
Terpener vs. THC er en sammenligning mellem to meget forskellige aspekter af cannabis’ kemiske sammensætning. THC er et fytocannabinoid, der især er kendt for at frembringe de karakteristiske rusvirkninger, der forbindes med cannabis. Terpener er flygtige planteforbindelser, der er ansvarlige for en stor del af aromaen i cannabis og tusindvis af andre planter.
De kan forekomme sammen i de samme kirtelformede trichomer i cannabis, men THC og terpener er ikke indbyrdes udskiftelige. De har forskellige molekylære strukturer, forskellige fysiske egenskaber og forskellige biologiske funktioner.
THC interagerer kraftigt med det menneskelige endocannabinoidsystem, især CB1-receptorerne i centralnervesystemet. Dette er afgørende for stoffets rusfremkaldende virkninger. Terpener er først og fremmest kendt for deres rolle i aroma og plantebiologi, selvom enkelte terpener også kan have biologisk aktivitet, og forskere fortsætter med at undersøge specifikke interaktioner mellem terpener og cannabinoider.
Det er vigtigt at forstå denne forskel, fordi en kraftig cannabisduft ikke nødvendigvis betyder et højt THC-indhold, en høj terpenprocent betyder ikke automatisk en stærkere rus, og en botanisk terpenprofil, der dufter af cannabis, kan slet ikke indeholde noget THC.
Denne vejledning indeholder en detaljeret sammenligning af terpener og THC, herunder deres kemiske sammensætning, virkninger, receptoraktivitet, forekomst i cannabis, aroma, rusvirkning, forskning i entourage-effekten, narkotikatest, botaniske og cannabisafledte terpener, live resin samt lovgivningen i Storbritannien.
THC er et rusfremkaldende fytocannabinoid. Terpener er aromatiske planteforbindelser og fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske THC-rus fra cannabis. THC er særligt vigtigt på grund af dets virkning på CB1-cannabinoidreceptorerne i hjernen. Terpener bidrager i høj grad til cannabis’ aroma og kan have deres egen biologiske virkning, men deres farmakologi er anderledes. Nogle laboratorie- og humanforskningsresultater tyder på, at bestemte terpener kan påvirke specifikke THC-reaktioner, men det betyder ikke, at terpener er THC, indeholder THC eller generelt forstærker THC’s virkning.
De væsentligste forskelle mellem terpener og THC.
| Funktion | Terpener | THC |
|---|---|---|
| Kemisk gruppe | Terpener og, i almindelig industriel terminologi, beslægtede terpenoider | Fytocannabinoid |
| Den største cannabisforening | Aroma og flygtige plantekemikalier | Cannabinoidernes farmakologi og rusvirkning |
| Giver det den klassiske cannabis-rus? | Nej | Ja |
| Vigtige receptorforbindelser | Stoffets virkning afhænger af sammensætningen, og der undersøges i øjeblikket flere biologiske mål | Delvis agonistisk virkning på cannabinoidreceptorer, hvilket er særligt vigtigt ved CB1-receptoren |
| Aroma | Vigtig bidragyder | Ikke den vigtigste kilde til cannabisaromaen |
| Fundet cannabis udenfor? | I meget bred forstand | Tæt beslægtet med Cannabis-arter |
| Eksempler | Myrcen, limonen, pinen, beta-karyophyllen, humulen, terpinolen | Delta-9-tetrahydrocannabinol |
| Storbritanniens holdning til kontrollerede stoffer | Almindelige terpenmolekyler er ikke underlagt kontrol blot fordi de forekommer i cannabis | THC er et kontrolleret cannabinoid |
| Kan det påvises ved almindelige cannabis-narkotikatests? | Normalt ikke | Testene er typisk rettet mod THC-metabolitter |
Terpener udgør en stor familie af naturligt forekommende organiske forbindelser.
De findes overalt i planteriget og bidrager i væsentlig grad til den botaniske duft.
Eksemplerne omfatter:
Cannabis indeholder mange af de samme forbindelser.
Derfor kan cannabis udvise aromatiske egenskaber som citrus, fyrretræ, peber, blomster, urter og frugt, uden at disse molekyler er unikke for cannabis.
Læs følgende for at få en komplet oversigt over botaniske kilder: Hvor findes terpener?
THC står for tetrahydrocannabinol.
Når man bruger udtrykket THC uden yderligere præcisering, henviser man normalt til delta-9-tetrahydrocannabinol, der ofte skrives delta-9-THC eller Δ9-THC.
THC er et fytocannabinoid, der produceres af cannabis.
Det er især kendt for sine rusfremkaldende virkninger og er et af de mest grundigt undersøgte stoffer i cannabis.
THC interagerer med cannabinoidreceptorerne i kroppens endocannabinoidsystem.
Dets virkning på CB1-receptorerne i centralnervesystemet er særligt vigtig for den velkendte rus, man får af cannabis.
Generelt set nej.
Terpener og cannabinoider er to forskellige kemiske grupper.
Der er et særligt interessant eksempel, der kan gøre terminologien forvirrende.
Beta-caryophyllen er kemisk set et sesquiterpen, men er videnskabeligt blevet betegnet som et cannabinoid i kosten, da det aktiverer cannabinoid-CB2-receptorerne.
Dette omdanner ikke beta-caryophyllen til THC.
Det viser, at kemisk klassificering og receptor-farmakologi er to forskellige begreber.
Nej.
Et terpenmolekyle er ikke THC.
Limonen er ikke THC.
Myrcen er ikke THC.
Pinen er ikke THC.
Beta-caryophyllen er ikke THC.
Forvirringen opstår som regel, fordi cannabis indeholder både terpener og cannabinoider i de harpiksrige kirtelvæv.
De forekommer sammen i planten, men forbliver separate forbindelser.
Et rent terpenmolekyle indeholder ikke THC.
En flaske med renset limonen er limonen, ikke et limonenmolekyle, der indeholder en lille mængde THC.
En kommerciel blanding er en helt anden sag.
En terpenfraktion udvundet af cannabis kan potentielt indeholde rester af cannabinoider, hvis disse forbindelser er blevet overført gennem ekstraktions- og raffineringsprocessen.
Derfor er forskellen mellem en kemisk forbindelse og en handelsblanding vigtig.
Botaniske terpener, der udelukkende stammer fra planter, der ikke er cannabis, indeholder ingen naturlige cannabinoider fra cannabis.
Terpenholdige stoffer, der stammer fra cannabis, bør vurderes ud fra deres faktiske analytiske sammensætning.
Terpener og THC er strukturelt meget forskellige.
Almindelige flygtige terpener er relativt små molekyler.
Eksemplerne omfatter:
Delta-9-THC har molekylformlen C₂₁H₃₀O₂.
Det er væsentligt større og indeholder iltatomer, som ikke findes i rene kulbrintebaserede terpener såsom limonen og myrcen.
Disse forskelle har indflydelse på de fysiske egenskaber, interaktioner med receptorer, flygtighed samt opførsel under ekstraktion og opbevaring.
Ordet »terpen« bruges ofte i en bred forstand i diskussioner om cannabis og æteriske olier.
Strengt taget er terpener kulbrinter, der indeholder kulstof og brint.
De pågældende iltholdige forbindelser kaldes mere præcist terpenoider.
For eksempel:
I den kommercielle cannabis-terminologi samles disse to kategorier ofte under det enklere begreb »terpener«.
Se det fulde klassifikationssystem her forskellige typer terpener.
Terpener og cannabinoider er forbundet via dele af plantens stofskifte, men følger forskellige biokemiske veje.
Cannabis danner biokemiske byggesten med fem kulstofatomer, som anvendes til at producere terpenforstadier.
Et vigtigt mellemprodukt, geranylpyrofosfat, indgår i biosyntesen af monoterpener.
Det bidrager desuden til biosyntesen af cannabinoider, når det kombineres med en anden plantebaseret forløber og danner cannabigerolsyre, der ofte forkortes til CBGA.
CBGA kan derefter omdannes enzymatisk til sure cannabinoidforstadier, herunder THCA og CBDA.
Denne fælles biokemiske oprindelse er med til at forklare, hvorfor cannabinoiderne kemisk set undertiden beskrives som delvist af terpenoid oprindelse.
Det betyder ikke, at THC blot er endnu et flygtigt terpen.
Begge er tæt forbundet med kirtelformede trichomer, som især findes omkring cannabisblomsterne.
Disse specialiserede plantestrukturer producerer og lagrer harpiks, der indeholder cannabinoider og flygtige forbindelser.
Den fysiske nærhed mellem cannabinoider og terpener inde i planten er en af grundene til, at de kan forekomme sammen i cannabisekstrakter.
Det medfører også produktionsmæssige udfordringer, når en forarbejdningsvirksomhed ønsker at udvinde én kemisk fraktion og samtidig minimere en anden.
Cannabinoiders præcise evolutionære funktioner er stadig genstand for forskning.
De foreslåede funktioner omfatter beskyttelse mod miljømæssig stress, planteædere og udsættelse for ultraviolet stråling.
Uanset hvilken evolutionær forklaring der måtte være, hører THC og dets syreholdige forstadie til cannabis’ specialiserede sekundære kemiske sammensætning.
Terpener har en lang række økologiske funktioner i planter.
De kan bidrage til:
Den duft, som mennesker opfatter, er derfor en del af et langt større biologisk system.
For en dybere forklaring, læs Hvad gør terpener?
En af de nemmeste måder at forstå forskellen mellem terpener og THC på er at skelne mellem aroma og cannabinoidernes styrke.
THC er ikke hovedårsagen til, at cannabis lugter af cannabis.
Terpener og andre flygtige aromatiske forbindelser er årsagen til en stor del af den lugt.
En prøve kan derfor være meget aromatisk, uden at den har et særligt højt THC-indhold.
Et materiale med højt THC-indhold kan også miste en betydelig del af sin aroma, hvis flygtige forbindelser er fordampet under tørring, opbevaring eller forarbejdning.
Nej.
Aromaens intensitet kan ikke bruges som en pålidelig THC-test.
Den menneskelige næse reagerer på flygtige stoffer i bemærkelsesværdigt lave koncentrationer.
Nogle molekyler har usædvanligt lave lugttærskler og kan dominere aromaen, selvom de forekommer i langt lavere koncentrationer end cannabinoider.
En stærk cannabisduft siger noget om flygtige kemiske forbindelser.
Den måler ikke THC-indholdet præcist.
Nej.
Terpenprocenten og THC-procenten er to separate analytiske målinger.
En cannabisprøve med en høj samlet terpenkoncentration indeholder ikke nødvendigvis mere THC.
På samme måde indeholder en prøve med et meget højt THC-indhold ikke nødvendigvis den højeste terpenkoncentration.
Begge kan måles uafhængigt af hinanden ved laboratorieanalyse.
Hvad procentdelene for terpener og THC egentlig betyder.
| Måling | Hvad det symboliserer | Hvad den ikke fortæller dig |
|---|---|---|
| Samlet terpenprocent | Koncentration af de målte flygtige terpenrelaterede forbindelser | Måler ikke direkte THC’s ruspotentiale |
| THC-procent | Koncentrationen af THC eller eventuelt den samlede THC-mængde, afhængigt af den anvendte analysemetode | Beskriver ikke aromaen fuldt ud |
| Det dominerende terpen | Det mest forekommende terpen, der er målt i en profil | Kan ikke pålideligt forudsige, hvor beruset en person vil blive |
| Terpen-profil | Relativ sammensætning af de målte aromatiske forbindelser | Er ikke en erstatning for cannabinoidanalyse |
THC fungerer som en partiel agonist ved cannabinoidreceptorerne.
Dets virkning på CB1-receptorerne i centralnervesystemet spiller en særlig vigtig rolle i forbindelse med cannabisforgiftning.
CB1-receptorer påvirker signaloverførslen mellem hjernesystemer, der er involveret i hukommelse, koordination, belønning, kognition og perception.
Når THC aktiverer dette receptorsystem, kan det påvirke:
Disse virkninger varierer afhængigt af dosis, eksponeringsvej, tolerance og den enkelte person.
Almindelige terpenmolekyler fremkalder ikke på egen hånd den karakteristiske rus, der er forbundet med THC.
Dette gælder stadig, selvom terpenernes farmakologi er mere kompliceret, end man kunne tro, hvis man blot betegnede dem som inaktive aromastoffer.
Nogle terpener interagerer med biologiske mål, og den aktuelle laboratorieforskning undersøger svag cannabinoidreceptoraktivitet samt interaktioner mellem terpener og THC.
Det svarer ikke til, at et terpen fremkalder den traditionelle cannabis-rus.
Vi behandler dette emne indgående i Giver terpener en rus?
Det afhænger af, hvor bredt begrebet »psykoaktivt« defineres.
Hvis ordet bruges i daglig tale om noget, der virker rusgivende ligesom THC, bør terpener ikke beskrives som stoffer, der fremkalder denne virkning.
Hvis man definerer »psykoaktiv« meget bredt som noget, der kan påvirke nervesystemet, kan visse terpener have en relevant biologisk virkning.
Udtrykket »ikke-berusende« er derfor ofte mere præcist.
THC har en velkendt aktivitet som partiel agonist ved CB1-receptoren.
Dette adskiller sig fundamentalt fra den virkning, man normalt forbinder med almindelige terpenkoncentrationer.
Den videnskabelige forskning i interaktioner mellem terpener og receptorer er stadig under udvikling.
Laboratorieundersøgelser har ikke altid vist de samme resultater.
I nogle tidligere eksperimentelle systemer blev der kun fundet ringe relevant cannabinoidreceptoraktivitet for de terpenes, der oftest undersøges.
Nyere forskning har påvist en aktivering med lav effektivitet forårsaget af visse cannabisrelaterede terpener og undersøgt, om nogle af disse kan ændre de THC-medierede receptorresponser.
Dette er videnskabeligt interessant, men receptoraktivitet i en cellebaseret eller eksperimentel model bør ikke direkte overføres til forgiftning hos mennesker.
CB2 er en anden vigtig cannabinoidreceptor.
Det adskiller sig fra CB1 med hensyn til fordeling og fysiologisk funktion og er ikke ansvarlig for den karakteristiske centrale rus, der fremkaldes gennem CB1-signalering.
Beta-caryophyllen udgør den bedst kendte sammenhæng mellem terpenkemi og CB2.
Forskning har påvist, at beta-caryophyllen er en selektiv CB2-agonist.
Dette illustrerer et vigtigt princip:
Et terpen kan interagere med det endocannabinoide system uden at virke som THC.
Det er især interessant at sammenligne beta-caryophyllen og THC.
Sammenligning af beta-caryophyllen og THC.
| Funktion | Beta-karyofyllen | THC |
|---|---|---|
| Kemiundervisning | Sesquiterpen | Fytocannabinoid |
| Almindelige kilder | Sort peber, nelliker, humle, cannabis | Cannabis |
| Sammenhæng med de vigtigste cannabinoidreceptorer | CB2-agonist | Delvis agonist ved CB1- og CB2-receptorerne |
| Konventionel forgiftning | Nej | Ja |
| Typisk duft | Pebret, træagtig, krydret | Ikke en primær aromastoff |
Det er her, sammenligningen bliver mere interessant end blot en modsætning mellem aroma og beruselse.
Enkelte terpener kan påvirke bestemte aspekter af cannabinoidernes farmakologi.
Bevismaterialet skal fortolkes for hver enkelt forbindelse.
Det er ikke videnskabeligt begrundet at antage, at alle terpener automatisk forstærker THC-effekten.
I et kontrolleret studie på mennesker blev D-limonen undersøgt både alene og i kombination med THC.
Limonen alene frembragte ikke det farmakodynamiske mønster, der er forbundet med THC, og adskilte sig ikke signifikant fra placebo på tværs af studiets primære målepunkter.
Når visse højere eksperimentelle doser af D-limonen blev kombineret med THC, blev nogle af de angstrelaterede symptomer, der skyldtes THC, mindsket.
De fleste andre THC-virkninger var ikke ændret i væsentlig grad.
Limonen medførte heller ikke en stigning i de målte THC-koncentrationer.
Dette er et nyttigt eksempel, fordi det viser, at interaktionen mellem terpener og cannabinoider ikke nødvendigvis medfører, at man bliver mere beruset.
Der findes ingen generel regel om, at flere terpener medfører en stærkere THC-virkning.
Nogle eksperimentelle undersøgelser tyder på, at visse forbindelser kan påvirke signaleringen i THC-receptorerne under bestemte betingelser.
Kontrollerede undersøgelser på mennesker tyder også på, at et terpen selektivt kan ændre en bestemt komponent i THC-oplevelsen uden at øge THC-eksponeringen.
Det videnskabeligt holdbare standpunkt er derfor, at interaktioner mellem terpener og THC kan være specifikke og afhænge af sammenhængen.
“Terpener gør THC stærkere” er for bredt formuleret.
Det afhænger igen af, hvad der måles.
Et terpen kan muligvis ændre en bestemt subjektiv reaktion uden at mindske alle de farmakologiske virkninger, som THC fremkalder.
Undersøgelsen af limonen illustrerer dette.
Nogle THC-forårsagede angst Virkningerne blev reduceret, uden at det samlede farmakodynamiske profil blot blev slået fra.
Dette tyder på, at modulering muligvis er mere selektiv, end udtryk som »stærkere« eller »svagere« antyder.
Det er ikke blevet påvist, at dette er en universel egenskab ved cannabis’ terpenprofiler.
Visse terpen- og terpenoidforbindelser er blevet undersøgt som midler til at øge lægemidlers penetration i specialiserede lægemiddelafgivelsessystemer.
Disse forsøg kan omfatte bestemte forbindelser, koncentrationer og indgivelsesmåder, som ikke er sammenlignelige med alle botaniske terpenblandinger.
De viser derfor ikke, at tilsætning af terpener automatisk øger den mængde THC, der når ud i blodbanen eller hjernen.
Denne udbredte påstand gentages ofte med langt større overbevisning, end beviserne giver grundlag for.
Samspillet mellem terpener, biologiske membraner og lægemiddelafgivelse er et legitimt forskningsområde.
Der er imidlertid ikke tilstrækkelige beviser til at hævde, at almindelige terpenprofiler i cannabis generelt øger THC-transporten gennem den menneskelige blod blod-hjerne-barrieren.
Specifikke farmakokinetiske påstande kræver dokumentation for det pågældende stof, den pågældende dosis og den pågældende formulering.
Entourage-effekten er hypotesen om, at de stoffer, der forekommer sammen i cannabis, kan interagere på en sådan måde, at den samlede blanding frembringer en virkning, der adskiller sig fra de isolerede bestanddele.
Mulige interaktioner omfatter:
Dette er en plausibel forskningshypotese.
Det bør ikke betragtes som et bevis på, at ethvert cannabisekstrakt, enhver terpenprofil eller enhver fuldspektrumformulering automatisk er bedre.
Ikke som én universel mekanisme.
Forskningen taler for, at man fortsætter med at undersøge specifikke interaktioner, men systematiske oversigtsartikler har konkluderet, at generelle påstande om en konsekvent additiv eller synergistisk forstærkning af cannabinoiderne gennem terpener fortsat ikke er bevist.
Individuelle interaktioner kan stadig være ægte.
Den vigtige videnskabelige tilgang består i at påvise dem én ad gangen i stedet for at antage, at der er tale om synergi, blot fordi to planteforbindelser forekommer sammen.
THC-koncentrationen har en langt mere direkte sammenhæng med rusvirkningen end terpenkoncentrationen.
Det betyder dog ikke, at terpenernes kemiske sammensætning er uden betydning for den sensoriske oplevelse.
Terpener kan påvirke:
Men sansemæssig rigdom er ikke det samme som berusende styrke.
Der kan være flere årsager til dette.
De kan indeholde forskellige mængder af:
Den faktisk afgivne dosis kan også variere.
Individuel tolerance, stofskifte, forventninger og kontekst kan påvirke den subjektive oplevelse.
Terpener kan måske på sigt vise sig at forklare visse aspekter af disse forskelle, men de er ikke den eneste mulige forklaring.
Ikke pålideligt.
En prøve kan være myrcen-dominerende, limonen-dominerende, terpinolen-dominerende eller karyophyllen-dominerende.
Disse kemiske oplysninger er nyttige.
Det bør ikke oversættes automatisk til:
Disse enkle effektkort giver stadig et væsentligt mere sikkert billede, end hvad kontrollerede undersøgelser på mennesker underbygger.
Myrcen er et af de bedst kendte monoterpener, der er forbundet med cannabis.
Det findes i humle, citrongræs, laurbær og andre planter samt i cannabis.
THC er et rusfremkaldende fytocannabinoid.
Myrcen er det ikke.
Den udbredte påstand om, at myrcen gør THC markant stærkere ved at øge permeabiliteten i blod-hjerne-barrieren, er ikke blevet påvist som en pålidelig mekanisme hos mennesker.
Limonen er et monoterpen, der er forbundet med citrusfrugter, og som findes i appelsiner, citroner og mange andre planter.
Det kan også forekomme i betydelig mængde i cannabis.
Limonen fremkalder ikke i sig selv den rus, der skyldes THC.
Kontrollerede undersøgelser på mennesker viser dog, at D-limonen under visse eksperimentelle betingelser kan ændre en bestemt THC-induceret reaktion.
Dette gør limonen til et glimrende eksempel på forskellen mellem påvirkning og rus.
Alfa-pinen og beta-pinen er almindelige monoterpener, der forekommer i nåletræer og en lang række urter.
Begge kan også forekomme i cannabis.
De giver ikke et direkte mål for THC-styrken og er ikke anerkendt for at fremkalde en ruslignende tilstand som ved THC.
Påstande om, at pinen pålideligt forhindrer THC-relateret hukommelsessvækkelse, er stadig langt mindre sikre hos mennesker, end mange terpenoversigter rettet mod forbrugere giver indtryk af.
Linalool er teknisk set et iltholdigt monoterpenoid snarere end et rent kulbrinte-terpen.
Det findes i lavendel, koriander og mange andre planter.
Linalool virker ikke som et rusgivende cannabinoid, når det forekommer i cannabis.
Dets biologiske egenskaber er stadig genstand for forskning, men dets tilstedeværelse bør ikke betragtes som en erstatning for en cannabinoidanalyse.
CBD tilføjer endnu en vigtig kategori til sammenligningen.
CBD er et fytocannabinoid ligesom THC, men det fremkalder ikke den typiske THC-rus.
Terpener adskiller sig kemisk fra begge.
Sammenligning af terpener, CBD og THC.
| Funktion | Terpener | CBD | THC |
|---|---|---|---|
| Kemisk gruppe | Terpener og terpenoider | Fytocannabinoid | Fytocannabinoid |
| Hovedrolle i aromaen | Major | Mindreårig | Mindreårig |
| Almindelig cannabisrus | Nej | Nej | Ja |
| Findes ofte uden for cannabis | Ja | Ikke særlig udbredt | Ikke særlig udbredt |
| Status som kontrolleret stof i Storbritannien som isoleret, ren forbindelse | Almindelige terpener er ikke underlagt kontrol blot fordi de forekommer i cannabis | Rent, isoleret CBD er ikke underlagt kontrol | Kontrolleret cannabinoid |
CBG er et andet fytocannabinoid og bør ikke kemisk set henregnes til terpenerne.
THC, CBD og CBG hører alle til cannabinoid-gruppen.
Myrcen, limonen og beta-karyophyllen hører til terpenkemien.
En formulering kan indeholde flere af disse forbindelser på samme tid, uden at den ene kemisk omdannes til den anden.
Nej.
Terpenmolekyler bevarer deres kemiske og sensoriske egenskaber, uanset om der er THC til stede eller ej.
Limonen dufter stadig af citrus, selvom den ikke indeholder THC.
Pinen forbliver pinene, selv uden THC.
Beta-caryophyllen bevarer sin molekylære identitet og CB2-farmakologi uden THC.
Det sværere spørgsmål er, om et bestemt terpen udløser en klinisk relevant interaktion med et cannabinoid.
Dette skal påvises for de pågældende specifikke forbindelser.
Nej.
Renset THC kan aktivere cannabinoidreceptorer, selvom der ikke er terpener til stede.
Terpener er derfor ikke nødvendige for, at THC skal udvise farmakologisk virkning.
Dette udelukker ikke, at andre forbindelser i et sammensat præparat kan have en indvirkning.
Ja.
Højt oprenset THC kan adskilles fra de flygtige aromatiske forbindelser, der oprindeligt findes i planten.
På samme måde kan destillation af cannabinoider reducere den oprindelige terpenprofil betydeligt.
Dette viser endnu en gang, at cannabinoidkemi og terpenkemi kan adskilles teknologisk.
Absolut.
De fleste kilder til terpener har intet med cannabis at gøre.
Citrusfrugter, lavendel, fyrretræ, sort peber, urter, krydderier, humle og mange andre planter indeholder terpener uden at indeholde THC.
Dette er af afgørende betydning for forståelsen af den botaniske terpenproduktion.
Terpener af botanisk oprindelse udvindes fra planter, der ikke er cannabisplanter.
Eksempler herpå er limonen fra råvarer afledt af citrusfrugter og pinener fra materialer afledt af nåletræer.
Disse ingredienser kan kombineres i nøje afmålte forhold for at skabe originale eller cannabis-inspirerede duftprofiler.
En botanisk profil kan derfor dufte meget af cannabis uden at indeholde THC, da cannabisduften ikke skyldes THC.
Terpener udvundet af cannabis, der ofte kaldes CDT’er, stammer direkte fra cannabisplantemateriale.
Terpenmolekylerne adskiller sig kemisk fra THC.
Den kommercielle blanding kan dog potentielt indeholde rester af cannabinoider, da cannabis var udgangsmaterialet.
En CDT-specifikation bør derfor skelne mellem:
Læs botaniske terpener kontra terpener fra cannabis for at se den fulde sammenligning af kildekoder.
Live resin introducerer endnu et lag af terminologi.
Live resin fremstilles som regel af friskfrosset cannabis og indeholder typisk både cannabinoider og aromatiske forbindelser.
Med udtrykket »live resin-terpenfraktion« menes mere specifikt det terpenrige, aromatiske materiale, der er forbundet med denne proces.
Man bør ikke gå ud fra, at en terpenfraktion fra live resin ikke indeholder THC, uden at der foreligger analytiske beviser herfor.
Selve terpenmolekylet er ikke det samme som THC.
Det fuldstændige uddrag kan dog indeholde begge dele.
Læs mere her for at få det fulde overblik Hvad er live resin-terpener?
Det moderne kemotypesystem gør det muligt at skelne mellem indholdet af cannabinoider og indholdet af terpener.
Cannabis af type 1 har et højt indhold af THC.
Cannabis af type 2 har en mere afbalanceret sammensætning af THC og CBD.
Cannabis af type 3 har et højt indhold af CBD.
Terpenprofilen er ikke defineret ud fra disse kategorier.
Både en type 1- og en type 3-anlæg kan indeholde:
Dette er endnu en grund til, at terpen-sammensætningen ikke kan bruges som en indikator for THC-indholdet.
Den traditionelle terminologi for indica og sativa adskiller sig også fra laboratoriemålinger af terpener og cannabinoider.
Moderne cannabisgenetik er i høj grad hybridiseret.
To produkter, der er mærket med den samme generelle betegnelse som »indica« eller »sativa«, kan have ganske forskellige terpen- og THC-profiler.
En kemisk analyse giver mere præcise oplysninger end at antage, at en »indica«-betegnelse betyder et højt indhold af myrcen, eller at en »sativa«-betegnelse betyder et højt indhold af limonen.
Ved almindelige cannabis-narkotikatests undersøges der normalt ikke for almindelige terpenmolekyler.
De er generelt udviklet til at påvise THC eller metabolitter, der dannes efter eksponering for THC.
Et botanisk terpen bliver ikke til et THC-metabolit blot fordi det samme molekyle også findes i cannabis.
Spørgsmålet vedrørende et produkt fremstillet af cannabis er, om det samlede materiale også indeholder kontrollerede cannabinoider.
Læs Kan terpener spores ved en narkotikatest? for den detaljerede vejledning.
En terpenbestanddel, der reelt er fri for cannabinoider, kan ikke danne THC-metabolitter blot fordi den dufter af cannabis.
Hvis man er bekymret for narkotikatests, er sammensætningen vigtigere end duften eller markedsføringssproget.
Ingredienser udvundet af cannabis bør derfor, hvor det er relevant, underbygges af en passende cannabinoidanalyse.
Nej.
Den menneskelige næse er ikke en cannabinoid-analysator.
En stærk duft er ikke et bevis på, at der er THC til stede.
En botanisk terpenblanding kan frembringe en meget genkendelig cannabis-lignende duft uden THC.
Omvendt kan højt raffineret cannabinoidmateriale indeholde betydelige mængder cannabinoider, samtidig med at det har meget lidt af den oprindelige cannabisduft.
Aroma kan ikke kemisk fjerne eller neutralisere THC.
En kraftig terpenprofil kan dominere duften af et produkt, men det ændrer ikke på mængden af THC i produktet.
Indholdet af cannabinoider skal fastslås ved analyse.
Terpener og cannabinoider analyseres ofte ved hjælp af forskellige laboratoriemetoder, da de har forskellige fysiske og kemiske egenskaber.
Gaskromatografi er særligt velegnet til analyse af flygtige terpener.
Blandt de mest almindelige teknikker kan nævnes:
Ved analyse af cannabinoider anvendes der ofte væskechromatografi eller andre validerede analysemetoder, afhængigt af formålet med analysen.
En terpenanalyse og en rapport om cannabinoidindholdet besvarer derfor forskellige spørgsmål.
Et analysecertifikat, der angiver koncentrationerne af limonen, myrcen og pinen, giver oplysninger om disse målte flygtige forbindelser.
Det fremgår ikke nødvendigvis, om der er blevet testet for THC.
Når indholdet af cannabinoider er afgørende, bør man sikre sig, at cannabinoidanalysen er udført ved hjælp af en passende, valideret metode og med tilstrækkelig detektionsfølsomhed.
Dette er især vigtigt for aromatiske ingredienser, der stammer fra cannabis.
Terpener er betydeligt mere flygtige end cannabinoider.
Dette gør det muligt at udvinde aromatiske fraktioner ved hjælp af metoder, der er udviklet med udgangspunkt i kemien bag flygtige stoffer.
Afhængigt af udgangsproduktet og slutproduktet kan processerne omfatte:
Ved ekstraktion og oprensning af cannabinoider anvendes forskellige procesparametre, da forbindelser som THC er langt mindre flygtige under normale forhold end almindelige monoterpener.
Se Hvordan fremstilles og udvindes terpener?
Mange almindelige terpener er betydeligt mere flygtige end THC.
Derfor kan cannabis miste sin aroma under tørring og opbevaring, selvom en stor del af dets indhold af cannabinoider forbliver intakt.
Monoterpener som f.eks. pinen, myrcen og limonen er særligt flygtige.
Sesquiterpener som f.eks. beta-caryophyllen er generelt mindre flygtige end monoterpener, men opfører sig alligevel meget anderledes end cannabinoider.
Rene forbindelser har forskellige normale kogepunkter og damptryk.
Mange af de monoterpener, der ofte omtales, har et kogepunkt, der ligger betydeligt lavere end THC’s under sammenlignelige betingelser.
Det betyder ikke, at kogepunktet er en anbefalet brugstemperatur.
Fordampning finder sted under kogepunktet, og den kemiske nedbrydning kan forløbe ad helt egne veje.
Vores guide til fordampnings-, forbrændings- og nedbrydningstemperaturer for terpener undersøger denne skelnen nærmere.
Nej.
Opvarmning af terpener kan øge fordampningen og fremme oxidation, isomerisering eller termisk nedbrydning.
Det omdanner ikke blot limonen, myrcen eller pinen til THC.
THC har en væsentligt anderledes molekylstruktur og biosyntetisk oprindelse.
Varme kan påvirke cannabinoidernes kemiske sammensætning.
Et vigtigt eksempel er omdannelsen af sure cannabinoidforstadier til deres neutrale former gennem dekarboxylering.
THCA kan dekarboxyleres til THC.
Dette bør ikke forveksles med, at et terpen omdannes til et cannabinoid.
Nej.
Begge kan nedbrydes, men deres fysiske og kemiske egenskaber er forskellige.
Terpener kan være særligt sårbare over for:
THC kan også oxidere og nedbrydes over tid, men dets stabilitetsforløb adskiller sig fra de meget flygtige monoterpener.
En beholder kan bevare cannabinoiderne, samtidig med at de mest flygtige aromastoffer gradvist forsvinder.
Det betyder, at et ældre botanisk materiale kan have en stort set tilsvarende cannabinoidstyrke, men dufte betydeligt mindre frisk.
Det kan også ændre sig kvalitativt, hvis forskellige terpener forsvinder i forskelligt tempo.
Læs Sådan opbevares og bevares terpener Se den fulde opbevaringsvejledning.
Forarbejdningen efter høsten kan påvirke terpener og cannabinoider på forskellig vis.
Tørring og hærdning kan reducere koncentrationen af flygtige terpener, især visse lettere monoterpener.
Cannabinoider er langt mindre flygtige og ophobes derfor på en anden måde.
Denne kemiske forskel er en af de vigtigste årsager til, at der findes ekstraktion af friskfrosset cannabis.
Formålet med live resin-forarbejdning er at bevare de flygtige kemiske stoffer ved hurtigt at fryse cannabis ned efter høsten i stedet for først at underkaste den en traditionel tørrings- og modningsproces.
Den færdige live resin kan stadig indeholde cannabinoider, herunder THC, hvis udgangsmaterialet indeholder dette.
Ordet »live« beskriver tilstanden af det udgangsmateriale, der anvendes, og ikke fraværet af THC.
Terpener spiller en væsentlig rolle for aromaen, men selv de udgør ikke hele historien.
Forskning viser i stigende grad, at cannabisaroma kan bestå af flygtige forbindelser i lave koncentrationer, som ikke hører til den traditionelle terpenfamilie.
Disse kan blandt andet omfatte:
Det forklarer, hvorfor to prøver med lignende terpenprocenter alligevel kan dufte forskelligt.
THC-koncentrationen er endnu mindre anvendelig som indikator for aromaen.
Ja.
En sammensætning af terpener og andre egnede aromatiske forbindelser kan skabe en aroma, der tydeligt minder om cannabis, uden at der er THC til stede.
Det er netop derfor, at det er muligt at fremstille botaniske terpenformuleringer.
Det var ikke cannabis, der opfandt limonen, myrcen, pinen eller beta-karyophyllen.
Disse forbindelser er vidt udbredt i naturen.
Botaniske terpenprofiler kan udformes på baggrund af de kendte flygtige egenskaber, der er forbundet med cannabis-sorter, samtidig med at de enkelte aromatiske forbindelser hentes fra andre planter.
Denne fremgangsmåde giver produktudviklere betydelig kontrol over:
Det adskiller desuden den cannabisinspirerede duft fra spørgsmålet om THC-indholdet.
Ikke overalt.
Terpener udvundet af cannabis kan bevare cannabis’ naturlige aromatiske karakteristika.
Botaniske terpener kan sikre en mere præcis kontrol over sammensætningen og en fremragende ensartethed.
Det samme terpenmolekyle kan være kemisk identisk, uanset hvilken plante det stammer fra.
Forskellen ligger i den samlede sammensætning og produktionshistorikken.
THC og en række beslægtede cannabinoider er omfattet af den britiske narkotikalovgivning. Almindelige terpenmolekyler såsom limonen, myrcen, pinen og beta-karyophyllen er ikke omfattet af lovgivningen, blot fordi disse samme forbindelser også forekommer i cannabis. Et kommercielt produkt, der er fremstillet af cannabis, kan imidlertid potentielt indeholde både terpen- og cannabinoidfraktioner, så dets juridisk En vares klassificering afhænger af dens faktiske sammensætning og de aktiviteter, der er forbundet med fremstilling, besiddelse, import eller levering af den.
THC er et kontrolleret stof i Storbritannien.
Cannabis er i sig selv også underlagt kontrol, med forbehold for specifikke lovmæssige undtagelser og tilladelsesordninger.
Det er noget helt andet end at sige, at hvert eneste molekyle, der forekommer naturligt i cannabis, automatisk er underlagt kontrol.
Limonen bliver ikke et kontrolleret stof blot fordi en cannabisplante kan producere det.
Almindelige terpenmolekyler er ikke klassificeret som kontrollerede stoffer, blot fordi de forekommer i cannabis.
Det ville dog også være forkert at beskrive terpener som fuldstændig uregulerede.
De regler, der gælder for et kommercielt terpenpræparat, afhænger af faktorer som:
Status som kontrolleret stof udgør derfor kun en del af det samlede billede af produktets overensstemmelse med lovgivningen.
Det ofte nævnte THC-tal på 0,21 TP4T er ikke en generel grænseværdi for færdigvarer i Storbritannien.
Det er forbundet med den industrielle hamp dyrkningsrammer og godkendte sorter med lavt THC-indhold.
Det bør ikke fortolkes således, at ethvert ekstrakt eller forbrugerprodukt automatisk bliver lovligt, når THC-indholdet ligger under 0,2%.
Bestemmelsen om ét milligram indgår i definitionen af undtagede produkter i forordningen om misbrug af narkotika.
Det er ikke en generel regel, at ethvert produkt er lovligt, så længe det indeholder mindre end 1 mg THC.
Definitionen af et fritaget produkt indeholder flere krav, og alle skal være opfyldt.
I vejledningen fra Indenrigsministeriet behandles det relevante mængde også i sammenhæng med den enkelte komponent, f.eks. beholderen, snarere end en formodet individuel portion.
Når en virksomhed agter at påberåbe sig definitionen af et undtaget produkt, er det vigtigt, at der foretages passende analytiske undersøgelser og en juridisk vurdering.
Det er for bredt at sige, at britisk lovgivning simpelthen kræver, at alle forbrugerprodukter skal indeholde absolut ingen THC.
De lovgivningsmæssige rammer er mere nuancerede og afhænger af produkttypen, sammensætningen og af, om eventuelle gældende undtagelser er opfyldt.
Det står klart, at THC fortsat er et kontrolleret cannabinoid.
En virksomhed bør ikke erstatte en korrekt analytisk og lovgivningsmæssig vurdering med markedsføringsudtryk som »THC-fri« eller »inden for den lovlige grænse«.
Botaniske terpeningredienser, der udelukkende stammer fra planter, der ikke er cannabis, undgår det naturlige spørgsmål om overførsel af cannabinoider fra cannabisbiomasse.
Terpener udvundet af cannabis stammer fra cannabis.
Fremstillingsprocessen skal derfor muligvis tage højde for følgende:
Det faktum, at den ønskede færdige fraktion er aromatisk, betyder ikke automatisk, at alle tidligere produktionstrin er uregulerede.
En god laboratorierapport skelner mellem disse kemiske spørgsmål.
Terpen- og cannabinoidanalyser giver svar på forskellige spørgsmål.
| Analyse | Svar på et typisk spørgsmål |
|---|---|
| Terpen-profil | Hvilke flygtige terpenrelaterede forbindelser findes der, og i hvilken koncentration? |
| Cannabinoidernes styrke | Hvilke cannabinoider er der, og i hvilken koncentration? |
| Kontrolleret analyse af cannabinoider | Findes der relevante kontrollerede cannabinoider i målbare mængder? |
| Analyse af resterende opløsningsmidler | Er der opløsningsmidler fra en relevant fremstillingsproces til stede? |
| Undersøgelse af forurenende stoffer | Overholder materialet de relevante specifikationer for forurenende stoffer, der er relevante for dets oprindelse og tilsigtede anvendelse? |
Ja.
Terpenkoncentrationen og THC-koncentrationen er uafhængige variabler.
En botanisk terpenprofil kan være meget koncentreret, selvom den slet ikke har noget med cannabis at gøre.
En flygtig fraktion udvundet af cannabis kan muligvis også raffineres for at minimere eller fjerne overførsel af cannabinoider.
I tilfælde, hvor fraværet af THC er afgørende, bør dette fastslås ved hjælp af en passende test.
Ja.
Højt raffinerede cannabinoidkoncentrater kan indeholde betydelige mængder THC, samtidig med at de kun i begrænset omfang bevarer den oprindelige flygtige aromaprofil.
Forkert opbevaring kan også medføre, at terpenerne nedbrydes meget hurtigere end cannabinoiderne.
Dette er endnu et tydeligt eksempel på, hvorfor man ikke bør forveksle THC-procenten med terpenprocenten.
Der findes ingen brugbar, universel sikkerhedsrangordning mellem to hele kemiske kategorier.
THC medfører rusrelaterede risici, herunder nedsat funktionsevne.
Koncentrerede terpener udgør forskellige risici.
Afhængigt af den enkelte forbindelse kan koncentrerede terpenmaterialer være:
At noget er af naturlig oprindelse, betyder ikke, at ubegrænset eksponering er sikkert.
Mennesker kommer jævnligt i kontakt med terpener gennem frugt, urter, krydderier og drikkevarer.
Koncentrationen i en renset aromatisk ingrediens kan være markant højere end den koncentration, man udsættes for, når man spiser almindelig mad.
At skrælle en appelsin og at håndtere koncentreret limonen er derfor to helt forskellige eksponeringsscenarier.
Almindelige terpenbestanddele anses ikke for at fremkalde det samme rus- og afhængighedsmønster, som er forbundet med brugen af psykoaktiv cannabis.
Dette bør dog ikke fortolkes som en påstand om, at enhver eksponering for terpener er biologisk irrelevant.
Sikkerhed og afhængighed er to forskellige spørgsmål.
Det er ikke anerkendt, at almindelige terpenprofiler forårsager den karakteristiske kognitive og motoriske svækkelse, der er forbundet med THC-rus.
Overdreven udsættelse for koncentrerede flygtige kemikalier kan stadig medføre, at man føler sig utilpas, irriteret eller svimmel.
En negativ reaktion på eksponering bør ikke forveksles med en rus fra cannabinoider.
Det ville være for bredt at betegne terpener som modgift mod THC.
Forskningen i D-limonen viser, at et enkelt terpen kan ændre en bestemt THC-induceret reaktion under kontrollerede forsøgsbetingelser.
Det betyder dog ikke, at limonen eller et andet terpen pålideligt kan modvirke en cannabisforgiftning.
Ikke farmakologisk.
Terpener kan gengive visse aspekter af cannabisaromaen uden at fremkalde THC-rus.
De er derfor nyttige, når målet er den aromatiske karakter snarere end den psykoaktive virkning af cannabinoiderne.
De bør ikke betegnes som molekylære erstatninger for THC.
Ikke til duftformål.
THC indeholder ikke de mange forskellige noter af citrus, fyrretræ, blomster, peber og urter, som kendetegner en fuldstændig profil af cannabis’ flygtige stoffer.
Et højt oprenset THC-præparat kan derfor indeholde cannabinoidet, uden at det har meget af den oprindelige botaniske aroma.
De er yderst vigtige, men de er ikke de eneste faktorer, der spiller ind.
Forholdet mellem de enkelte terpener spiller en rolle, og mindre flygtige forbindelser, der ikke er terpener, kan også bidrage væsentligt til den sortspecifikke aroma.
Derfor er det ikke altid muligt at genskabe en sortens aroma perfekt ved blot at blande de tre største terpener ud fra en grundlæggende laboratorierapport.
THC-indholdet i sig selv giver meget få oplysninger om aromaen.
To sorter kan have lignende THC-koncentrationer, men helt forskellige profiler af flygtige stoffer.
Derfor kræver cannabinoidernes styrke og aromatiske profil hver sin analytiske beskrivelse.
Set ud fra et kemisk perspektiv er det bedre at skelne mellem flere variable:
Et enkelt stamnavn kan ikke formidle alle disse oplysninger præcist.
Det afhænger helt af spørgsmålet.
Hvis det drejer sig om den rusfremkaldende virkning, har THC langt større direkte betydning.
Når det drejer sig om aroma, spiller terpener og andre flygtige forbindelser en langt mere direkte rolle.
Hvis spørgsmålet drejer sig om cannabis’ farmakologi i sin helhed, bør ingen af kategorierne automatisk betragtes isoleret.
Det rigtige svar afhænger af, hvilket endepunkt der måles.
Forkert. Terpener og THC tilhører forskellige kemiske kategorier.
Forkert. Aroma og cannabinoidindhold er to uafhængige egenskaber.
Rene terpenmolekyler indeholder ikke THC. En kommerciel blanding fremstillet af cannabis kan indeholde rester af cannabinoider, hvilket er et helt andet spørgsmål.
Forkert. Den samlede terpenprocent er ikke et mål for rusvirkningen.
Forkert. Den botaniske kilde omdanner ikke limonen, myrcen eller pinen til THC.
Det er for forenklet. Enkelte terpener kan have biologisk virkning, selvom de ikke i sig selv fremkalder den karakteristiske THC-rus.
Forkert. Specifikke sammenhænge kræver specifik dokumentation.
Denne udbredte påstand er ikke blevet påvist som en pålidelig mekanisme hos mennesker.
Forkert. Den generelle hypotese om synergi mellem terpener og cannabinoider er stadig genstand for undersøgelser.
Forkert. Tallet 0,21 TP4T vedrører dyrkning af industrihamp og er ikke en generel grænseværdi for færdigvarer.
Det er for forenklet. Bestemmelsen om 1 mg udgør en del af en bredere definition af undtagede produkter og er ikke en selvstændig generel tilladelse.
Forkert. Almindelige terpener er ikke kontrollerede stoffer, men reglerne om produktsikkerhed, klassificering og mærkning kan stadig finde anvendelse, afhængigt af præparatets sammensætning og den tilsigtede anvendelse.
Sammenligningen viser, hvorfor cannabis ikke bør betragtes som ét enkelt kemisk stof.
Planten producerer flere familier af specialiserede forbindelser.
Cannabinoider og terpener kan forekomme tæt på hinanden i planteharpiks, men har forskellige molekylære strukturer og funktioner.
THC forklarer en stor del af den karakteristiske rusfremkaldende virkning.
Terpener udgør en væsentlig del af den flygtige aromatiske profil.
De specifikke interaktioner mellem de to er fortsat et aktivt forskningsområde.
Start med at finde ud af, hvad materialet rent faktisk indeholder.
Kig efter:
Aromabeskrivelser og sortnavne er nyttige sensoriske oplysninger, men bør ikke erstatte data om sammensætningen.
Udtryk som »THC-fri«, »fuldspektrum«, »afledt af cannabis«, »botanisk«, »live resin«, »højt terpenindhold« og »sortspecifik« kan hver især give nyttig information.
Intet siger alt.
For eksempel:
Når man forstår disse forskelle, kan man sammenligne produkterne på en langt mere velovervejet måde.
THC er et rusfremkaldende fytocannabinoid, der interagerer kraftigt med cannabinoidreceptorerne, især CB1. Terpener er aromatiske planteforbindelser, der er ansvarlige for en stor del af duften fra cannabis og mange andre planter. De kan have biologisk aktivitet, men fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske THC-rus fra cannabis.
Nej. Terpener og THC er kemisk forskellige forbindelser. Limonen, myrcen, pinen og beta-karyophyllen er ikke former for THC.
Rene terpenmolekyler indeholder ikke THC. En kommerciel terpenblanding fremstillet af cannabis kan potentielt indeholde rester af cannabinoider, afhængigt af ekstraktions- og raffineringsprocessen, hvorfor det kan være nødvendigt at foretage analytiske undersøgelser af produktets fulde sammensætning.
Nej. Almindelige terpener fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske rus, der er forbundet med THC. Nogle kan have biologisk aktivitet, og der forskes i specifikke interaktioner mellem terpener og THC.
De har ikke nogen rusvirkning som THC. Nogle terpener kan have en biologisk virkning, der involverer nervesystemet, så det er ofte mere præcist at sige, at de ikke har nogen rusvirkning, end at hævde, at alle terpener er fuldstændig inaktive.
THC fungerer som en partiel agonist ved cannabinoidreceptorerne. Dets virkning på CB1-receptorerne i centralnervesystemet spiller en særlig vigtig rolle for de ændringer i sansning, kognition, hukommelse og koordination, der er forbundet med cannabisrus.
Almindelige terpenforbindelser efterligner ikke den receptorfysiologi, styrke og eksponering, der er årsag til den traditionelle THC-rus. Nogle kan have en svag interaktion med cannabinoider eller andre biologiske mål, uden at de virker som THC hos mennesker.
Der findes ingen generelle beviser for, at terpener simpelthen gør THC stærkere. Der kan forekomme specifikke interaktioner, men disse afhænger af det enkelte terpen, koncentrationen og det biologiske effektmål.
Muligvis. Kontrollerede undersøgelser på mennesker har vist, at D-limonen kan mindske visse THC-forårsagede angsteffekter ved bestemte forsøgsdoser, uden at det i væsentlig grad øger THC-rusen eller THC-koncentrationerne.
Dette er ikke blevet fastslået som en generel egenskab ved terpenprofiler. Enkelte terpener er blevet undersøgt i forbindelse med specialiseret forskning i lægemiddelafgivelse, men disse resultater kan ikke automatisk overføres til enhver blanding af terpener og cannabinoider.
Denne udbredte påstand er ikke påvist som en universel virkning hos mennesker. Specifikke interaktioner mellem terpener og biologiske membraner er videnskabeligt interessante, men påstande om øget THC-eksponering i hjernen kræver direkte beviser.
Den ofte gentagne påstand om, at myrcen pålideligt øger THC-rusen ved at øge permeabiliteten i blod-hjerne-barrieren, er ikke blevet påvist i kontrollerede undersøgelser på mennesker.
Ja, der er påvist en specifik interaktion i kontrollerede undersøgelser med mennesker. Under bestemte forsøgsbetingelser reducerede D-limonen visse THC-inducerede angstscorer uden at øge den målte THC-eksponering.
Nej. Beta-caryophyllen er et sesquiterpen. Det er bemærkelsesværdigt, fordi det aktiverer CB2-cannabinoidreceptorerne, men det fremkalder ikke den karakteristiske CB1-medierede rus, der er forbundet med THC.
Terpener og cannabinoider udgør normalt to forskellige kemiske grupper. Beta-caryophyllen beskrives undertiden som et »kostcannabinoid« på grund af dets virkning på CB2-receptoren, men kemisk set er det stadig et terpen.
Det afhænger af, hvad der måles. THC har en langt mere direkte indflydelse på den rusfremkaldende virkning, mens terpener og andre flygtige forbindelser er langt vigtigere for aromaen. Den samlede kemiske sammensætning af cannabis omfatter begge kategorier samt andre forbindelser.
Nej. Terpenkoncentrationen og THC-koncentrationen er to forskellige målinger. Et meget aromatisk eller terpenrigt materiale har ikke nødvendigvis et højt THC-indhold.
Nej. Cannabis’ aroma skyldes primært flygtige forbindelser såsom terpener og andre kraftige aromamolekyler. THC-koncentrationen kan ikke vurderes pålideligt ud fra lugten.
Ja. Terpener findes overalt i planteriget. Botaniske terpeningredienser kan fremstilles af citrusfrugter, nåletræer, urter, krydderier og mange andre kilder, der ikke stammer fra cannabis, og som ikke indeholder THC.
Ja. Højt rensede cannabinoidmaterialer kan indeholde betydelige mængder THC, samtidig med at de kun indeholder meget lidt af den oprindelige plantes flygtige terpenprofil.
Ja. Mange af de vigtigste cannabisterpener findes også i planter, der ikke er cannabis. Ved at kombinere egnede botaniske terpeningredienser i kontrollerede blandingsforhold kan man skabe en cannabisinspireret aroma uden, at der er THC til stede.
Det kan de, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Terpener og THC er forskellige forbindelser, men begge kan forekomme i cannabisharpiks. Overførslen af cannabinoider afhænger af udvindings- og forædlingsprocessen og bør fastslås gennem analyse, hvor det er relevant.
Det kan de godt. Live resin fremstilles af friskfrosset cannabis, og de fleste live resin-ekstrakter indeholder generelt cannabinoider. En raffineret, terpenrig fraktion kan indeholde langt mindre cannabinoidmateriale, men den nøjagtige sammensætning skal fastslås ved analyse.
Almindelige cannabis-narkotikatests er normalt ikke rettet mod almindelige terpenmolekyler. De er typisk rettet mod THC eller relevante THC-metabolitter. Cannabinoidindholdet i et terpenprodukt fremstillet af cannabis kan derfor have betydning.
En terpene-sammensætning, der reelt er fri for cannabinoider, danner ikke THC-metabolitter blot fordi de samme aromamolekyler også forekommer naturligt i cannabis.
Nej. Aromaens intensitet kan ikke pålideligt angive THC-koncentrationen. Der kræves en laboratorieanalyse af cannabinoider for at fastslå indholdet af cannabinoider.
Nej. Den samlede terpenkoncentration beskriver den aromatiske kemi og er ikke et direkte mål for cannabisrus.
Almindelige terpenmolekyler som f.eks. limonen, myrcen og pinen er ikke kontrollerede stoffer, blot fordi de også forekommer i cannabis. Kommercielle præparater kan stadig være underlagt regler vedrørende produktsikkerhed, kemiske stoffer, mærkning og andre forhold, afhængigt af deres sammensætning og tilsigtede anvendelse.
THC er et reguleret cannabinoid i henhold til den britiske narkotikalovgivning. Cannabis er ligeledes reguleret, dog med forbehold for specifikke lovbestemte undtagelser og tilladelsesordninger.
Tallet 0,2% vedrører rammerne for dyrkning af industriel hamp med lavt THC-indhold. Det er ikke en generel grænseværdi for THC-indholdet i færdige produkter.
Nej. Bestemmelsen om 1 mg udgør en del af definitionen af undtagede produkter, som indeholder flere krav, der alle skal være opfyldt. Den bør ikke betragtes som en selvstændig, generel THC-grænseværdi.
De udgør forskellige risici og kan ikke blot indplaceres i en simpel rangordning af, hvad der er sikrere eller farligere. THC kan forårsage rus og nedsat funktionsevne, mens koncentrerede terpenbestanddele kan udgøre farer såsom irritation, overfølsomhed og brandfare, afhængigt af deres sammensætning.
Nej. Opvarmning kan få terpener til at fordampe, oxidere, isomerisere eller nedbrydes, men almindelige terpenmolekyler omdannes ikke blot til THC.
Terpener udgør en gruppe af forbindelser, der er blevet undersøgt i forbindelse med forskningen i entourage-effekten. Visse specifikke interaktioner mellem terpener og cannabinoider er underbygget af eksperimentelle resultater, men den bredere påstand om, at terpener generelt forstærker cannabinoidernes virkning, er stadig ikke bevist.
Terpener og andre flygtige aromastoffer har en langt mere direkte indflydelse på cannabis’ duft. THC er ikke den primære aromatiske bestanddel i cannabis.
THC spiller en langt mere direkte rolle. Det er det vigtigste fytocannabinoid, der er ansvarligt for cannabis’ karakteristiske rusvirkninger. Terpener fremkalder ikke i sig selv denne rus.
Terpener og THC kan forekomme side om side i cannabis, men de er ikke det samme.
THC er et fytocannabinoid, der har en velkendt virkning på cannabinoidreceptorerne. Dets interaktion med CB1-receptorerne i centralnervesystemet er afgørende for den karakteristiske rus, man oplever ved cannabisbrug.
Terpener er aromatiske planteforbindelser.
De findes i citrusfrugter, urter, blomster, krydderier, træer, humle og utallige andre planter samt cannabis.
Deres mest åbenlyse bidrag til cannabis er aromaen.
Limonen kan tilføre en citrusagtig karakter. Pinen bidrager med noter af fyrretræ og harpiks. Myrcen kan bidrage med urteagtige og jordagtige karakteristika. Beta-karyophyllen bidrager med peberagtige og træagtige noter.
Ingen af disse molekyler bliver til THC blot fordi de er produceret af en cannabisplante.
Dette forklarer flere af de vigtigste forskelle på én gang.
En kraftig cannabisduft er ikke ensbetydende med et højt THC-indhold.
En høj terpenprocent betyder ikke nødvendigvis en stærkere rus.
En botanisk terpenprofil kan dufte af cannabis uden at indeholde THC.
Et meget raffineret cannabinoidprodukt kan indeholde THC, selvom det kun har en svag duft af den oprindelige plante.
Farmakologien er også mere nuanceret end blot en modsætning mellem aroma og rus.
Terpener bør ikke afvises som fuldstændig inaktive duftmolekyler. Beta-caryophyllen er et velkendt eksempel på et terpen, der interagerer med cannabinoidsystemet via CB2-receptoren. I moderne laboratorieforskning undersøges der også svag CB1- og CB2-aktivitet hos andre terpener samt specifikke interaktioner med THC.
Kontrollerede forsøg på mennesker med D-limonen har vist, at et terpen kan ændre en bestemt THC-induceret virkning uden selv at fremkalde en THC-lignende rus eller øge den målte THC-eksponering.
Dette er en langt mere nyttig fortolkning af samspillet mellem terpener og cannabinoider end den forenklede påstand om, at terpener automatisk gør THC stærkere.
Den bredere entourage-effekt er stadig en forskningshypotese snarere end en universel regel.
Nogle specifikke interaktioner kan vise sig at være vigtige. Andre måske ikke. Hver enkelt skal testes ud fra det konkrete molekyle, koncentrationen, formuleringen og det biologiske resultat.
Terpenets oprindelse udgør endnu en forskel.
Botaniske terpener udvindes fra planter, der ikke er cannabis, og kan gengive en cannabis-inspireret aroma uden at indeholde en egentlig kilde til cannabinoider fra cannabis.
Terpener udvundet af cannabis stammer direkte fra cannabis og kan bevare et mere naturtro flygtigt kemisk fingeraftryk, men deres indhold af cannabinoider afhænger af, hvordan materialet blev udvundet og forfinet.
Live resin tager dette koncept et skridt videre ved at tage udgangspunkt i friskfrosset cannabis i et forsøg på at bevare en større del af de flygtige kemiske stoffer, der findes umiddelbart efter høsten.
For britiske forbrugere og virksomheder har kemisk identitet også juridisk betydning.
THC er et kontrolleret cannabinoid. Almindelige terpenmolekyler er ikke underlagt kontrol blot fordi de også forekommer i cannabis. Kommercielle produkter fremstillet af cannabis skal dog vurderes ud fra deres faktiske sammensætning og forsyningskæde og ikke alene på grundlag af betegnelsen »terpen«.
Den enkleste videnskabeligt korrekte sammenfatning er derfor følgende:
THC bestemmer primært den rusfremkaldende styrke af cannabinoiderne. Terpener bestemmer primært den aromatiske sammensætning. De kan forekomme samtidig, og der opdages løbende specifikke biologiske interaktioner mellem dem, men det ene er ikke en erstatning, et mål eller et synonym for det andet.
Fortsæt gennem Canavapes videnportal om terpener med Giver terpener en rus?, Hvordan terpener påvirker kroppen og din oplevelse, forskellige typer terpener, botaniske terpener kontra terpener fra cannabis, Hvad er terpenerne i live resin?, om terpener kan spores ved en narkotikatest, hvor der findes terpener, hvad terpener gør, hvordan terpener fremstilles og udvindes, Sådan opbevares og bevares terpener og fordampnings- og nedbrydningstemperaturer for terpener.
Du kan også udforske hele Canavape-terpensamling og vores specialist terpenprofiler fra cannabis.
Denne artikel er udarbejdet til oplysende formål og omhandler terpenkemi, THC, cannabinoidfarmakologi samt de gældende lovgivningsmæssige rammer i Storbritannien. Den udgør ikke medicinsk eller juridisk rådgivning. Koncentrerede terpeningredienser skal håndteres i overensstemmelse med den tilhørende tekniske og sikkerhedsmæssige dokumentation, og cannabisbaserede materialer skal vurderes nøje med hensyn til cannabinoidindhold og lovgivningsmæssig status.
Send os en besked direkte
Jeg kommer snart tilbage