocyklisk monoterpen, der findes i planter såsom tea tree, fyrretræ og en lang række aromatiske arter.

Det forekommer også i visse cannabis-sorter, undertiden som en af de mere fremtrædende flygtige bestanddele.

Dens aroma er svær at beskrive med ét ord, da den kan indeholde både friske, urteagtige, træagtige, blomsteragtige og let citrusagtige noter.

Denne kompleksitet er en af grundene til, at et terpennavn ikke automatisk bør oversættes til en enkelt sensorisk kategori.

Ocimene

Ocimene henviser til beslægtede acykliske monoterpenstrukturer, der findes i mange blomster og aromatiske planter.

Aromaen beskrives ofte som sød, grøn, urteagtig eller blomsteragtig.

Planter kan udskille ocimen og andre flygtige organiske forbindelser som led i økologisk signalering og forsvarsreaktioner.

Dette er en nyttig påmindelse om, at terpenproduktionen har udviklet sig af hensyn til plantens biologi og ikke specifikt for at skabe smagsoplevelser eller virkninger for mennesker.

Sesquiterpener

Sesquiterpener indeholder 15 kulstofatomer og består af tre byggesten med fem kulstofatomer.

Sammenlignet med almindelige monoterpener er de generelt større, mindre flygtige og bidrager oftere med tungere eller mere langvarige aromatiske noter.

Blandt de vigtigste eksempler kan nævnes:

  • Beta-karyophyllen.
  • Humulen.
  • Farnesen.
  • Bisabolen.

Oxygenholdige C15-slægtninge såsom nerolidol og bisabolol er teknisk set sesquiterpenoider.

Beta-karyofyllen

Beta-caryophyllen er et bicyklisk sesquiterpen, der er kendetegnet ved peberagtige, krydrede og træagtige aromaer.

Det findes i sort peber, nelliker, humle, cannabis og en lang række andre æteriske olier.

Beta-caryophyllen er særligt interessant, fordi laboratorieforskning har vist, at det fungerer som en selektiv agonist ved CB2-cannabinoidreceptoren.

Derfor er det i den videnskabelige litteratur blevet betegnet som et cannabinoid i kosten.

Den terminologi kan være forvirrende.

Kemisk set er beta-caryophyllen stadig et sesquiterpen. Det er ikke THC, CBD eller et af de klassiske fytocannabinoider.

Udtrykket henviser til stoffets CB2-receptoraktivitet snarere end til dets kemiske gruppe.

Humulene

Humulen, der tidligere også blev kaldt alfa-karyophyllen, er et C15-sesquiterpen, der ofte forbindes med humle.

Det findes også i cannabis og i en lang række aromatiske planter.

Dens aroma er generelt træagtig, urteagtig, jordagtig og humleagtig.

Humulen og beta-karyophyllen er molekyler, der er strukturelt beslægtede, men alligevel forskellige.

Påstande om, at humulen pålideligt dæmper appetitten hos mennesker, går ud over den nuværende videnskabelige dokumentation og bør ikke bruges til at forudsige, hvordan en terpenprofil vil påvirke en bestemt person.

Farnesen

Farnesener er acykliske sesquiterpener, der findes i mange frugter, blomster og planters flygtige stoffer.

De kan bidrage med grønne, blomsteragtige, træagtige eller æbleagtige aromatiske noter, afhængigt af isomeren og den omgivende blanding.

Farnesen er også et eksempel på, hvordan terpenterminologien kan beskrive en familie af nært beslægtede isomerer snarere end én enkelt, universelt identisk struktur.

Nerolidol

Nerolidol er teknisk set et sesquiterpenoid alkohol i stedet for et sesquiterpen af kulbrinte.

Det indeholder 15 kulstofatomer og findes naturligt i mange blomster og planter.

Dens duft beskrives generelt som blomsteragtig, træagtig og let frisk.

Nerolidol findes i forskellige geometriske og stereokemiske former.

Dette gør det til et godt eksempel på, hvordan en kommerciel betegnelse kan skjule betydelige molekylære detaljer.

Bisabolol

Alfa-bisabolol er en anden sesquiterpenoidalkohol.

Det er tæt forbundet med kamille og anvendes i vid udstrækning i kosmetiske produkter og parfumer.

Dens aroma er forholdsvis mild, blomsteragtig og let sød.

Selvom det ofte optræder på lister over cannabisterpener, beskrives det kemisk set bedre som et sesquiterpenoid på grund af sin iltholdige alkoholgruppe.

Diterpener

Diterpener indeholder 20 kulstofatomer.

De består af fire enheder med fem kulstofatomer og udgør en enorm familie af naturlige planteprodukter.

Mange af dem er betydeligt mindre flygtige end de monoterpener og sesquiterpener, der dominerer diskussionerne om aroma.

Diterpener spiller derfor en meget vigtig rolle i plantebiokemien, uden at de nødvendigvis afgiver den umiddelbare duft, som de fleste forbinder med ordet »terpen«.

Taxadien er et eksempel på et diterpen-kulbrinte.

Phytol, som man ofte støder på inden for plantekemi, er mere præcist en diterpenoidalkohol.

Sesterterpener

Sesterterpener indeholder 25 kulstofatomer og består af fem enheder med fem kulstofatomer.

Forbrugerne kender dem ikke så godt, fordi de normalt ikke udgør de dominerende bestanddele i de æteriske olier, man bruger til daglig, eller i cannabis’ aromaprofiler.

De udgør fortsat en veletableret klasse af naturstoffer og findes i forskellige planter, svampe og havorganismer.

Triterpener

Triterpener indeholder 30 kulstofatomer.

Squalene er et af de bedst kendte eksempler.

Triterpener og triterpenoider udgør det biokemiske grundlag for et enormt udvalg af naturprodukter, herunder sterolrelaterede strukturer.

På grund af deres større molekylvægt er de generelt langt mindre flygtige end aromatiske monoterpener.

Man bør derfor ikke forvente, at de bidrager til aromaen i hovedrummet på samme måde som limonen eller pinen.

Tetraterpener

Tetraterpener indeholder 40 kulstofatomer.

Karotenoider som f.eks. beta-karoten hører til denne del af den bredere terpenfamilie.

Disse forbindelser er i høj grad forbundet med biologiske pigmenter snarere end duftstoffer.

Dette er endnu et godt eksempel på, at begrebet »terpen« dækker langt mere end blot aromatiske molekyler i æteriske olier.

Polyterpener

Polyterpener indeholder lange kæder, der består af mange gentagne enheder med fem kulstofatomer.

Naturgummi er et velkendt eksempel på et naturligt forekommende polyisopren.

Det har kun ringe sensorisk lighed med de flygtige monoterpener, der findes i citrusfrugter eller cannabis, men tilhører den samme bredere strukturelle familie.

Terpener kontra terpenoider

Denne skelnen bliver endnu vigtigere, når vi går videre end blot en simpel liste over terpennavne.

Et typisk terpen består af kulstof og brint.

Et terpenoid er en beslægtet forbindelse, der indeholder yderligere kemiske funktioner, typisk ilt.

Almindelige forbindelser, der ofte samles under betegnelsen »terpener«.

Sammensat Teknisk klassificering Carbon-familien Typisk duft
Limonen Terpen-kulbrinte Monoterpen, C10 Citrus
Myrcen Terpen-kulbrinte Monoterpen, C10 Jordagtig, urteagtig
Alfa-pinen Terpen-kulbrinte Monoterpen, C10 Fyr, harpiks
Linalool Terpenoidalkohol Monoterpenoid, C10 Blomsteragtig, lavendelagtig
Geraniol Terpenoidalkohol Monoterpenoid, C10 Rose, blomsteragtig
1,8-cineol Terpenoidether Monoterpenoid, C10 Frisk, med en duft af eukalyptus
Beta-karyophyllen Terpen-kulbrinte Sesquiterpen, C15 Peber, krydderier, træ
Humulene Terpen-kulbrinte Sesquiterpen, C15 Humleagtig, træagtig, urteagtig
Nerolidol Terpenoidalkohol Sesquiterpenoid, C15 Blomsteragtig, træagtig
Bisabolol Terpenoidalkohol Sesquiterpenoid, C15 Blid blomsterduft, sød

Linalool

Linalool betegnes ofte som et terpen i forbrugerlitteraturen, selvom det teknisk set er en iltholdig monoterpenoidalkohol.

Det findes i lavendel, koriander, bergamot og mange andre aromatiske planter.

Duften er blomsteragtig og minder om lavendel.

Linalool findes som forskellige enantiomerer, og stereokemien kan påvirke duftens karakter.

Derfor kan en analytisk karakterisering af høj kvalitet indebære mere end blot at påvise stoffet linalool.

Geraniol

Geraniol er en monoterpenoidalkohol med en sød, rosenlignende duft.

Det forekommer naturligt i rose, palmarosa, citronella, citrongræs og en lang række andre aromatiske planter.

Geraniol anvendes i vid udstrækning inden for duft- og smagskemi og kan forekomme som en mindre bestanddel i komplekse terpenprofiler.

1,8-cineol eller eukalyptol

1,8-Cineol, der almindeligvis kaldes eukalyptol, er en cyklisk ether og et iltholdigt monoterpenoid.

Det er tæt forbundet med eukalyptus, men findes også i rosmarin, salvie, laurbær og mange andre planter.

Dens duft er frisk, kamferagtig og forfriskende.

Selvom det rutinemæssigt indgår i lister over terpener, er »terpenoid« den mere præcise kemiske betegnelse på grund af dets iltatom.

Borneol

Borneol er en bicyklisk monoterpenoidalkohol, der forekommer i en række aromatiske planter og æteriske olier.

Dets lugt beskrives ofte som kamferagtig, træagtig eller balsamisk.

Det kan også forekomme sammen med det beslægtede keton kamfer i komplekse botaniske profiler.

Carvon

Carvon er et iltholdigt monoterpenoidketon.

Det er et særdeles nyttigt eksempel på stereokemi, da forskellige enantiomerer er forbundet med markant forskellige aromaer.

Den ene form er tæt forbundet med grøn mynte, mens den modsatte form er tættere forbundet med karve.

Den molekylære formel alene er derfor ikke afgørende for den nøjagtige smagsoplevelse.

Hvad er primære og sekundære terpener?

Udtrykkene »major« og »minor« beskriver den relative koncentration, ikke separate kemiske klasser.

Et vigtig terpen er ganske enkelt et terpen, der forekommer i et forholdsvis højt indhold i en bestemt prøve eller et bestemt profil.

Et mindre terpen forekommer i en lavere koncentration.

Det samme molekyle kan derfor være et hovedbestanddel i én plante og et mindre bestanddel i en anden.

For eksempel kan limonen udgøre hovedbestanddelen i én profil, mens den i en anden kun forekommer som en sporbestanddel.

Kan mindre terpenes påvirke aromaen?

Ja.

Koncentrationen i sig selv er ikke afgørende for den sensoriske betydning.

Menneskets lugtgrænser varierer meget fra stof til stof.

Et molekyle, der forekommer i en meget lav koncentration, kan derfor have en mærkbar indvirkning på aromaen, hvis den menneskelige næse er særligt følsom over for det.

Derfor er det ikke altid muligt at gengive komplekse naturlige profiler perfekt ved blot at blande de tre eller fire mest forekommende terpener.

Hvad er de mest almindelige terpener i cannabis?

Cannabis kan danne en stor og varieret samling af flygtige forbindelser.

Blandt de hyppigst rapporterede terpener og terpenoider kan nævnes:

  • Myrcen.
  • Limonen.
  • Alfa-pinen.
  • Beta-pinen.
  • Beta-karyophyllen.
  • Humulen.
  • Linalool.
  • Terpinolen.
  • Ocimene.
  • Bisabolol.
  • Nerolidol.
  • Farnesen.

Den relative koncentration varierer betydeligt afhængigt af sort, fænotype, dyrkningsforhold, høsttidspunkt og håndtering efter høst.

Derfor findes der ikke én universel terpenprofil for cannabis.

Har cannabis af type 1, type 2 og type 3 forskellige terpener?

Ikke som regel.

Type 1, type 2 og type 3 betegner cannabinoid-kemotyper.

Type 1 har et overvejende indhold af THC, type 2 har en blanding af THC og CBD, mens type 3 har et overvejende indhold af CBD.

Disse klassificeringer fastlægger ikke terpenprofilen.

De samme monoterpener og sesquiterpener kan forekomme i alle tre kemotyper.

En CBD-dominerende type 3-blomst kan derfor indeholde limonen, myrcen, beta-karyophyllen eller pinen, ligesom en type 1-sort kan.

Vores guide til Sådan tilsættes terpener til blomster forklarer denne forskel mere detaljeret.

Har Indica og Sativa forskellige terpener?

De traditionelle betegnelser »indica« og »sativa« giver ikke et pålideligt analytisk grundlag for klassificering af terpener.

Moderne cannabisgenetik er i høj grad hybridiseret, og planter, der sælges under samme overordnede kategori, kan have væsentligt forskellige cannabinoid- og terpenprofiler.

En terpenanalyse udført i et laboratorium giver langt mere præcise kemiske oplysninger end blot en betegnelse som »indica«, »sativa« eller »hybrid«.

Det betyder ikke, at den traditionelle terminologi er uden betydning, hverken kulturelt eller havebrugsmæssigt.

Det betyder, at det ikke bør betragtes som en erstatning for kemisk analyse.

Kan et terpen forudsige, hvordan en cannabisprofil vil opleves?

Det kan man ikke med sikkerhed afgøre ud fra terpenets navn alene.

Udtryk som »opkvikkende terpen«, »afslappende terpen«, fokus terpen og sove Terpener anvendes i vid udstrækning i erhvervsmæssig sammenhæng.

Den videnskabelige dokumentation er betydeligt mere kompliceret.

Enkelte terpener kan udvise målbar biologisk aktivitet i forsøgssystemer, men dosis, indgivelsesvej, koncentration og den omgivende kemiske sammensætning spiller en rolle.

Der foreligger stadig langt færre dokumenterede resultater fra forsøg på mennesker for mange af de populære påstande om virkninger, der knyttes til terpenoversigter for cannabis.

For en detaljeret gennemgang af den videnskabelige dokumentation, se Hvordan terpener påvirker kroppen og din oplevelse.

Hvad er Entourage-effekten?

Entourage-effekten er hypotesen om, at forbindelser i cannabis kan interagere på en sådan måde, at en blanding frembringer en virkning, der adskiller sig fra den, man får ved en enkelt isoleret bestanddel.

Dette kan potentielt omfatte interaktioner mellem cannabinoider, mellem terpener samt mellem cannabinoider og terpener.

Konceptet er videnskabeligt plausibelt, og der findes belæg for visse specifikke vekselvirkninger.

I den kommercielle markedsføring er det imidlertid blevet udvidet langt ud over, hvad der fremgår af dokumentationen.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke et solidt videnskabeligt grundlag for at antage, at enhver blanding af CBD, CBG og terpener automatisk er mere effektiv end de isolerede bestanddele.

Der skal påvises specifik synergi for netop de pågældende forbindelser, koncentrationer og det biologiske endepunkt, der drøftes.

Beta-karyophyllen og det endocannabinoide system

Beta-caryophyllen fortjener en særskilt behandling, da dets sammenhæng med cannabinoidbiologien er usædvanligt godt kortlagt for et terpen.

Forskning har påvist selektiv agonistaktivitet ved CB2-receptoren.

Dette gør beta-caryophyllen til en interessant bro mellem terpenkemi og forskning i endocannabinoidsystemet.

Det betyder ikke, at alle terpener opfører sig på samme måde.

En velbeskrevet receptorinteraktion bør ikke ekstrapoleres til alle terpener i en botanisk profil.

Forskellige typer terpener efter duft

Aromakategorier er nyttige i forbindelse med formulering, men de udgør ikke en kemisk klassificering.

Almindelige aromatiske grupper og nogle terpener, der bidrager hertil.

Aromagruppe Faste bidragydere Typisk beskrivelse
Citrus Limonen, terpinolen og beslægtede flygtige forbindelser Citron, appelsin, grapefrugt, frisk
Fyrretræ og harpiks Alfa-pinen, beta-pinen Frisk fyrretræ, nåletræ, harpiks
Jordagtig og urteagtig Myrcen, humulen og komplekse blandinger Jord, urter, moskus, humle
Blomster Linalool, geraniol, nerolidol Lavendel, rose, blomst
Krydret og peberagtig Beta-karyophyllen Peber, nellike, træ, krydderier
Frisk og grøn Ocimen, terpinolen og en lang række flygtige stoffer, der ikke er terpener Grøn, frisk, sød og urteagtig
Woody Beta-caryophyllen, humulen, nerolidol og andre sesquiterpener Træ, tørre urter, varm harpiks

Hvorfor aromakategorier kan være vildledende

En plantes duft skyldes sjældent kun ét terpen.

En profil med et højt indhold af limonen dufter ikke nødvendigvis præcis som en citron.

De omgivende stoffer – myrcen, pinen, karyophyllen, estere, aldehyder og spor af flygtige forbindelser – kan ændre den opfattede aroma betydeligt.

Derfor kan en cannabis-sort, appelsinskal og en blanding af planteekstrakter alle indeholde limonen og alligevel dufte helt forskelligt.

Forskellige typer terpener efter botanisk oprindelse

Et andet almindeligt anvendelsesområde for udtrykket “typer af terpener” er i forbindelse med ingrediensernes oprindelse.

Dette er en klassificering baseret på kilden snarere end en kemisk klassificering.

De vigtigste handelskategorier omfatter:

  • Terpener af botanisk oprindelse.
  • Terpener udvundet af cannabis.
  • Syntetisk fremstillede terpener.
  • Terpener dannet ved gæring.

Terpener af botanisk oprindelse

Terpener af botanisk oprindelse udvindes fra planter, der ikke er cannabis.

En producent kan fremstille limonen ud fra citrusbaserede råvarer, pinen ud fra nåletræsbaserede råvarer og andre molekyler ud fra urter, blomster eller krydderiplanter.

Rensede naturlige molekyler kan derefter kombineres i præcise blandingsforhold for at skabe originale eller cannabis-inspirerede aromaprofiler.

Dette sikrer en høj grad af ensartethed i formuleringen.

Udforsk vores terpen-samling til botaniske og sortinspirerede profiler.

Terpener udvundet af cannabis

Terpener udvundet af cannabis, ofte forkortet til CDT’er, er aromatiske fraktioner, der udvindes direkte fra cannabisplantemateriale.

Det interessante er ikke, at et limonenmolekyle bliver kemisk unikt, når det produceres af cannabis.

Forskellen ligger i den samlede profil af naturligt forekommende stoffer, der omgiver det.

En fraktion udvundet af cannabis kan indeholde en lang række primære og sekundære flygtige stoffer fra kildeplanten i kombinationer, som kan være vanskelige at rekonstruere nøjagtigt ud fra et mindre antal botaniske isolater.

Gennemse vores terpenprofiler fra cannabis til denne type materiale.

Syntetiske terpener

Terpenmolekyler kan også fremstilles ved kemisk syntese.

Hvis molekylets identitet og stereokemi er fuldstændig identiske, kan molekylet på ingen måde skelne mellem, om det oprindeligt blev dannet i en plante eller ved en kemisk proces.

De relevante forskelle kan blandt andet omfatte:

  • Renhed.
  • Stereokemi.
  • Spor urenheder.
  • Fremstillingsproces.
  • Analytisk specifikation.
  • Den samlede kompleksitet af profilen.

Det er derfor for forenklet at hævde, at alle syntetiske terpener kemisk set er ringere end alle naturlige terpener.

Terpener fremstillet ved gæring

Med moderne bioteknologi kan man genetisk modificere mikroorganismer, såsom gær, til at producere bestemte terpenmolekyler.

Organismerne anvender modificerede biosyntetiske veje til at producere en bestemt målforbindelse under fermenteringen.

Terpenet udvindes og renses derefter.

Denne fremgangsmåde kan udgøre en stadig mere skalerbar vej til molekyler, som ellers ville kræve betydelige mængder landbrugsråvarer.

For en mere uddybende forklaring, se hvordan terpener fremstilles og udvindes.

Botaniske vs. cannabis-udledte terpener

Sammenligning af kildekategorier.

Funktion Botaniske terpener Terpener udvundet af cannabis
Kilde Botaniske materialer, der ikke stammer fra cannabis Plantemateriale fra cannabis
Oprettelse af profil Ofte fremstillet af rensede ingredienser Udvundet som en naturligt forekommende flygtig fraktion fra planten
Konsistens Kan fremstilles nøjagtigt ud fra fastlagte ingredienser Der kan forekomme naturlige variationer mellem de enkelte partier
Mindre forbindelser Det afhænger af formuleringens kompleksitet Kan indeholde en lang række naturligt forekommende flygtige sporstoffer
Den største fordel Designfleksibilitet og konsistens Troværdighed i forhold til den oprindelige plantes aromatiske kemiske sammensætning

Terpenisolater kontra terpenprofiler

Et terpen isolere indeholder én bestemt enkeltforbindelse eller en fraktion med meget høj renhed, hvor denne forbindelse udgør hovedbestanddelen.

En terpenprofil består af flere forbindelser, der er blandet eller udvundet sammen.

For eksempel:

  • Rent limonen er et isolat.
  • Rent beta-caryophyllen er et isolat.
  • En blanding inspireret af en botanisk sort, der indeholder limonen, myrcen, pinen og karyophyllen, udgør en terpenprofil.
  • En komplet flygtig fraktion udvundet af cannabis udgør en anden type terpenprofil.

Denne skelnen er vigtig, når man sammenligner produktspecifikationer.

Terpenprofiler kontra æteriske olier

En æterisk olie er ikke det samme som en renset terpenprofil.

Æteriske olier er komplekse, flygtige planteekstrakter.

De kan indeholde terpener, terpenoider og forbindelser fra flere andre kemiske grupper.

En sammensat terpenprofil kan i stedet sammensættes af bestemte ingredienser i afmålte forhold.

Det giver generelt formulatoren langt større kontrol over sammensætningen.

Har forskellige typer terpener forskellige kogepunkter?

Ja.

De enkelte forbindelser har forskellige damptryk og normale kogepunkter.

Almindelige, lettere monoterpener har ofte et kogepunkt ved lavere temperaturer end tungere sesquiterpener.

For eksempel har alfa-pinen et normalt kogepunkt på omkring 157 °C, mens beta-karyophyllen har et betydeligt højere kogepunkt på cirka 256 °C.

Disse værdier gælder for rene forbindelser ved atmosfærisk tryk.

Der er ikke tale om anbefalede formuleringstemperaturer eller generelle nedbrydningstærskler.

Se fordampnings-, forbrændings- og nedbrydningstemperaturer for terpener for den fulde forklaring.

Fordamper forskellige terpener med forskellig hastighed?

Ja.

Forskelle i damptryk betyder, at visse bestanddele i et profil kan gå tabt hurtigere end andre.

Dette kan gradvist ændre den relative sammensætning af en blanding.

En gemt terpenprofil kan derfor blive kemisk ubalanceret, før alle molekyler er forsvundet.

Derfor er det vigtigt med korrekt emballering, begrænset iltudsættelse og passende temperaturregulering.

Læs Sådan opbevares og bevares terpener til praktisk opbevaringskemi.

Oxidiserer terpener?

Det gør mange.

Udsættelse for ilt kan omdanne terpenmolekyler til oxidationsprodukter.

Varme og lys kan fremskynde nogle af disse reaktioner.

Oxidation kan ændre aroma, kemisk sammensætning og sensibiliserende egenskaber.

Dette er endnu en grund til, at en terpenprofil bør betragtes som en kemisk aktiv blanding snarere end et smagsstof, der er stabilt på ubestemt tid.

Er nogle typer terpener mere stabile end andre?

Ja, men stabiliteten kan ikke afgøres alene ud fra kulstofindholdet.

Monoterpener er ofte mere flygtige end sesquiterpener, men deres modtagelighed for oxidation afhænger i høj grad af molekylstrukturen.

Dobbeltbindinger, funktionelle grupper, lyseksponering, ilt og temperatur har alle indflydelse på nedbrydningsprocesserne.

Stabilitetsspecifikationen for den pågældende ingrediens er derfor mere nyttig end en generel regel, der udelukkende bygger på, om der er tale om et monoterpen eller et sesquiterpen.

Hvordan analyseres de forskellige typer terpener?

Gaskromatografi er et af de vigtigste analytiske redskaber inden for terpenkemi.

Den adskiller flygtige forbindelser, så de enkelte komponenter kan identificeres og kvantificeres.

Blandt de almindelige metoder kan nævnes GC-MS til identifikation og GC-FID til kvantitativ analyse.

I tilfælde, hvor stereokemi spiller en rolle, kan kirale analysemetoder give yderligere oplysninger.

Dette gør det muligt at beskrive en kompleks profil langt mere præcist end en simpel aromabeskrivelse.

Hvad skal et analysecertifikat for terpener indeholde?

En nyttig batchspecifik analyse kan vise:

  • Produktidentitet.
  • Batch- eller partinummer.
  • Individuel terpen-sammensætning.
  • Relativ eller absolut koncentration.
  • Analysemetode.
  • Renhed, hvor det er relevant.
  • Test for relevante forurenende stoffer.
  • Screening for cannabinoider, hvor det er relevant for cannabisbaserede materialer.

Ordet COA i sig selv er ingen garanti for, at alle relevante egenskaber er blevet testet.

Har forskellige terpener forskellige virkninger?

Forskellige terpenmolekyler udviser forskellige farmakologiske egenskaber i eksperimentel forskning.

Det er ikke det samme som at sige, at hvert terpen har en enkel og forudsigelig virkning på forbrugerne.

Bevisernes kvalitet varierer fra stof til stof og omfatter en kombination af laboratorie-, dyre- og menneskeforskning.

Nogle mekanismer er velkendte, såsom beta-karyophyllenets virkning på CB2-receptorerne.

Andre påstande, der ofte gentages, bygger i vid udstrækning på prækliniske fund eller kommercielle fortolkninger.

Den relevante konklusion er, at terpenbiologien er molekylspecifik og evidensbaseret.

Kan man vælge et terpen ud fra den ønskede virkning?

Aroma og kemiske egenskaber udgør et mere holdbart udgangspunkt end et effektdiagram.

Det er helt enkelt at vælge limonen, fordi man foretrækker citrusduft.

At vælge myrcen, fordi et diagram lover en beroligende virkning, eller pinen, fordi det lover øget koncentration, er videnskabeligt set langt mindre sikkert.

Den enkelte persons reaktion, koncentrationen, eksponeringsvejen og den samlede sammensætning spiller alle en rolle.

Af denne grund lægger Canavapes terpenindhold vægt på sammensætning og aroma frem for at love forudbestemte fysiologiske virkninger.

Giver terpener en rus?

Almindelige terpenforbindelser fremkalder ikke den THC-lignende rus, der er forbundet med cannabis.

Det betyder dog ikke, at alle terpener er biologisk inaktive.

Nogle udviser målbar biologisk aktivitet ved tilstrækkelige koncentrationer.

»Ikke-berusende« og »inaktiv« er derfor ikke udtryk, der kan bruges om hverandre.

Kan forskellige terpener spores ved en narkotikatest?

Standardtest for cannabis er ikke udformet med henblik på almindelige terpenmolekyler som f.eks. limonen, myrcen eller pinen.

Cannabistests er generelt rettet mod THC eller relevante THC-metabolitter.

Oprindelsen af et kommercielt terpenprodukt kan stadig have betydning, hvis en ingrediens, der stammer fra cannabis, indeholder målbare cannabinoider.

Læs Kan terpener spores ved en narkotikatest? for den fulde forklaring.

Hvordan anvendes de forskellige terpentyper i formuleringer?

Formuleringsspecialister udnytter terpenernes individuelle sensoriske og fysiske egenskaber til at skabe komplette profiler.

En duftprofil med fremtrædende citrusnoter kan indeholde en betydelig mængde limonen.

En profil med et højt indhold af fyrretræ kan være mere præget af alfa-pinen og beta-pinen.

Myrcen kan tilføre en jordagtig eller urteagtig dybde, mens beta-karyophyllen kan tilføre krydderi og træagtige noter.

Linalool og geraniol kan bidrage med en blomsteragtig karakter.

Den fuldstændige formulering handler om forholdstal snarere end blot at sammensætte en liste over kendte terpennavne.

Blanding af terpener med cannabinoid-destillat

Forskellige terpenprofiler kan også påvirke de fysiske egenskaber ved formuleringen, da koncentrerede cannabinoid-destillater er langt mere tyktflydende end de fleste flygtige terpeningredienser.

Tilføjelsen af en terpenprofil kan derfor ændre både aromaen og viskositeten på samme tid.

Den korrekte koncentration afhænger af den faktiske terpen-sammensætning, cannabinoidmaterialet og det tilsigtede slutprodukt.

Se Sådan blandes terpener med destillat for den fulde vejledning i formulering.

Tilføjelse af forskellige terpenprofiler til blomster

Tørret plantemateriale udgør et helt andet formuleringsproblem end et flydende destillat.

Et terpen skal fordeles gennem en porøs plantebaseret matrix i stedet for blot at blandes ind i en sammenhængende oliefase.

Forskellige terpen-typer har også forskellig flygtighed, så en kompleks profil overføres eller stabiliseres muligvis ikke ensartet uden proceskontrol.

Læs mere om dette emne her Sådan tilsættes terpener til blomster.

Almindelige misforståelser om forskellige typer terpener

Myte 1: Hvert terpen har én forudsigelig virkning

Forkert. Et terpen kan have en målbar farmakologisk virkning uden at fremkalde én og samme oplevelse hos alle personer eller i alle formuleringer.

Myte 2: Myrcen har automatisk en beroligende virkning

Det er for forenklet. Myrcen er en kemisk bestanddel, ikke en garanti for søvn eller afslapning.

Myte 3: Limonen giver automatisk energi

Igen: Aromaklassificering og fysiologiske virkninger er to forskellige ting.

Myte 4: Botaniske terpener er andre molekyler end terpener fra cannabis

Ikke når molekylær identitet og stereokemi er ens. Et limonenmolekyle kan være kemisk identisk, uanset hvilken plante det stammer fra.

Myte 5: Terpener udvundet af cannabis skal indeholde THC

Ikke nødvendigvis. Terpener og cannabinoider er to forskellige kemiske grupper. Cannabinoidindholdet i et aromatisk stof, der stammer fra cannabis, bør bestemmes ved analyse og ikke blot antages ud fra dets oprindelse.

Myte 6: Naturlige terpener er automatisk bedre end syntetiske terpener

Kilden alene er ikke afgørende for renhed, sikkerhed eller sensorisk kvalitet. Molekylær identitet, stereokemi, urenheder og analytiske specifikationer spiller alle en rolle.

Myte 7: Monoterpener er sikre under en bestemt temperatur og farlige over den

Forkert. Fordampning, kogning, oxidation og termisk nedbrydning er forskellige processer, og der findes ikke én universel temperaturgrænse, der gælder for dem alle.

Myte 8: Flavonoider er en type terpen

Forkert. Flavonoider udgør en særskilt familie af polyfenoliske planteforbindelser.

Er flavonoider terpener?

Nej.

Flavonoider og terpener er kemisk forskellige grupper af plantemetabolitter.

De kan forekomme i samme plante og kan endda indgå i det samme brede botaniske ekstrakt, men det betyder ikke, at de tilhører samme kemiske familie.

Cannaflaviner er for eksempel flavonoider, der er forbundet med cannabisforskning, og ikke terpenmolekyler.

Hvor mange forskellige terpener findes der?

Det nøjagtige tal afhænger af, hvordan familien defineres, og om beslægtede terpenoider medregnes sammen med kulbrinter.

Der er identificeret titusindvis af terpen- og terpenoidstrukturer i naturen.

Den lille samling, som man kender fra markedsføringen af cannabis og æteriske olier, udgør derfor kun en ubetydelig del af den samlede kemiske familie.

Hvilke typer terpener er det vigtigst at lære om først?

Når man skal forstå aromatiske botaniske profiler, er det mest nyttige udgangspunkt:

  • Monoterpener, især limonen, myrcen, alfa-pinen, beta-pinen og terpinolen.
  • Sesquiterpener, især beta-caryophyllen og humulen.
  • Almindelige iltholdige monoterpenoider såsom linalool og geraniol.
  • Almindelige iltholdige sesquiterpenoider såsom nerolidol og bisabolol.

Når man forstår disse molekyler, bliver det meget nemmere at fortolke størstedelen af de kommercielle terpenprofiler.

Forskellige typer terpener og hvor de findes

De samme terpenmolekyler forekommer i mange planter, der ikke er i familie med hinanden.

Limonen findes i store mængder i citrusskaller. Myrcen findes i humle og citrongræs. Pinen findes i nåletræer og urter. Linalool findes i lavendel og koriander. Beta-caryophyllen findes i sort peber og nelliker.

Cannabis samler mange af disse molekyler i meget forskellige kombinationer.

For en detaljeret botanisk kildevejledning, se hvor terpener findes i planter, frugter og fødevarer.

Hvordan fremstilles og udvindes forskellige terpener?

Planter danner terpenforbindelser gennem enzymstyrede biokemiske reaktionsveje.

Kommercielle producenter kan derefter udvinde eller rense dem ved hjælp af processer som dampdestillation, koldpresning, CO₂-ekstraktion, fraktioneret destillation og andre separationsteknologier.

Moderne bioteknologi kan også anvende genetisk modificerede mikroorganismer til at fremstille bestemte terpenmolekyler gennem fermentering.

Læs hvordan terpener fremstilles og udvindes Se den komplette vejledning.

Sådan vælger du mellem forskellige terpenprofiler

Start med sammensætning og aroma.

Overvej det:

  • Uanset om profilen stammer fra planter eller fra cannabis.
  • De dominerende terpenforbindelser.
  • De mindre bestanddele.
  • Den ønskede aromagruppe.
  • Den tilsigtede formulering.
  • Leverandørens tekniske dokumentation.
  • Batch-sporbarhed.
  • Krav til opbevaring.

En præcis beskrivelse af ingredienserne er mere nyttig end generelle udsagn som »afslappende«, »energigivende« eller »premium«.

Du kan sammenligne botaniske og sortinspirerede produkter i Canavape-terpensamling eller udforsk vores terpenprofiler fra cannabis.

Ofte stillede spørgsmål om forskellige typer terpener

Hvilke forskellige typer terpener findes der?

De vigtigste kemiske klasser er hemiterpener, monoterpener, sesquiterpener, diterpener, sesterterpener, triterpener, tetraterpener og polyterpener. I forbindelse med diskussioner om aroma og cannabis er monoterpener og sesquiterpener som regel de mest relevante.

Hvad er de mest almindelige terpener?

Blandt de mest almindelige aromatiske terpener kan nævnes limonen, myrcen, alfa-pinen, beta-pinen, beta-karyophyllen, humulen, terpinolen og ocimen. Linalool, geraniol, nerolidol og bisabolol er teknisk set terpenoider, men indgår ofte i diskussioner om terpener.

Hvad er et monoterpen?

Et monoterpen er et C10-terpen, der består af to byggesten med fem kulstofatomer. Typiske eksempler er limonen, myrcen, alfa-pinen, beta-pinen og terpinolen.

Hvad er et sesquiterpen?

Et sesquiterpen indeholder 15 kulstofatomer og består af tre byggesten med fem kulstofatomer hver. Beta-caryophyllen og humulen er to velkendte eksempler.

Hvad er forskellen mellem monoterpener og sesquiterpener?

Monoterpener indeholder 10 kulstofatomer, mens sesquiterpener indeholder 15. Almindelige monoterpener er generelt mere flygtige, mens de større sesquiterpener ofte bidrager med tungere og mere langvarige aromatiske noter.

Er limonen et monoterpen?

Ja. Limonen er et cyklisk C10-monoterpen, der er tæt forbundet med olier fra citrusskaller, selvom det også forekommer i mange andre planter, herunder cannabis.

Er myrcen et monoterpen?

Ja. Myrcen er et acyklisk C10-monoterpen, der findes i humle, citrongræs, laurbær, cannabis og en lang række andre plantekilder.

Er pinen et monoterpen?

Ja. Alfa-pinen og beta-pinen er to forskellige bicykliske C10-monoterpener. Begge forekommer i vid udstrækning i nåletræer, urter og mange æteriske olier.

Er beta-caryophyllen et terpen?

Ja. Beta-caryophyllen er et C15-sesquiterpen. Det er desuden kendt for sin selektive virkning på CB2-cannabinoidreceptoren, hvilket er grunden til, at det i den videnskabelige litteratur er blevet beskrevet som et kostcannabinoid, selvom det kemisk set klassificeres som et terpen.

Er humulen et terpen?

Ja. Humulen er et C15-sesquiterpen, der er tæt forbundet med humle og også findes i cannabis og andre aromatiske planter.

Er linalool et terpen?

I fagterminologi, ja. Mere præcist er linalool en iltholdig monoterpenoidalkohol snarere end et kulbrinte-terpen. Det forbindes stærkt med lavendel og koriander.

Hvad er terpenoider?

Terpenoider er terpenlignende forbindelser, der indeholder yderligere kemiske funktioner eller har gennemgået en modifikation. Oksygenerede molekyler såsom linalool, geraniol og nerolidol er eksempler herpå.

Hvad er de vigtigste terpener i cannabis?

Blandt de hyppigst rapporterede cannabisterpener kan nævnes myrcen, limonen, alfa-pinen, beta-pinen, beta-karyophyllen, humulen, terpinolen og ocimen, samt terpenoider som linalool, bisabolol og nerolidol.

Har cannabis af type 1, type 2 og type 3 forskellige terpener?

Ikke nødvendigvis. Type 1, type 2 og type 3 beskriver cannabinoid-kemotyper snarere end terpenklasser. De samme terpenmolekyler kan forekomme i både THC-dominerende, blandede THC/CBD- og CBD-dominerende blomster.

Har indica og sativa forskellige terpenprofiler?

De enkelte sorter kan have forskellige terpenprofiler, men generelle betegnelser som »indica« og »sativa« giver ikke et pålideligt billede af den nøjagtige kemiske sammensætning. Laboratorieanalyser giver mere præcise oplysninger.

Hvilken terpen er bedst til afslapning?

Der findes ikke et videnskabeligt dokumenteret, entydigt »bedste« terpen til afslapning, der gælder for alle mennesker eller alle sammensætninger. Forbindelser som myrcen og linalool markedsføres ofte på denne måde, men de videnskabelige beviser fra undersøgelser på mennesker er mere begrænsede, end mange kommercielle terpenoversigter giver indtryk af.

Hvilket terpen er bedst til at øge koncentrationen?

Der er på nuværende tidspunkt ingen terpen, der kan anbefales som et universelt stof til forbedring af koncentrationen på baggrund af solide videnskabelige beviser fra forsøg med mennesker. Pinen og limonen forbindes i handelsøjemed ofte med dagtimerne eller med profiler, der fremmer koncentrationen, men præference for en bestemt duft og dokumenterede kognitive effekter bør ikke sidestilles.

Hvad er primære og sekundære terpener?

Begreberne »major« og »minor« beskriver den relative koncentration inden for en bestemt profil. Et molekyle kan være et »major«-terpen i én botanisk prøve og et »minor«-terpen i en anden.

Er mindre terpener vigtige?

Det kan de godt. Lugtstyrken varierer enormt fra molekyle til molekyle, så en forbindelse, der forekommer i lav koncentration, kan stadig bidrage mærkbart til aromaen i et samlet profil.

Er botaniske terpener forskellige fra cannabisterpener?

Det samme individuelle molekyle kan være kemisk identisk uanset kilden. Den væsentligste forskel ligger i den samlede profil. Botaniske profiler fremstilles ofte af rensede plantebaserede ingredienser, mens terpenprofiler fra cannabis udvindes direkte fra cannabismateriale.

Er syntetiske terpener forskellige fra naturlige terpener?

Fremstillingsmetoden alene er ikke afgørende for molekylets identitet. Et syntetisk molekyle kan være kemisk identisk med et naturligt forekommende molekyle, hvis strukturen og stereokemien stemmer overens. Renhed, urenheder, stereokemi og den fuldstændige sammensætning er fortsat vigtige faktorer.

Hvad er terpenes, der stammer fra fermentering?

Fermenteringsbaserede terpener fremstilles ved hjælp af mikroorganismer, der er genetisk modificeret til at producere udvalgte terpenmolekyler gennem biologiske processer. Forbindelserne udvindes og renses derefter.

Er æteriske olier det samme som terpener?

Nej. Æteriske olier er komplekse planteekstrakter, der indeholder en lang række flygtige forbindelser. Terpener og terpenoider kan udgøre en væsentlig del af en æterisk olie, men selve olien består ikke af ét enkelt terpen.

Er flavonoider terpener?

Nej. Flavonoider udgør en særskilt familie af polyfenoliske planteforbindelser. De kan forekomme sammen med terpener i planter og ekstrakter, men er kemisk set forskellige.

Har forskellige terpener forskellige kogepunkter?

Ja. Hvert molekyle har sine egne fysiske egenskaber. Almindelige monoterpener har ofte lavere normale kogepunkter end tungere sesquiterpener, men kogepunktet er ikke det samme som fordampningstemperaturen eller nedbrydningstemperaturen.

Giver terpener en rus?

Almindelige terpenforbindelser fremkalder ikke den THC-lignende rus, der er forbundet med cannabis. Nogle terpener har biologisk virkning, men det er ikke det samme som at fremkalde den traditionelle cannabisrus.

Kan terpener spores i en narkotest?

Almindelige cannabis-narkotikatests er normalt ikke rettet mod almindelige terpenmolekyler. De er udformet med henblik på THC eller relevante THC-metabolitter. Den samlede sammensætning af et kommercielt produkt fremstillet af cannabis kan stadig have betydning, hvis der er kontrollerede cannabinoider til stede.

Forskellige typer terpener: Konklusionen

Udtrykket »terpen« dækker over en enorm kemisk familie og ikke blot én type aromatisk stof.

På molekylært niveau kan terpener klassificeres efter størrelsen af kulstofskelettet, startende med C5-hemiterpener og videre gennem C10-monoterpener, C15-sesquiterpener, C20-diterpener, C25-sesterterpener, C30-triterpener, C40-tetraterpener og langt større polyterpener.

Når det gælder botaniske aromaer, æteriske olier og cannabis, er de vigtigste grupper som regel monoterpener og sesquiterpener.

Monoterpener omfatter velkendte forbindelser som f.eks. limonen, myrcen, alfa-pinen, beta-pinen, terpinolen og ocimen.

Sesquiterpener omfatter blandt andet beta-caryophyllen, humulen og farnesen.

Mange andre molekyler, der i handelsmæssig sammenhæng rutinemæssigt kaldes terpener, er teknisk set terpenoider. Linalool og geraniol er monoterpenoidalkoholer, mens nerolidol og bisabolol er sesquiterpenoider.

Kilden introducerer endnu et terminologisk lag. Terpener af botanisk oprindelse kan isoleres fra planter såsom citrusfrugter, nåletræer, urter og krydderier og sammensættes til definerede profiler. Terpener af cannabisoprindelse udvindes direkte fra cannabisplantemateriale. Syntetiske terpener og terpener fremstillet ved gæring udgør yderligere fremstillingsmetoder.

Ingen af disse kategorier bør forveksles med forenklede effektbetegnelser.

Et terpenes molekylære sammensætning, koncentration, flygtighed, stereokemi, omgivende forbindelser og eksponeringsvej spiller alle en rolle. Den videnskabelige dokumentation for de enkelte biologiske interaktioner varierer betydeligt, og en profil, der beskrives som rig på limonen eller myrcen, garanterer ikke en forudbestemt oplevelse hos mennesker.

Læs videre i Canavapes videncenter om terpener ved at klikke her hvad terpener gør, hvor der findes terpener, hvordan terpener fremstilles og udvindes, Sådan opbevares og bevares terpener, fordampnings- og nedbrydningstemperaturer for terpener, hvordan terpener påvirker kroppen, Sådan blandes terpener med destillat, Sådan tilsættes terpener til blomster og om terpener kan spores ved en narkotikatest.

Du kan også udforske hele Canavape-terpensamling og vores specialist terpenprofiler fra cannabis.

Videnskabelige referencer og yderligere læsning

  • PubChem-stofoplysninger for myrcen, limonen, alfa-pinen, linalool, humulen, terpinolen, beta-karyophyllen og nerolidol.
  • Fagfællebedømte oversigtsartikler om klassificering, biosyntese og strukturel mangfoldighed af terpener og terpenoider.
  • Gertsch J m.fl. Beta-caryophyllen er et cannabinoid, der findes i kosten. Proceedings of the National Academy of Sciences, 2008.
  • Entourage-effekten i medicinske cannabisprodukter: En omfattende oversigtsartikel. Pharmaceuticals, 2024.
  • Forskning, der beskriver biosyntesen af mono- og sesquiterpenoider samt de flygtige planteforbindelsers økologiske roller.
  • Fagfællebedømt analytisk forskning, der beskriver terpen-sammensætningen i forskellige Cannabis sativa-sorter.

Denne artikel er udarbejdet til uddannelsesmæssige formål og omhandler terpenkemi, botanisk klassificering og den aktuelle videnskabelige viden. De enkelte terpenforbindelser kan have forskellige fareklassificeringer og håndteringskrav, og koncentrerede stoffer bør anvendes i overensstemmelse med den tilhørende tekniske og sikkerhedsmæssige dokumentation.

Del:
Canavape

Canavape

Send os en besked direkte

Jeg kommer snart tilbage

Canavape
Fuldspektrede patroner
CBD-olier
Kundeanmeldelser

Er der andet, du har brug for? Send os en besked på WhatsApp.
WhatsApp