Hvad er terpener i cannabis, og ukrudt? Terpener er flygtige aromatiske forbindelser, der dannes naturligt i cannabis og tusindvis af andre planter. De er årsagen til en stor del af de citrus-, fyrretræs-, blomster-, urte-, peber-, jord- og frugtagtige karaktertræk, der kendetegner de forskellige cannabisvarianter.
Hvis en cannabisblomst dufter kraftigt af citron, mens en anden dufter træagtigt, sødt eller peberagtigt, skyldes det i høj grad forskelle i de flygtige kemiske forbindelser. Blandt de velkendte cannabisterpener kan nævnes myrcen, limonen, alfa-pinen, beta-pinen, beta-karyophyllen, humulen, terpinolen og ocimen.
Terpener er ikke THC. De har ikke nogen rusvirkning blot fordi de findes i en cannabisplante, og de samme terpenmolekyler findes også i almindelige frugter, urter, blomster, træer og krydderier.
Cannabis’ aroma er også mere kompleks end blot terpenerne. Moderne analytisk forskning har identificeret adskillige mindre flygtige forbindelser uden for terpenfamilien, som kan have stor indflydelse på cannabis’ karakteristiske dufte, selv når de forekommer i meget lave koncentrationer.
Denne guide forklarer, hvad terpener er i cannabis og hash, hvor de dannes, hvorfor cannabis producerer dem, hvilke terpener der er mest almindelige i cannabis, hvordan terpenprofilerne varierer mellem forskellige sorter, hvordan terpener adskiller sig fra THC og cannabinoider, hvad cannabis-afledte terpener er, hvad live resin-terpener er, og hvad den aktuelle forskning rent faktisk siger om deres virkninger.
Terpener er aromatiske planteforbindelser, der udgør en vigtig del af cannabis’ flygtige kemiske sammensætning. De dannes især i de kirtelformede trichomer, der er koncentreret omkring cannabisblomsterne, og bidrager til at skabe de forskellige sorters karakteristiske aroma.
Blandt de mest almindelige terpener i cannabis er myrcen, limonen, pinen, beta-karyophyllen, humulen og terpinolen. Terpener adskiller sig kemisk fra THC og fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske rus, der er forbundet med cannabis. De samme individuelle terpenmolekyler findes også i en lang række planter, der ikke er cannabis.
“Weed” er et slangudtryk for cannabis og ikke en anden botanisk art.
Når nogen søger efter terpen i cannabis, terpen i hash, terpen i cannabis eller terpen i marihuana, er det som regel de flygtige aromatiske forbindelser, der dannes af Cannabis sativa L., de er interesseret i.
Terminologien kan variere, men den underliggende kemi er den samme.
Et limonenmolekyle i en cannabisblomst er stadig limonen.
Et myrcenmolekyle i cannabis er stadig myrcen.
Et beta-karyophyllen-molekyle, der produceres af cannabis, tilhører samme kemiske klasse som beta-karyophyllen, der findes andre steder i planteriget.
For mennesker er den mest åbenlyse funktion af cannabisterpener duften.
For anlægget er formålet langt mere vidtrækkende.
Flygtige planteforbindelser spiller en rolle i økologiske interaktioner, der omfatter:
Cannabis har ikke udviklet terpener specifikt med henblik på at frembringe sorternes smag eller menneskelige oplevelser.
Mennesker opfatter det aromatiske resultat af en kemisk proces, der oprindeligt udviklede sig som en del af plantens egen biologi.
For en mere uddybende forklaring inden for plantevidenskaben kan du læse Hvad gør terpener?
Terpener findes i alle væv i cannabisplanten, men de harpiksrige kirteltrichomer, der er særligt tæt koncentreret omkring de kvindelige blomsterstande, er af særlig betydning.
Disse mikroskopiske strukturer producerer og lagrer en kompleks blanding af sekundære metabolitter.
Denne blanding kan indeholde:
Dette er med til at forklare, hvorfor cannabinoider og terpener så ofte omtales i samme åndedrag.
De kan samle sig tæt ved hinanden i de samme harpiksproducerende plantestrukturer, samtidig med at de forbliver kemisk forskellige molekyler.
Trichomer er små strukturer, der findes på planters overflader.
Mange arter danner kirtelhår, der er i stand til at syntetisere og opbevare æteriske olier eller andre specialiserede metabolitter.
I cannabis er kirteltrichomer med hovedformet stilk især forbundet med blomsten og dens harpiks-sammensætning.
Under forstørrelse kan modne cannabisblomster se ud som om de er dækket af tusindvis af små harpiksagtige strukturer.
Disse trichomer spiller en central rolle i produktionen af både cannabinoider og flygtige terpener.
Ikke helt.
Cannabisharpiks er en kompleks blanding.
Terpener udgør en del af denne kemiske sammensætning, mens cannabinoider udgør en anden vigtig gruppe.
Harpiks kan også indeholde yderligere plantebaserede forbindelser.
Terpener bør derfor betragtes som bestanddele af cannabisharpiks snarere end selve harpiksen.
De offentliggjorte skøn varierer afhængigt af analysemetoden og af, om nært beslægtede terpenoider er medregnet, men der er rapporteret om langt over 100 terpen- og terpenoidforbindelser i cannabis.
Det tal, der ofte nævnes i den videnskabelige litteratur, ligger over 120, mens mere omfattende undersøgelser af flygtige stoffer kan påvise langt flere aromastoffer, når molekyler, der ikke er terpener, medtages.
Normalt forekommer kun en mindre gruppe i koncentrationer, der er høje nok til at dominere de rutinemæssige rapporter om terpenindholdet i cannabis.
Denne mindre gruppe omfatter forbindelser som f.eks.:
En terpenprofil for cannabis beskriver, hvilke terpenrelaterede forbindelser der er til stede, samt deres relative koncentrationer.
For eksempel kan en sort være domineret af myrcen og beta-karyophyllen.
En anden kan indeholde mere limonen og linalool.
En tredjedel kan indeholde et usædvanligt højt indhold af terpinolen.
Det samlede mønster udgør en del af plantens kemiske fingeraftryk.
Dette giver mere information end blot at spørge, om en plante indeholder terpener, da stort set al aromatisk cannabis indeholder en blanding snarere end et enkelt isoleret stof.
Forskellige sorter producerer forskellige blandinger og forhold af flygtige forbindelser.
Genetikken spiller en afgørende rolle, men den endelige kemiske sammensætning kan også påvirkes af dyrkningsforhold, modenhed, høsttidspunkt, tørring, modning, opbevaring og ekstraktion.
Aromaen kan derfor variere mellem forskellige planter, der bærer samme sortnavn.
Navnet på en sortetiket er ingen garanti for, at hvert parti har en identisk analyseprofil.
Nej.
Dette er en af de vigtigste nyheder inden for den moderne forskning i cannabisaromaer.
Terpener er en væsentlig del af cannabis’ aroma, men de forklarer ikke alle dens karakteristika lugt.
Forskere har identificeret en lang række andre grupper af flygtige forbindelser, der kan bidrage væsentligt til aromaen, herunder:
Nogle af disse forekommer i langt lavere koncentrationer end de vigtigste terpener, men har ekstremt lave lugttærskler hos mennesker.
Det betyder, at en meget lille koncentration kan have en uforholdsmæssigt stor sensorisk virkning.
Den skarpe, skunkagtige eller gaslignende duft, der kendetegner visse cannabisvarianter, kan ikke forklares alene ved at sige, at planten indeholder myrcen eller beta-karyophyllen.
Forskning har påvist, at der findes meget potente, svovlholdige flygtige forbindelser, der kan bidrage med karakteristiske skunkagtige og skarpe noter selv i meget lave koncentrationer.
Dette er med til at forklare, hvorfor to cannabisprøver med tilsvarende procentvise indhold af de vigtigste terpener kan dufte helt forskelligt.
Den primære terpenprofil fortæller en del af historien, men spor af flygtige kemiske forbindelser kan udgøre en stor del af karakteren.
En frugtagtig cannabisduft kan skyldes terpener som f.eks. limonen, ocimen og terpinolen, men også flygtige forbindelser, der ikke er terpener, kan bidrage hertil.
Estere er særdeles vigtige aromamolekyler inden for fødevare- og plantekemi og kan bidrage med intense frugtagtige noter, selv i relativt lave koncentrationer.
Man bør derfor ikke forvente, at en sort, der dufter af ananas, bær, tropiske frugter eller slik, indeholder et enkelt “ananas-terpen” eller “bær-terpen”.
Aroma opstår normalt som følge af en blanding.
De dominerende forbindelser varierer fra sort til sort, men flere terpener dukker gentagne gange op i cannabisanalyser.
Almindelige cannabisterpener og deres typiske aromatiske karakter.
| Sammensat | Kemiundervisning | Typisk duft | Andre naturlige kilder |
|---|---|---|---|
| Myrcen | Monoterpen | Jordagtig, urteagtig, balsamisk, moskusagtig | Humle, citrongræs, laurbærblad |
| Limonen | Monoterpen | Citrusfrugter, citron, appelsin | Citrusskræl |
| Alfa-pinen | Monoterpen | Fyr, frisk, harpiksagtig | Nåletræer, rosmarin |
| Beta-pinen | Monoterpen | Træagtig, grøn, fyrretræsagtig | Nåletræer og urter |
| Beta-karyophyllen | Sesquiterpen | Peberagtig, krydret, træagtig | Sort peber, nelliker |
| Humulene | Sesquiterpen | Træagtig, jordagtig, urteagtig, humleagtig | Humle og aromatiske urter |
| Terpinolene | Monoterpen | Frisk, urteagtig, blomsteragtig, med et let strejf af citrus | Tea tree, fyrretræ og aromatiske planter |
| Ocimene | Monoterpen | Sød, grøn, urteagtig, blomsteragtig | Blomster og duftende planter |
| Linalool | Monoterpenoid | Blomsteragtig, lavendelagtig | Lavendel, koriander |
| Nerolidol | Sesquiterpenoid | Blomsteragtig, træagtig, blød | Talrige duftende planter |
For den fulde kemiske klassificering af disse forbindelser, se forskellige typer terpener.
Myrcen er et acyklisk C10-monoterpen og et af de bedst kendte stoffer, der er forbundet med cannabis’ aroma.
Den kan tilføre jordagtige, urteagtige, moskusagtige og balsamiske noter.
Myrcen findes ikke kun i cannabis.
Det forekommer også naturligt i humle, citrongræs, laurbær og andre planter.
I markedsføringen af cannabis beskrives det ofte som et beroligende terpen eller som et stof, der forstærker virkningen af THC.
Disse forenklede påstande går ud over, hvad de foreliggende kontrollerede undersøgelser på mennesker på nuværende tidspunkt viser.
Myrcen er en vigtig kemisk markør og en aromatisk forbindelse, men dens koncentration bør ikke betragtes som en sikker indikator for, hvordan et cannabisprodukt vil virke.
Limonen er et cyklisk C10-monoterpen, der er tæt forbundet med citrusaromaen.
Det findes i store mængder i mange citrusfrugtskalsolier og forekommer også i visse cannabisvarianter.
En cannabis-sort, der indeholder limonen, dufter ikke nødvendigvis præcis som en appelsin eller en citron, fordi de øvrige flygtige forbindelser ændrer den samlede sensoriske profil.
Limonen er særligt interessant ud fra et videnskabeligt synspunkt, da man i kontrollerede undersøgelser på mennesker er begyndt at undersøge dets interaktion med THC.
Det betyder dog ikke, at limonen er rusgivende.
For at få mere at vide om forskellen mellem terpener og cannabinoider, se terpener kontra THC.
Alfa-pinen og beta-pinen er to forskellige bicykliske monoterpener.
Begge er tæt forbundet med dufte af fyrretræ og harpiks og forekommer i vid udstrækning i nåletræer, urter og æteriske olier.
De kan forekomme hver for sig eller sammen i cannabis-terpenprofiler.
Selvom de har lignende navne, har de forskellige molekylære strukturer og sensoriske egenskaber.
Beta-caryophyllen er et C15-sesquiterpen med en peberagtig, træagtig og krydret duft.
Det forekommer naturligt i sort peber, nelliker, humle og en lang række andre planter samt cannabis.
Beta-caryophyllen er videnskabeligt set usædvanligt, fordi det virker som en agonist på cannabinoid-CB2-receptorerne.
Derfor er det undertiden blevet betegnet som et cannabinoid til kosttilskud.
Kemisk set er det dog stadig et sesquiterpen og ikke THC, CBD eller et andet klassisk fytocannabinoid.
Humulen er endnu et C15-sesquiterpen og er tæt forbundet med humlens aroma.
Det kan tilføre træagtige, jordagtige og urteagtige karakteristika til en cannabis-terpenprofil.
Humulen markedsføres undertiden med stærke påstande om, at det øger appetitten.
Disse påstande bør ikke betragtes som dokumenterede forbrugerresultater, blot fordi humulen indgår i en aromaprofil.
Terpinolen er et monoterpen med en kompleks aroma, der kan indeholde både urteagtige, blomsteragtige, træagtige og let citrusagtige noter.
Det er særligt fremtrædende i visse cannabis-sorter, mens det forekommer i langt lavere koncentrationer i andre.
Dette gør det til et nyttigt eksempel på, hvordan et enkelt terpen kan bidrage til at skelne mellem forskellige kemovarer, uden at det er noget, der er unikt for cannabis.
Linalool beskrives i daglig tale ofte som et terpen, selvom det teknisk set er et iltholdigt monoterpenoid alkohol.
Det er tæt forbundet med en lavendelagtig blomsterduft og forekommer naturligt i lavendel, koriander og mange andre planter.
Linalool er blevet undersøgt i biologisk forskning, men dets tilstedeværelse i cannabis bør ikke tolkes som en garanti for beroligende virkning, sove eller en bestemt følelsesmæssig reaktion.
Disse udtryk bruges ofte i flæng, men de er ikke helt synonyme.
Terpener er kulbrinter, der består af kulstof og brint.
Terpenoider er beslægtede forbindelser, der indeholder yderligere kemiske funktioner, typisk ilt.
For eksempel:
I den daglige cannabis-terminologi samles alle disse ofte under den overordnede betegnelse »terpener«.
Monoterpener indeholder 10 kulstofatomer og dannes biologisk ud fra to byggesten med fem kulstofatomer.
Blandt de mest almindelige monoterpener i cannabis kan nævnes:
Mange monoterpener er meget flygtige.
Det gør dem vigtige for den umiddelbare duft, der frigives fra frisk plantemateriale.
Sesquiterpener indeholder 15 kulstofatomer og består af tre byggesten med fem kulstofatomer.
Vigtige eksempler på cannabis omfatter:
Sesquiterpener er generelt mindre flygtige end almindelige monoterpener og kan bidrage med tungere, træagtige, krydrede eller mere langvarige aromatiske egenskaber.
En sammenligning af de to vigtigste klasser af flygtige terpener i cannabis.
| Funktion | Monoterpener | Sesquiterpener |
|---|---|---|
| Kulstofatomer | 10 | 15 |
| Enheder med fem kulstofatomer | 2 | 3 |
| Typiske eksempler | Myrcen, limonen, pinen, terpinolen | Beta-karyophyllen, humulen, farnesen |
| Generel volatilitet | Ofte højere | Ofte lavere |
| Typisk aromaprofil | Frisk, citrus, fyrretræ, urteagtig, blomsteragtig | Træagtig, krydret, peberagtig, jordagtig |
| Adfærd efter høst | Nogle kan gå tabt forholdsvis hurtigt | Ofte bevaret i større relativ grad |
Cannabis producerer terpener ved hjælp af enzymstyrede biosyntetiske processer.
To vigtige forstadier med fem kulstofatomer er isopentenyldifosfat (IPP) og dimethylallyldifosfat (DMAPP).
Disse byggesten sammensættes til større molekyler, herunder:
Derefter omdanner specialiserede terpen-syntase-enzymer disse forstadier til de mange strukturer, der findes i cannabis og andre planter.
Vores uddybende guide til hvordan terpener fremstilles og udvindes går mere i dybden med disse fremgangsmåder og kommercielle udvindingsmetoder.
Det er to forskellige kemiske familier, men de har en del af deres biokemiske oprindelse til fælles.
Geranyldifosfat er særligt interessant, fordi det spiller en vigtig rolle i produktionen af monoterpener og desuden bidrager til biosyntesen af cannabinoider.
I biosyntesen af cannabinoider kombineres GPP med olivetolsyre, hvorved der dannes CBGA.
CBGA er en vigtig forløber, hvorfra der i sidste ende kan dannes sure cannabinoider såsom THCA og CBDA.
Denne fælles metaboliske oprindelse betyder ikke, at terpener og cannabinoider er det samme.
THC er et fytocannabinoid.
Terpener er aromatiske planteforbindelser.
THC er direkte forbundet med den karakteristiske rusvirkning ved cannabis gennem cannabinoidreceptorenes farmakologi.
Terpener er ikke direkte erstatninger for THC.
Sammenligningen kan forenkles på følgende måde:
| Funktion | Cannabis-terpener | THC |
|---|---|---|
| Hovedrolle i aromaen | Major | Mindreårig |
| Almindelig cannabisrus | Nej | Ja |
| Kemisk gruppe | Terpener og terpenoider | Fytocannabinoid |
| Findes i planter, der ikke er cannabisplanter | Mange er meget udbredte | Tæt forbundet med cannabis |
| Standardtest for cannabis | Er normalt ikke målgruppen | THC-metabolitter er ofte målet for behandlingen |
Læs mere for at se den fulde sammenligning terpener kontra THC.
Nej. De almindelige terpener i cannabis fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske rus, der er forbundet med THC.
Det betyder ikke, at de er biologisk inaktive.
Nogle terpener udviser målbar aktivitet på receptorer, enzymer eller signalveje.
Beta-caryophyllen er et tydeligt eksempel på grund af dets virkning på CB2-receptorerne.
Forskningen undersøger desuden, om enkelte terpener kan påvirke udvalgte aspekter af cannabinoidernes farmakologi.
Det er noget andet end at sige, at et terpen i sig selv fremkalder en THC-rus.
Læs den fulde gennemgang af bevismaterialet her Giver terpener en rus?
Dette er fortsat et aktivt område inden for videnskabelig forskning.
Det er sandsynligt, at bestemte forbindelser kan interagere med bestemte biologiske systemer eller påvirke bestemte komponenter i en cannabinoidreaktion.
Det, der ikke er fastslået, er den udbredte opfattelse, at hvert terpen entydigt kan knyttes til én forudsigelig virkning på mennesker.
Følgende genveje er for eksempel for forenklede:
Disse beskrivelser forekommer ofte i markedsføringen af cannabis, men den nuværende videnskabelige dokumentation fra undersøgelser på mennesker giver ikke grundlag for at betragte dem som garanterede resultater.
Læs Hvordan påvirker terpener kroppen og din oplevelse? for den detaljerede videnskabelige redegørelse.
Entourage-effekten er hypotesen om, at stoffer, der forekommer sammen i cannabis, kan interagere på en sådan måde, at blandingen giver en virkning, der adskiller sig fra den, man får ved et enkelt isoleret stof.
Mulige interaktioner kan omfatte:
Konceptet er videnskabeligt plausibelt, og de enkelte interaktioner kan undersøges eksperimentelt.
Den generelle påstand om, at enhver cannabisprofil med fuldt spektrum automatisk giver bedre eller stærkere virkninger på grund af terpen-synergi, er dog stadig ikke bevist.
Ikke som én universel mekanisme.
Forskningen i bestemte kombinationer af cannabinoider og terpener udvikler sig fortsat.
Nogle sammenhænge er underbygget af eksperimentelle resultater, mens andre ofte gentagne påstande ikke har vist sig at holde stik i alle undersøgelser.
Den stærkeste Den videnskabelige tilgang går ud på at vurdere hver enkelt interaktion ud fra de pågældende molekyler, koncentrationer, eksponeringsvejen og det resultat, der måles.
Det afhænger af, hvordan udtrykket »psykoaktiv« bruges.
Hvis »psykoaktiv« betyder rusfremkaldende som THC, bør almindelige terpenforbindelser ikke beskrives som havende en sådan virkning.
Hvis man definerer begrebet meget bredt som ethvert kemikalie, der kan påvirke nervesystemets aktivitet, bliver skelnen mindre entydig.
Når det drejer sig om information rettet mod forbrugerne, er udtrykket »ikke-berusende« som regel det klareste.
Der findes ingen generel videnskabelig regel om, at flere terpener gør cannabis mere rusgivende.
En høj terpenkoncentration kan øge den aromatiske intensitet og ændre en prøves sensoriske egenskaber.
Det øger ikke den målte mængde THC.
Der kan forekomme specifikke interaktioner mellem terpener og cannabinoider, men dette bør ikke tolkes som en generel påstand om, at terpenrig cannabis altid er stærkere.
Ikke nødvendigvis.
En højere samlet terpenprocent kan give en mere markant aromatisk profil, men kvalitet handler om mere end blot et tal.
Vigtige variabler omfatter:
En afbalanceret og kemisk kompleks aroma kan være mere interessant end blot at maksimere den samlede terpenkoncentration.
Begreberne »major« og »minor« betegner ikke separate kemiske grupper.
De angiver den relative koncentration i en bestemt prøve.
Et hovedterpen er et af de mest forekommende terpener, der er målt i den pågældende profil.
Et mindre terpen forekommer i en lavere koncentration.
Det samme molekyle kan udgøre en væsentlig del i én cannabis-sort og en mindre del i en anden.
Det kan de godt være.
Aromafornemmelsen påvirkes både af lugtgrænsen og af koncentrationen.
Et stof med lav koncentration og en ekstremt stærk lugt kan have en mærkbar sensorisk virkning.
Derfor kan man gå glip af vigtige oplysninger om aromaen, hvis man reducerer en cannabisprofil til de tre terpenarter med den højeste procentdel.
Terpenprofiler kan hjælpe med at skelne mellem kemotyper eller kemovarer af cannabis, men sortnavne er ikke perfekte analytiske kategorier.
Planter, der sælges under samme sortbetegnelse, kan udvise variation.
På samme måde kan to sorter med forskellige navne undertiden have overlappende terpenprofiler.
Et kemisk fingeraftryk fra laboratoriet giver mere præcise oplysninger end blot et navn.
Nej.
Indica og sativa er historiske botaniske og kommercielle betegnelser, ikke moderne laboratoriebaserede terpenklassifikationer.
En plante, der beskrives som indica, indeholder ikke nødvendigvis et bestemt terpen.
En plante, der betegnes som sativa, indeholder ikke nødvendigvis en helt anden terpenfamilie.
Moderne cannabisgenetik er i høj grad hybridiseret, hvilket gør det stadig sværere at underbygge generelle forudsigelser om virkningen rent kemisk, når man udelukkende baserer sig på indica eller sativa.
Nej.
Myrcen kan forekomme i høje eller lave koncentrationer i mange forskellige cannabis-sorter.
Det bør ikke betragtes som en kemisk kontakt, der forvandler en plante til en indica eller garanterer en beroligende oplevelse.
Nej.
Limonen kan forekomme i mange cannabisstammer og udgør ikke en botanisk sativa-kategori.
Tilstedeværelsen af limonen indikerer, at der er limonen til stede.
Det giver ikke et fuldstændigt billede af de kemiske processer og kan heller ikke forudsige én universel virkning på forbrugerne.
Type 1, type 2 og type 3 henviser primært til cannabinoid-kemotypen snarere end terpenprofilen.
Kort sagt:
De samme terpenmolekyler kan forekomme i alle tre.
En CBD-dominerende plante af type 3 kan indeholde myrcen, limonen, beta-karyophyllen og pinen, ligesom en plante af type 1 kan.
Terpenkemi og cannabinoid-kemotype bør derfor analyseres hver for sig.
CBD-dominerende cannabis kan frembringe en kompleks terpenprofil på nøjagtig samme generelle måde som andre kemotyper af cannabis.
Det faktum, at der er CBD i stedet for et højt THC-indhold, betyder ikke, at der udgør en særskilt familie af CBD-terpener.
Myrcen forbliver myrcen.
Limonen forbliver limonen.
Beta-karyophyllen forbliver beta-karyophyllen.
Forskellen ligger hovedsageligt i cannabinoidernes kemiske sammensætning snarere end i en bestemt terpenkategori.
Hamp og terminologien omkring cannabis kan være forvirrende, fordi hamp også er Cannabis sativa.
Set ud fra et kemisk perspektiv kan hampplanter producere mange af de samme terpenmolekyler, som findes i andre kemotyper af cannabis.
Hamp har derfor ikke en helt særskilt terpenkemisk sammensætning.
Plantens lovgivningsmæssige og landbrugsmæssige klassificering er et andet spørgsmål end den molekylære identitet af de terpener, den producerer.
De samme terpenmolekyler, der er forbundet med cannabis, kan ofte udvindes fra andre planter.
Terpener af botanisk oprindelse udvindes fra plantebaserede materialer, der ikke stammer fra cannabis.
Terpener udvundet af cannabis, som normalt forkortes til CDT’er, udvindes direkte fra cannabisplantemateriale.
Sammenligning af terpenprofiler fra planter og cannabis.
| Funktion | Botaniske terpener | Terpener udvundet af cannabis |
|---|---|---|
| Kilde | Planter, der ikke er cannabisplanter | Plantemateriale fra cannabis |
| Oprettelse af en typisk profil | Bestemte ingredienser kan blandes i fastlagte forhold | Den naturligt forekommende flygtige fraktion udvindes fra cannabis |
| Batch-konsistens | Kan kontrolleres nøje | Der kan forekomme naturlige variationer |
| Naturligt forekommende flygtige stoffer i cannabis | Det afhænger af, hvor detaljeret formuleringen er | Kan bevare naturligt forekommende forbindelser fra kildeplanten |
| Overførsel af cannabinoider | Der findes ingen naturlig kilde til cannabinoider fra cannabis, hvor der udelukkende anvendes plantebaserede ingredienser | Muligt afhængigt af udvinding og forædling |
| Den største fordel | Konsistens og fleksibilitet i sammensætningen | Direkte cannabis-kilde og naturlig aromatisk karakter |
Læs mere for at se den fulde sammenligning botaniske terpener kontra terpener fra cannabis.
Nej.
Et naturligt forekommende limonenmolekyle, der udvindes af citrusfrugter, er et ægte terpenmolekyle.
Det klæder ikke falsk fordi cannabis også kan producere limonen.
Den væsentlige forskel ligger mellem det enkelte molekyle og den samlede profil.
En fraktion udvundet af cannabis kan indeholde en naturlig blanding af hoved- og biprodukter, som planten producerer i fællesskab.
En botanisk profil, der er inspireret af en bestemt sort, genskabes ved hjælp af udvalgte ingredienser.
Ja.
Mange af de dominerende terpenmolekyler, der findes i cannabis, findes også i andre plantekilder.
Ved at kombinere disse ingredienser i bestemte blandingsforhold kan en formulator genskabe mange af de egenskaber, der er forbundet med cannabis-sorter.
Resultatets kompleksitet afhænger i høj grad af antallet af ingredienser og formuleringens kvalitet.
Terpener i »live resin« stammer fra cannabismateriale, der er blevet hurtigt nedfrosset efter høsten i stedet for først at blive tørret og modnet.
Denne metode med friskfrysning har til formål at bevare flygtige forbindelser, som ellers kan nedbrydes eller omdannes under forarbejdningen efter høsten.
Begrebet bør ikke forveksles med selve live resin.
Live resin er normalt et mere omfattende cannabisekstrakt, der indeholder både cannabinoider og flygtige aromatiske forbindelser.
En terpenrig fraktion kan derefter udskilles eller raffineres.
Læs Hvad er live resin-terpener? Se den fulde vejledning.
Frisk plantemateriale indeholder flygtige forbindelser, der begynder at ændre sig, så snart planten er høstet.
Under tørring og hærdning:
Hurtig nedfrysning bremser mange af disse processer og bevarer et anderledes kemisk øjebliksbillede af planten.
Tørring fjerner ikke alle terpener, men den kan ændre den flygtige profil væsentligt.
Tabet afhænger af temperaturen, luftstrømmen, varigheden, luftfugtigheden, plantens kemiske sammensætning og de enkelte forbindelsers flygtighed.
Derfor er omhyggelig håndtering efter høsten afgørende for den aromatiske kvalitet.
Ja.
Terpener er flygtige forbindelser, hvilket betyder, at molekylerne kan overgå til gasfase langt under deres normale kogepunkter.
Det er derfor, at en aromatisk plante afgiver duft ved stuetemperatur.
Højere temperaturer øger generelt dampmængden Tryk og fremskynde tabet af flygtige stoffer.
For en detaljeret beskrivelse af de kemiske processer, se fordampnings-, forbrændings- og nedbrydningstemperaturer for terpener.
Ja.
Terpener kan påvirkes af:
Oxidation kan ændre både aromaen og den kemiske sammensætning.
Forskellige forbindelser nedbrydes også i forskelligt tempo.
Det betyder, at en aldrende terpenprofil kan ændre karakter i stedet for blot at blive ensartet svagere.
Ja.
Hver ren forbindelse har karakteristiske fysiske egenskaber, herunder damptryk og normalt kogepunkt.
Kogepunktet bør dog ikke fortolkes som en særlig aktiveringstemperatur.
Terpener fordamper ved temperaturer under deres kogepunkter, og termisk nedbrydning kan forekomme gennem processer, der ikke har noget med kogning at gøre.
Der findes ikke én enkelt metode, der anvendes til alle aromatiske fraktioner udvundet af cannabis.
I kommercielle processer kan der anvendes forskellige kombinationer af:
Den nøjagtige fremgangsmåde har indflydelse på, hvilke forbindelser der udvindes.
Det betyder, at to produkter begge kan betegnes som cannabis-afledte terpener, selvom de har forskellige flygtige stoffer, fordi de er fremstillet ved hjælp af forskellige metoder.
Se Hvordan fremstilles og udvindes terpener? for den komplette vejledning i udtrækning.
Ingen ekstraktionsteknologi er automatisk den bedste til alle målfraktioner.
Forskellige metoder har forskellige fordele og selektivitet.
Kvaliteten afhænger af:
Det relevante spørgsmål er, hvad der rent faktisk blev genvundet i processen, og i hvor høj grad dette materiale lever op til specifikationerne.
Ikke automatisk.
Terpener udvundet af cannabis betegner en aromatisk kilde eller fraktion.
»Fuldspektrum« betyder generelt en bredere blanding af planteforbindelser, der ofte indeholder cannabinoider.
En renset terpenfraktion fra cannabis kan indeholde en lang række flygtige forbindelser, men samtidig indeholde meget få cannabinoider.
Det betyder dog ikke, at det er et cannabinoidekstrakt med fuldt spektrum.
Det kan de, afhængigt af hvordan de er fremstillet og raffineret.
Terpener er i sig selv ikke THC.
Både terpen- og cannabinoidforbindelser kan dog forekomme sammen i cannabisharpiks.
En aromatisk fraktion udvundet af cannabis kan derfor potentielt indeholde rester af cannabinoider.
Udtrykket »terpener afledt af cannabis« beviser ikke, at THC er til stede eller fraværende.
Det kan man finde ud af ved hjælp af egnede analytiske undersøgelser.
Almindelige cannabis-narkotikatests er normalt ikke rettet mod almindelige terpenmolekyler som f.eks. limonen, myrcen, pinen eller beta-karyophyllen.
De er typisk rettet mod THC eller relevante THC-metabolitter.
Det potentielle problem ved et kommercielt produkt fremstillet af cannabis er, om produktet også indeholder THC eller et andet relevant cannabinoid.
Læs mere her for at få den fulde forklaring Kan terpener spores ved en narkotikatest?
Nej.
En terpenprofil er ikke en test af cannabinoidindholdet.
En CBD-dominerende cannabisplante kan producere mange af de samme aromatiske molekyler som en THC-dominerende plante.
På samme måde kan botaniske ingredienser genskabe cannabis-inspirerede aromaer, uden at der overhovedet er THC til stede.
Cannabinoider og terpener skal måles hver for sig.
Der findes ingen pålidelig sammenhæng, der gør det muligt at vurdere THC-indholdet alene ud fra lugten.
En kraftig duft tyder på en aktiv profil af flygtige stoffer.
Den angiver ikke THC-procenten.
To prøver kan dufte helt forskelligt, selvom de har lignende THC-koncentrationer.
To stærkt aromatiske prøver kan også have meget forskellige cannabinoidprofiler.
Terpenkemi kan give nyttige oplysninger om friskhed, aroma og sortens karakteristika.
Det er blot én af kvalitetsdimensionerne.
En grundig vurdering kan også omfatte:
Den samlede terpenprocent bør ikke betragtes som et universelt kvalitetsmål.
Et analysecertifikat for terpener kan identificere og kvantificere udvalgte flygtige forbindelser i en prøve.
Afhængigt af laboratoriet og metoden kan en rapport indeholde:
En rutineanalyse måler muligvis ikke alle de flygtige forbindelser, der er til stede.
Dette er vigtigt, fordi spormængder af aromamolekyler kan påvirke lugtesansen, selv når de ikke indgår i et standardpanel med udvalgte terpener.
Gaskromatografi anvendes i vid udstrækning til analyse af terpener, da disse forbindelser er relativt flygtige.
Metoderne kan omfatte:
Når stereokemi spiller en rolle, kan chiral analyse give yderligere oplysninger.
Et målrettet laboratoriepanel angiver kun de forbindelser, det er udviklet til at måle.
Hvis metoden måler 20 eller 30 velkendte cannabisterpener, kan forbindelser, der ikke er med på listen, forblive usynlige i rapporten.
Dette er især vigtigt for stærke aromamolekyler i spormængder.
Laboratoriedata om terpener og sensorisk analyse besvarer derfor spørgsmål, der er relaterede, men ikke identiske.
De enkelte terpen- og terpenoidforbindelser er genstand for omfattende undersøgelser inden for farmakologisk forskning.
Studieområderne omfatter:
Bevismaterialet spænder fra celleundersøgelser og dyreforsøg til et langt mindre antal kontrollerede undersøgelser på mennesker.
Det betyder, at det at finde en interessant mekanisme i laboratoriet ikke automatisk beviser, at et kommercielt cannabis-terpenprodukt har en medicinsk virkning.
Søgeresultaterne viser ofte lister som f.eks.:
Disse lister sammenfatter videnskabelige beviser af meget forskellig vægt til enkle løfter til forbrugerne.
En mere præcis fremgangsmåde skelner mellem:
At én af dem eksisterer, betyder ikke automatisk, at de andre også gør det.
Nej.
Flavonoider og terpener er to forskellige grupper af planteforbindelser.
Cannabis indeholder begge dele.
Cannflavin A, cannflavin B og cannflavin C er eksempler på flavonoider, der forekommer i cannabis.
De bør ikke betegnes som medlemmer af terpenfamilien.
Flavonoider er desuden som regel langt mindre flygtige end de forbindelser, der normalt nævnes i forbindelse med en cannabis-terpenprofil.
Nej, selvom biosyntesen af cannabinoider indebærer en isoprenoidkomponent.
Fytocannabinoider beskrives undertiden kemisk som meroterpenoider, fordi deres struktur kombinerer biosyntetiske elementer fra forskellige biosynteseveje.
Det betyder dog ikke, at THC, CBD og CBG blot skal klassificeres som almindelige flygtige cannabisterpener.
De har forskellige strukturer, fysiske egenskaber og farmakologiske egenskaber.
| Sammensat familie | Eksempler | En central rolle i debatten om cannabis |
|---|---|---|
| Terpener og terpenoider | Myrcen, limonen, pinen, beta-karyophyllen, linalool | Flygtig aroma, plantebiologi og igangværende farmakologisk forskning |
| Cannabinoider | THC, CBD, CBG, CBC | Cannabinoidernes farmakologi og kemotype |
| Flavonoider | Cannflaviner og en lang række andre planteflavonoider | Pigmentering og plantebiokemi i bredere forstand |
| Andre flygtige stoffer | Estere, svovlforbindelser, aldehyder og andre | Vigtige faktorer, der bidrager til cannabis’ komplekse aroma |
De fleste velkendte terpenmolekyler i cannabis findes også i andre planter.
Limonen findes i store mængder i citrusfrugter.
Myrcen findes i humle og citrongræs.
Pinen findes i alle nåletræer.
Linalool findes i lavendel og koriander.
Beta-caryophyllen findes i sort peber og nelliker.
Det er netop denne brede botaniske udbredelse, der gør det muligt at udvikle botaniske terpenformuleringer.
Se den fulde vejledning her Hvor findes terpener i planter, frugter og fødevarer?
De enkelte almindelige molekyler er generelt ikke unikke.
Det, der kan være det særlige, er den samlede kombination.
En cannabis-sort kan indeholde snesevis af flygtige forbindelser i et bestemt mønster, der er påvirket af genetik og forarbejdning.
Det kemiske fingeraftryk kan derfor være karakteristisk, selvom de fleste af de enkelte molekyler også forekommer andre steder i naturen.
For limonen udgør kun en del af aromaen.
Appelsinskal kan indeholde en enorm andel af limonen i sin æteriske olie.
En cannabisprofil, der indeholder limonen, kan også indeholde myrcen, beta-karyophyllen, humulen, pinen, linalool, estere og en lang række flygtige stoffer i spormængder.
Forholdet mellem alle disse forbindelser påvirker, hvad næsen opfatter.
Humle og cannabis er botanisk beslægtede og kan indeholde de samme forbindelser, såsom myrcen, humulen og beta-karyophyllen.
De samlede sammensætninger af flygtige stoffer er stadig forskellige.
Fælles terpenmolekyler kan derfor skabe genkendelige ligheder, uden at de to planter kommer til at dufte ens.
Terpenprofiler kan sammensættes ved at kombinere karakteriserede aromatiske ingredienser i nøje afmålte forhold.
Dette gøres ofte, når man udarbejder profiler inspireret af botaniske sorter.
Jo mere præcist de primære og sekundære kemiske komponenter gengives, desto mere nuanceret kan den resulterende aroma blive.
Når det er sagt, viser nyere forskning i stigende grad, at det at genskabe cannabisaromaen kan indebære mere end blot at matche en håndfuld fremhævede terpenprocenter.
Et produkt, der er angivet med et sortnavn, kan have forskellige betydninger afhængigt af producenten.
Det kunne være:
Stammens navn alene angiver ikke, hvilken produktionsmetode der er anvendt.
»Stamme-specifik« betyder normalt, at en profil er knyttet til aromaen fra en bestemt cannabis-sort.
For botaniske formuleringer kan dette betyde, at man skal genskabe den ønskede aroma ud fra terpeningredienser, der ikke stammer fra cannabis.
For stoffer, der stammer fra cannabis, kan det betyde, at den aromatiske fraktion faktisk er udvundet fra den pågældende plante.
Der er tale om forskellige tilgange, og disse bør beskrives på en gennemsigtig måde.
Genetikken har indflydelse på, hvilke terpen-syntaseenzymer en plante kan udtrykke, og dermed hvilke flygtige forbindelser den producerer.
Dette gør genetikken til en af de vigtigste faktorer, der bestemmer terpenprofilen.
Fænotypisk variation kan stadig betyde, at enkelte planter med beslægtet genetik adskiller sig kemisk fra hinanden.
Ja, selvom genetikken stadig spiller en afgørende rolle.
Miljømæssige og havebrugsmæssige faktorer kan påvirke plantens stofskifte og det endelige måleresultat.
Variabler kan omfatte:
Behandlingen efter høsten kan derefter ændre profilen yderligere.
Ordet »terroir« stammer fra landbruget og forbindes ofte med vin.
Den beskriver samspillet mellem genetik, miljø og dyrkningsforhold.
Et lignende koncept kan med forsigtighed anvendes på cannabis, da miljøforholdene kan påvirke plantens kemiske sammensætning.
Det bør dog ikke overskygge den vigtige rolle, som genetikken og forarbejdningen efter høsten spiller.
Ja.
Hærdningen er ikke kemisk neutral.
Under tørring og hærdning kan flygtige forbindelser fordampe eller oxidere, og deres relative koncentrationer kan ændre sig.
Den aromatiske profil hos tørret cannabis kan derfor afvige fra den friske cannabis, selv når begge stammer fra samme plante.
Ja.
Opbevaring kan føre til:
Varme, lys og udsættelse for luft fremskynder generelt forringelsen.
Gammelt plantemateriale kan miste de lettere flygtige forbindelser og udvikle en anderledes sammensætning af oxidationsprodukter.
Resultatet kan være en aroma, der er fladere, mere afdæmpet eller kemisk anderledes end hos friskopbevaret materiale.
Indholdet af cannabinoider og terpenaromaen falder ikke nødvendigvis i samme tempo.
Konservering har til formål at minimere unødvendig varme, lys, iltpåvirkning og tab af flygtige stoffer.
For isolerede terpenbestanddele er det også vigtigt at anvende en kompatibel, tæt forseglet emballage.
De korrekte opbevaringsbetingelser afhænger af det konkrete produkt og skal følge leverandørens specifikationer.
Der findes ikke ét universelt svar, der dækker alle terpener, koncentrationer og eksponeringsveje.
Mange terpenmolekyler forekommer naturligt i fødevarer, urter og dufte.
Koncentrerede terpenbestanddele kan ikke desto mindre være klassificeret som farlige, herunder med hensyn til irritation, sensibilisering, brandfarlighed eller miljøtoksicitet.
At noget er af naturlig oprindelse, bør ikke fortolkes således, at ubegrænset eksponering er ufarlig.
At indånde duften af citrusskal og at håndtere koncentreret limonen er to helt forskellige scenarier for kemisk eksponering.
Det samme princip gælder for andre terpenisolater og koncentrerede profiler.
Sikkerheden bør derfor vurderes ud fra:
Almindelige terpenmolekyler som f.eks. limonen, myrcen, pinen og beta-karyophyllen er ikke kontrollerede stoffer, blot fordi disse molekyler også forekommer naturligt i cannabis. Plantemateriale fra cannabis og forskellige cannabinoider er omfattet af den britiske narkotikalovgivning. Et kommercielt produkt afledt af cannabis skal derfor vurderes ud fra dets faktiske sammensætning, oprindelse og de aktiviteter, der er forbundet hermed, i stedet for udelukkende at basere vurderingen på ordet »terpen«.
Det ville også være forkert at beskrive terpener som fuldstændig uregulerede.
Afhængigt af det færdige produkt og dets anvendelsesformål kan der gælde andre rammeværker for kemisk klassificering, sikkerhed, mærkning og produktpåstande.
Det ofte citerede tal på 0,21 TP4T bør ikke betragtes som en generel tilladt THC-grænse for færdigvarer.
Det er knyttet til rammerne for dyrkning af industrihamp og de tilladte sorter med lavt THC-indhold.
Det betyder ikke, at ethvert cannabisekstrakt, enhver cannabisblomst eller enhver aromatisk fraktion automatisk bliver lovlig, blot fordi THC-indholdet ligger under 0,2%.
En fremstillingsproces kan potentielt udskille flygtige aromatiske forbindelser fra cannabinoidmateriale, så der kun er meget lave niveauer tilbage.
Det skal påvises gennem passende test, om et bestemt parti reelt er THC-frit eller ligger under en fastsat analytisk grænseværdi.
En beskrivelse af indholdsstofferne alene kan ikke bevise, at der ikke er cannabinoider til stede.
Nyttige tekniske oplysninger kan omfatte:
Udtryk som »ren«, »premium«, »naturlig«, »laboratoriekvalitet« eller »stamme-specifik« kan ikke erstatte en egentlig specifikation.
Der er ingen, der vinder over alle andre.
Botaniske terpenprofiler byder på store fordele, når følgende er i fokus:
Terpener udvundet af cannabis kan byde på fordele, hvor følgende områder prioriteres:
Det rette valg afhænger af, hvad den færdige formulering rent faktisk kræver.
Forkert. Terpener og THC tilhører forskellige kemiske kategorier.
Det er ikke sandt i den traditionelle forstand, når det gælder cannabis. Almindelige terpenforbindelser fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske THC-rus.
Forkert. Aromaintensitet og cannabinoidkoncentration er to forskellige målinger.
Forkert. Andre flygtige forbindelser, herunder kraftige svovlforbindelser og estere, kan bidrage væsentligt til cannabisens aroma.
Forkert. Tilstedeværelsen af myrcen er ikke en pålidelig indikator for én universel virkning på mennesker.
Det er for forenklet. Limonen beskriver den kemiske sammensætning og citrusduften mere pålideligt, end det kan forudsige en garanteret subjektiv virkning.
Forkert. Naturligt udvundne botaniske terpener er ægte plantemolekyler.
Forkert. Indholdet af cannabinoider afhænger af udvindings- og forædlingsprocessen og skal fastslås analytisk.
Det er også forkert. Aromatiske fraktioner udvundet af cannabis kan potentielt indeholde rester af cannabinoider.
Forkert. Det er to forskellige familier af planteforbindelser.
Forkert. Sammensætning, friskhed, balance, sekundære forbindelser og analytisk kvalitet er vigtigere end en enkelt procentangivelse.
Forkert. Terpenbiologien er forbindelsesspecifik, og kvaliteten af de videnskabelige beviser fra studier på mennesker varierer betydeligt.
Terpener udgør et kemisk sprog, der gør det muligt at forstå en stor del af den ekstraordinære aromatiske mangfoldighed, man finder i cannabis.
De er med til at forklare, hvorfor én sort dufter af citrus, en anden af fyrretræ og en tredje af urter, peber, blomster eller frugt.
De leverer desuden nyttige analytiske oplysninger, der gør det muligt at sammenligne plantemateriale og terpenindhold.
Samtidig viser nyere forskning, at terpenindholdet i sig selv ikke forklarer det hele.
Selv små mængder af flygtige forbindelser kan have en enorm indflydelse på smags- og lugtoplevelsen.
Genetik, dyrkning, høst og opbevaring påvirker den endelige profil.
Cannabinoider og terpener skal måles hver for sig.
Og påstande om fysiologiske virkninger kræver betydeligt mere dokumentation end blot beskrivelser af aromaen.
Cannabis har ikke en kemisk sammensætning, der adskiller sig fra resten af planteriget.
De samme monoterpener, sesquiterpener og terpenoider findes i frugt, urter, træer, blomster og krydderier.
Cannabis er interessant, fordi den forener mange af disse stoffer i en meget varieret, harpiksagtig plantematrix.
At forstå terpenerne i cannabis betyder derfor, at man skal forstå både cannabis’ kemi og botanisk kemi i bredere forstand.
Terpener er flygtige aromatiske forbindelser, der dannes naturligt i cannabis. De bidrager i væsentlig grad til duften af forskellige cannabisvarianter og omfatter blandt andet forbindelser som myrcen, limonen, pinen, beta-karyophyllen, humulen og terpinolen.
»Weed« er en slangbetegnelse for cannabis, så terpenerne i weed er ganske enkelt de aromatiske terpenforbindelser, der findes i cannabisplanter. De er kemisk adskilt fra THC og andre cannabinoider.
Terpener bidrager i høj grad til cannabis’ aroma og spiller en rolle i plantens økologiske kemi, herunder interaktioner med insekter, planteædere, mikroorganismer og miljømæssig stress.
Terpener findes i alle cannabisvæv, men er især forbundet med harpiksrige kirteltrichomer, der er koncentreret omkring blomsterne.
De synlige harpiksagtige strukturer, der ofte beskrives som krystaller, er kirtelformede trichomer. Disse trichomer producerer og opbevarer en blanding, der indeholder cannabinoider, terpener og andre planteforbindelser. Terpener er derfor bestanddele af trichomernes harpiks og ikke af selve krystalstrukturen.
I offentliggjorte videnskabelige oversigtsartikler er der rapporteret om langt over 100 terpen- og terpenoidforbindelser i cannabis, og nogle skøn angiver endda over 120. Det nøjagtige antal afhænger af analysemetoden og af, hvordan beslægtede forbindelser klassificeres.
Blandt de mest almindelige terpener i cannabis findes myrcen, limonen, alfa-pinen, beta-pinen, beta-karyophyllen, humulen, terpinolen og ocimen. Linalool, nerolidol og bisabolol er beslægtede oxygenerede terpenoider, der ofte nævnes i sammenhæng med terpener.
En terpenprofil beskriver de enkelte terpenforbindelser, der findes i en cannabisprøve, samt deres relative koncentrationer. Mønsteret udgør en del af det kemiske fingeraftryk, der er ansvarligt for aromaen.
Forskellige cannabisgenetiske varianter giver forskellige blandinger og forhold mellem de flygtige forbindelser. Dyrkning, høst, tørring, modning og opbevaring kan yderligere påvirke den endelige aromaprofil.
Nej. Terpener spiller en væsentlig rolle, men forskningen har påvist yderligere flygtige forbindelser, herunder estere og svovlholdige molekyler, som kan bidrage væsentligt til cannabis’ karakteristiske aromaer.
Meget potente flygtige svovlforbindelser er blevet identificeret som vigtige bidragsyder til visse skunkagtige og skarpe cannabisdufte. Disse kan påvirke lugtesansen selv i meget lave koncentrationer.
Nej. Almindelige terpenforbindelser fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske rus, der er forbundet med THC. Nogle har biologisk aktivitet, men denne adskiller sig fra den traditionelle THC-rus.
De har ikke den samme rusvirkning som THC. Visse terpenforbindelser har biologiske virkninger, der involverer nervesystemet eller andre signalveje, og derfor er betegnelsen »ikke-rusgivende« ofte en mere præcis beskrivelse end at hævde, at de er fuldstændig biologisk inaktive.
Nej. THC er et fytocannabinoid, mens almindelige terpener som f.eks. limonen, myrcen og pinen tilhører andre kemiske grupper.
Et rent terpenmolekyle indeholder ikke THC. En kommerciel blanding fremstillet af cannabis kan potentielt indeholde rester af cannabinoider, afhængigt af hvordan den er blevet udvundet og forfinet.
Ikke i betydningen THC-rus. En højere terpenkoncentration kan øge aromaens intensitet, men betyder ikke nødvendigvis, at cannabis indeholder mere THC eller vil have en stærkere rusvirkning.
Nej. Aromaintensitet og THC-koncentration er to forskellige egenskaber. THC-indholdet kan ikke vurderes nøjagtigt ud fra duften.
Myrcen er et jordagtigt og urteagtigt C10-monoterpen, der findes i cannabis samt i humle, citrongræs og andre planter. Det er et af de hyppigst rapporterede hovedterpener i cannabisprofiler.
Limonen er et monoterpen, der er forbundet med citrusfrugter, og som findes i cannabis og mange andre planter, især i citrusskaller. Dets tilstedeværelse kan bidrage med friske citrusnoter til en bredere aromaprofil.
Beta-caryophyllen er et sesquiterpen med en peberagtig og træagtig smag, der findes i cannabis, sort peber, nelliker og andre planter. Det er usædvanligt, fordi det også virker som en agonist på cannabinoid-CB2-receptorerne.
Alfa-pinen og beta-pinen er to forskellige monoterpener, der bidrager med dufte, der minder om fyrretræ, friske, træagtige og harpiksagtige aromaer. Begge forekommer i vid udstrækning i nåletræer og urter samt i cannabis.
Linalool er et oxygeneret monoterpenoid, der er kendetegnet ved en blomsteragtig og lavendelagtig duft. Det findes i cannabis, lavendel, koriander og mange andre aromatiske planter.
De enkelte planter kan have forskellige terpenprofiler, men generelle betegnelser som »indica« og »sativa« udgør ikke en pålidelig kemisk terpenklassificering. Laboratorieanalyser giver mere præcise oplysninger.
Nej. Myrcen forekommer i mange forskellige cannabisstammer og er ikke en kemisk markør, der automatisk betegner en plante som indica.
Nej. Limonen forekommer i mange forskellige cannabis-sorter og er ikke afgørende for, om en sort hører til sativa-kategorien.
Ikke i sig selv. Type 1, type 2 og type 3 beskriver primært cannabinoid-kemotyper. De samme terpenmolekyler kan forekomme i THC-dominerende, blandet THC/CBD og CBD-dominerende cannabis.
Hamp er også Cannabis sativa og kan producere mange af de samme terpenmolekyler. Den landbrugsmæssige eller lovgivningsmæssige klassificering af en plante skaber ikke en helt separat kemisk familie af hampeterpener.
Terpener udvundet af cannabis, også kaldet CDT’er, er aromatiske forbindelser, der udvindes direkte fra cannabisplantemateriale i stedet for at blive fremstillet udelukkende af terpener fra andre planter.
Botaniske terpener udvindes fra planter, der ikke er cannabis, såsom citrusfrugter, nåletræer, urter, blomster og krydderier. De kan blandes i nøje afmålte forhold for at skabe helt nye eller cannabis-inspirerede profiler.
Ja. Mange af de vigtigste cannabisterpener forekommer naturligt i andre planter, så omhyggeligt sammensatte botaniske terpenprofiler kan genskabe mange af de egenskaber, der er forbundet med cannabisaromaen.
Terpener i live resin stammer fra det aromatiske materiale, der udvindes ved forarbejdning af friskfrosset cannabis. Formålet med at fryse planten ned kort efter høsten er at bevare de flygtige forbindelser, som ellers risikerer at blive ændret eller gå tabt under tørring og modning.
Det kan de, afhængigt af ekstraktions- og forædlingsprocessen. Terpener er i sig selv ikke THC, men aromatiske fraktioner udvundet af cannabis kan potentielt indeholde rester af cannabinoider. Der skal foretages analyser for at fastslå sammensætningen af et bestemt parti.
Almindelige cannabis-narkotikatests er normalt ikke rettet mod terpenmolekyler. De er typisk rettet mod THC eller relevante metabolitter. Cannabinoidindholdet i et terpenmateriale, der stammer fra cannabis, kan derfor have betydning.
Nej. Flavonoider udgør en særskilt gruppe af planteforbindelser. Cannabis indeholder både flavonoider og terpener, men den ene gruppe bør ikke klassificeres som den anden.
Ikke i den almindelige kemiske klassificering, der anvendes for cannabis. Cannabinoider som THC, CBD og CBG adskiller sig kemisk fra flygtige terpener som limonen og myrcen, selvom deres biosyntetiske veje deler visse isoprenoidkemiske træk.
Ja. Terpener er flygtige og kan fordampe langt under deres kogepunkter. Varme, luftstrøm og langvarig opbevaring kan fremskynde tabet af flygtige stoffer.
Ja. Ilt, varme, lys og tid kan ændre terpenernes kemiske sammensætning. Oxidation og uensartet tab af flygtige stoffer kan ændre både aromaen og sammensætningen.
Ja. Tørring og hærdning kan ændre profilen af flygtige stoffer gennem fordampning, oxidation og ændringer i de relative koncentrationer af forskellige forbindelser.
Terpenprofiler kan hjælpe med at skelne mellem kemovarer og give nyttige kemiske fingeraftryk, men stamnavne er ikke fuldstændigt standardiserede, og de enkelte partier kan variere. En terpenrapport er derfor informativ, men fungerer ikke som en ufejlbarlig test til identifikation af stammer.
Almindelige terpenmolekyler er ikke kontrollerede stoffer, blot fordi de forekommer naturligt i cannabis. Cannabis i sig selv og visse cannabinoider er kontrollerede stoffer, og derfor skal cannabisbaserede stoffer vurderes ud fra deres faktiske sammensætning, oprindelse og relevante virkninger.
Nej. Tallet 0,2% for Storbritannien vedrører rammerne for dyrkning af industrihamp og de tilladte sorter. Det er ikke en generel grænseværdi for færdigvarer, der gælder for cannabisekstrakter eller terpenholdige materialer fremstillet af cannabis.
Aromaen er det, der er mest åbenlyst relevant for cannabisbrugere, men enkelte terpenforbindelser kan også have biologisk aktivitet, og planter udnytter flygtige kemiske stoffer til en række økologiske funktioner. Det betyder dog ikke, at hvert eneste terpen har en forudsigelig virkning på mennesker.
Entourage-effekten er hypotesen om, at cannabinoider, terpener og andre planteforbindelser kan interagere på en sådan måde, at en blanding opfører sig anderledes end en isoleret bestanddel. Specifikke interaktioner er videnskabeligt plausible, men den generelle påstand om, at enhver fuldspektrumblanding automatisk er bedre, er stadig ikke bevist.
Terpener udgør en af de vigtigste komponenter i cannabis’ aromakemi.
Det er flygtige planteforbindelser, der især dannes i kirteltrichomer omkring cannabisblomsterne, og som omfatter velkendte molekyler såsom myrcen, limonen, pinen, beta-karyophyllen, humulen og terpinolen.
De indeholder ikke THC.
De fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske THC-rus, og mange af nøjagtig de samme terpenmolekyler forekommer naturligt i citrusfrugter, urter, krydderier, blomster, humle og træer.
Det, der gør kemien bag cannabisterpener interessant, er ikke nødvendigvis det enkelte molekyls unikke karakter.
Det er blandingen.
Forskellige cannabisgenetiske varianter indeholder hoved- og sekundære terpener i forskellige forhold. Disse profiler ændres yderligere gennem dyrkning, høsttidspunkt, tørring, modning, ekstraktion og opbevaring.
Moderne forskning har også vist, at terpener ikke alene forklarer cannabis’ duft.
Sporstoffer uden for terpenfamilien, herunder estere og meget kraftige flygtige svovlforbindelser, kan bidrage væsentligt til de frugtagtige, skunkagtige, gaslignende og andre karakteristiske aromaer, der er forbundet med bestemte sorter.
Det betyder, at en cannabis’ aromaprofil bedst kan forstås som et kemisk fingeraftryk bestående af flygtige stoffer snarere end blot en liste over tre eller fire dominerende terpener.
Terpenkemi bør ligeledes holdes adskilt fra cannabinoidkemi.
En høj terpenprocent er ikke ensbetydende med et højt THC-indhold.
En stærk cannabisduft er ikke et bevis på, at et produkt har en rusvirkning.
En botanisk terpenblanding kan dufte overbevisende af cannabis uden at indeholde cannabinoider fra cannabis.
En terpenfraktion udvundet af cannabis kan bevare plantens naturlige aroma, men kan kræve en separat cannabinoidanalyse, da cannabis var udgangsmaterialet.
Den samme skelnen gælder for biologiske virkninger.
De enkelte terpener er videnskabeligt interessante, og nogle udviser målbar receptor- eller signalaktivitet. Beta-caryophyllen er et velkendt eksempel på grund af dets interaktion med CB2-receptoren.
Det taler ikke for, at man reducerer terpener i cannabis til simple betegnelser som »søvndyssende«, »energigivende«, »koncentrationsfremmende« eller »appetitdæmpende«.
Den aktuelle forskning er langt mere nuanceret.
Det bedste svar på spørgsmålet “Hvad er terpener i cannabis og hash?” er derfor enkelt i første omgang, men bliver mere og mere interessant, jo dybere man dykker ned i emnet:
Terpener er flygtige, aromatiske planteforbindelser, der er med til at skabe cannabis’ karakteristiske kemiske profil. De findes side om side med cannabinoider, men er ikke selv cannabinoider; de forekommer overalt i naturen, og deres samlede profil er med til at forklare, hvorfor forskellige cannabisplanter kan dufte så markant forskelligt.
Fortsæt gennem Canavapes videnportal om terpener med hvad terpener gør, forskellige typer terpener, hvor der findes terpener, hvordan terpener fremstilles og udvindes, hvordan terpener påvirker kroppen, om terpener giver en rus, terpener kontra THC, om terpener kan spores ved en narkotikatest, botaniske terpener kontra terpener fra cannabis, Hvad er terpenerne i live resin? og fordampnings- og nedbrydningstemperaturer for terpener.
Du kan også udforske hele Canavape-terpensamling og vores specialist terpenprofiler fra cannabis.
Denne artikel er udarbejdet til oplysende formål og omhandler kemien bag terpener i cannabis, botanisk videnskab samt de aktuelle lovgivningsmæssige rammer i Storbritannien. Den udgør ikke medicinsk eller juridisk rådgivning. Koncentrerede terpenmaterialer skal håndteres i overensstemmelse med den tilhørende tekniske og sikkerhedsmæssige dokumentation, og materialer afledt af cannabis skal vurderes nøje med hensyn til cannabinoidindhold og lovgivningsmæssig status.
Send os en besked direkte
Jeg kommer snart tilbage
