Hvad er terpener i cannabis, og ukrudt? Terpener er flygtige aromatiske forbindelser, der dannes naturligt i cannabis og tusindvis af andre planter. De er årsagen til en stor del af de citrus-, fyrretræs-, blomster-, urte-, peber-, jord- og frugtagtige karaktertræk, der kendetegner de forskellige cannabisvarianter.
Hvis en cannabisblomst dufter kraftigt af citron, mens en anden dufter træagtigt, sødt eller peberagtigt, skyldes det i høj grad forskelle i de flygtige kemiske forbindelser. Blandt de velkendte cannabisterpener kan nævnes myrcen, limonen, alfa-pinen, beta-pinen, beta-karyophyllen, humulen, terpinolen og ocimen.
Terpener er ikke THC. De har ikke nogen rusvirkning blot fordi de findes i en cannabisplante, og de samme terpenmolekyler findes også i almindelige frugter, urter, blomster, træer og krydderier.
Cannabis’ aroma er også mere kompleks end blot terpenerne. Moderne analytisk forskning har identificeret adskillige mindre flygtige forbindelser uden for terpenfamilien, som kan have stor indflydelse på cannabis’ karakteristiske dufte, selv når de forekommer i meget lave koncentrationer.
Denne guide forklarer, hvad terpener er i cannabis og hash, hvor de dannes, hvorfor cannabis producerer dem, hvilke terpener der er mest almindelige i cannabis, hvordan terpenprofilerne varierer mellem forskellige sorter, hvordan terpener adskiller sig fra THC og cannabinoider, hvad cannabis-afledte terpener er, hvad live resin-terpener er, og hvad den aktuelle forskning rent faktisk siger om deres virkninger.
Terpener er aromatiske planteforbindelser, der udgør en vigtig del af cannabis’ flygtige kemiske sammensætning. De dannes især i de kirtelformede trichomer, der er koncentreret omkring cannabisblomsterne, og bidrager til at skabe de forskellige sorters karakteristiske aroma.
Blandt de mest almindelige terpener i cannabis er myrcen, limonen, pinen, beta-karyophyllen, humulen og terpinolen. Terpener adskiller sig kemisk fra THC og fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske rus, der er forbundet med cannabis. De samme individuelle terpenmolekyler findes også i en lang række planter, der ikke er cannabis.
“Weed” er et slangudtryk for cannabis og ikke en anden botanisk art.
Når nogen søger efter terpen i cannabis, terpen i hash, terpen i cannabis eller terpen i marihuana, er det som regel de flygtige aromatiske forbindelser, der dannes af Cannabis sativa L., de er interesseret i.
Terminologien kan variere, men den underliggende kemi er den samme.
Et limonenmolekyle i en cannabisblomst er stadig limonen.
Et myrcenmolekyle i cannabis er stadig myrcen.
Et beta-karyophyllen-molekyle, der produceres af cannabis, tilhører samme kemiske klasse som beta-karyophyllen, der findes andre steder i planteriget.
For mennesker er den mest åbenlyse funktion af cannabisterpener duften.
For anlægget er formålet langt mere vidtrækkende.
Flygtige planteforbindelser spiller en rolle i økologiske interaktioner, der omfatter:
Cannabis har ikke udviklet terpener specifikt med henblik på at frembringe sorternes smag eller menneskelige oplevelser.
Mennesker opfatter det aromatiske resultat af en kemisk proces, der oprindeligt udviklede sig som en del af plantens egen biologi.
For en mere uddybende forklaring inden for plantevidenskaben kan du læse Hvad gør terpener?
Terpener findes i alle væv i cannabisplanten, men de harpiksrige kirteltrichomer, der er særligt tæt koncentreret omkring de kvindelige blomsterstande, er af særlig betydning.
Disse mikroskopiske strukturer producerer og lagrer en kompleks blanding af sekundære metabolitter.
Denne blanding kan indeholde:
Dette er med til at forklare, hvorfor cannabinoider og terpener så ofte omtales i samme åndedrag.
De kan samle sig tæt ved hinanden i de samme harpiksproducerende plantestrukturer, samtidig med at de forbliver kemisk forskellige molekyler.
Trichomer er små strukturer, der findes på planters overflader.
Mange arter danner kirtelhår, der er i stand til at syntetisere og opbevare æteriske olier eller andre specialiserede metabolitter.
I cannabis er kirteltrichomer med hovedformet stilk især forbundet med blomsten og dens harpiks-sammensætning.
Under forstørrelse kan modne cannabisblomster se ud som om de er dækket af tusindvis af små harpiksagtige strukturer.
Disse trichomer spiller en central rolle i produktionen af både cannabinoider og flygtige terpener.
Ikke helt.
Cannabisharpiks er en kompleks blanding.
Terpener udgør en del af denne kemiske sammensætning, mens cannabinoider udgør en anden vigtig gruppe.
Harpiks kan også indeholde yderligere plantebaserede forbindelser.
Terpener bør derfor betragtes som bestanddele af cannabisharpiks snarere end selve harpiksen.
De offentliggjorte skøn varierer afhængigt af analysemetoden og af, om nært beslægtede terpenoider er medregnet, men der er rapporteret om langt over 100 terpen- og terpenoidforbindelser i cannabis.
Det tal, der ofte nævnes i den videnskabelige litteratur, ligger over 120, mens mere omfattende undersøgelser af flygtige stoffer kan påvise langt flere aromastoffer, når molekyler, der ikke er terpener, medtages.
Normalt forekommer kun en mindre gruppe i koncentrationer, der er høje nok til at dominere de rutinemæssige rapporter om terpenindholdet i cannabis.
Denne mindre gruppe omfatter forbindelser som f.eks.:
En terpenprofil for cannabis beskriver, hvilke terpenrelaterede forbindelser der er til stede, samt deres relative koncentrationer.
For eksempel kan en sort være domineret af myrcen og beta-karyophyllen.
En anden kan indeholde mere limonen og linalool.
En tredjedel kan indeholde et usædvanligt højt indhold af terpinolen.
Det samlede mønster udgør en del af plantens kemiske fingeraftryk.
Dette giver mere information end blot at spørge, om en plante indeholder terpener, da stort set al aromatisk cannabis indeholder en blanding snarere end et enkelt isoleret stof.
Forskellige sorter producerer forskellige blandinger og forhold af flygtige forbindelser.
Genetikken spiller en afgørende rolle, men den endelige kemiske sammensætning kan også påvirkes af dyrkningsforhold, modenhed, høsttidspunkt, tørring, modning, opbevaring og ekstraktion.
Aromaen kan derfor variere mellem forskellige planter, der bærer samme sortnavn.
Navnet på en sortetiket er ingen garanti for, at hvert parti har en identisk analyseprofil.
Nej.
Dette er en af de vigtigste nyheder inden for den moderne forskning i cannabisaromaer.
Terpener er en væsentlig del af cannabis’ aroma, men de forklarer ikke alle dens karakteristika lugt.
Forskere har identificeret en lang række andre grupper af flygtige forbindelser, der kan bidrage væsentligt til aromaen, herunder:
Nogle af disse forekommer i langt lavere koncentrationer end de vigtigste terpener, men har ekstremt lave lugttærskler hos mennesker.
Det betyder, at en meget lille koncentration kan have en uforholdsmæssigt stor sensorisk virkning.
Den skarpe, skunkagtige eller gaslignende duft, der kendetegner visse cannabisvarianter, kan ikke forklares alene ved at sige, at planten indeholder myrcen eller beta-karyophyllen.
Forskning har påvist, at der findes meget potente, svovlholdige flygtige forbindelser, der kan bidrage med karakteristiske skunkagtige og skarpe noter selv i meget lave koncentrationer.
Dette er med til at forklare, hvorfor to cannabisprøver med tilsvarende procentvise indhold af de vigtigste terpener kan dufte helt forskelligt.
Den primære terpenprofil fortæller en del af historien, men spor af flygtige kemiske forbindelser kan udgøre en stor del af karakteren.
En frugtagtig cannabisduft kan skyldes terpener som f.eks. limonen, ocimen og terpinolen, men også flygtige forbindelser, der ikke er terpener, kan bidrage hertil.
Estere er særdeles vigtige aromamolekyler inden for fødevare- og plantekemi og kan bidrage med intense frugtagtige noter, selv i relativt lave koncentrationer.
Man bør derfor ikke forvente, at en sort, der dufter af ananas, bær, tropiske frugter eller slik, indeholder et enkelt “ananas-terpen” eller “bær-terpen”.
Aroma opstår normalt som følge af en blanding.
De dominerende forbindelser varierer fra sort til sort, men flere terpener dukker gentagne gange op i cannabisanalyser.
Almindelige cannabisterpener og deres typiske aromatiske karakter.
| Sammensat | Kemiundervisning | Typisk duft | Andre naturlige kilder |
|---|---|---|---|
| Myrcen | Monoterpen | Jordagtig, urteagtig, balsamisk, moskusagtig | Humle, citrongræs, laurbærblad |
| Limonen | Monoterpen | Citrusfrugter, citron, appelsin | Citrusskræl |
| Alfa-pinen | Monoterpen | Fyr, frisk, harpiksagtig | Nåletræer, rosmarin |
| Beta-pinen | Monoterpen | Træagtig, grøn, fyrretræsagtig | Nåletræer og urter |
| Beta-karyophyllen | Sesquiterpen | Peberagtig, krydret, træagtig | Sort peber, nelliker |
| Humulene | Sesquiterpen | Træagtig, jordagtig, urteagtig, humleagtig | Humle og aromatiske urter |
| Terpinolene | Monoterpen | Frisk, urteagtig, blomsteragtig, med et let strejf af citrus | Tea tree, fyrretræ og aromatiske planter |
| Ocimene | Monoterpen | Sød, grøn, urteagtig, blomsteragtig | Blomster og duftende planter |
| Linalool | Monoterpenoid | Blomsteragtig, lavendelagtig | Lavendel, koriander |
| Nerolidol | Sesquiterpenoid | Blomsteragtig, træagtig, blød | Talrige duftende planter |
For den fulde kemiske klassificering af disse forbindelser, se forskellige typer terpener.
Myrcen er et acyklisk C10-monoterpen og et af de bedst kendte stoffer, der er forbundet med cannabis’ aroma.
Den kan tilføre jordagtige, urteagtige, moskusagtige og balsamiske noter.
Myrcen findes ikke kun i cannabis.
Det forekommer også naturligt i humle, citrongræs, laurbær og andre planter.
I markedsføringen af cannabis beskrives det ofte som et beroligende terpen eller som et stof, der forstærker virkningen af THC.
Disse forenklede påstande går ud over, hvad de foreliggende kontrollerede undersøgelser på mennesker på nuværende tidspunkt viser.
Myrcen er en vigtig kemisk markør og en aromatisk forbindelse, men dens koncentration bør ikke betragtes som en sikker indikator for, hvordan et cannabisprodukt vil virke.
Limonen er et cyklisk C10-monoterpen, der er tæt forbundet med citrusaromaen.
Det findes i store mængder i mange citrusfrugtskalsolier og forekommer også i visse cannabisvarianter.
En cannabis-sort, der indeholder limonen, dufter ikke nødvendigvis præcis som en appelsin eller en citron, fordi de øvrige flygtige forbindelser ændrer den samlede sensoriske profil.
Limonen er særligt interessant ud fra et videnskabeligt synspunkt, da man i kontrollerede undersøgelser på mennesker er begyndt at undersøge dets interaktion med THC.
Det betyder dog ikke, at limonen er rusgivende.
For at få mere at vide om forskellen mellem terpener og cannabinoider, se terpener kontra THC.
Alfa-pinen og beta-pinen er to forskellige bicykliske monoterpener.
Begge er tæt forbundet med dufte af fyrretræ og harpiks og forekommer i vid udstrækning i nåletræer, urter og æteriske olier.
De kan forekomme hver for sig eller sammen i cannabis-terpenprofiler.
Selvom de har lignende navne, har de forskellige molekylære strukturer og sensoriske egenskaber.
Beta-caryophyllen er et C15-sesquiterpen med en peberagtig, træagtig og krydret duft.
Det forekommer naturligt i sort peber, nelliker, humle og en lang række andre planter samt cannabis.
Beta-caryophyllen er videnskabeligt set usædvanligt, fordi det virker som en agonist på cannabinoid-CB2-receptorerne.
Derfor er det undertiden blevet betegnet som et cannabinoid til kosttilskud.
Kemisk set er det dog stadig et sesquiterpen og ikke THC, CBD eller et andet klassisk fytocannabinoid.
Humulen er endnu et C15-sesquiterpen og er tæt forbundet med humlens aroma.
Det kan tilføre træagtige, jordagtige og urteagtige karakteristika til en cannabis-terpenprofil.
Humulen markedsføres undertiden med stærke påstande om, at det øger appetitten.
Disse påstande bør ikke betragtes som dokumenterede forbrugerresultater, blot fordi humulen indgår i en aromaprofil.
Terpinolen er et monoterpen med en kompleks aroma, der kan indeholde både urteagtige, blomsteragtige, træagtige og let citrusagtige noter.
Det er særligt fremtrædende i visse cannabis-sorter, mens det forekommer i langt lavere koncentrationer i andre.
Dette gør det til et nyttigt eksempel på, hvordan et enkelt terpen kan bidrage til at skelne mellem forskellige kemovarer, uden at det er noget, der er unikt for cannabis.
Linalool beskrives i daglig tale ofte som et terpen, selvom det teknisk set er et iltholdigt monoterpenoid alkohol.
Det er tæt forbundet med en lavendelagtig blomsterduft og forekommer naturligt i lavendel, koriander og mange andre planter.
Linalool er blevet undersøgt i biologisk forskning, men dets tilstedeværelse i cannabis bør ikke tolkes som en garanti for beroligende virkning, sove eller en bestemt følelsesmæssig reaktion.
Disse udtryk bruges ofte i flæng, men de er ikke helt synonyme.
Terpener er kulbrinter, der består af kulstof og brint.
Terpenoider er beslægtede forbindelser, der indeholder yderligere kemiske funktioner, typisk ilt.
For eksempel:
I den daglige cannabis-terminologi samles alle disse ofte under den overordnede betegnelse »terpener«.
Monoterpener indeholder 10 kulstofatomer og dannes biologisk ud fra to byggesten med fem kulstofatomer.
Blandt de mest almindelige monoterpener i cannabis kan nævnes:
Mange monoterpener er meget flygtige.
Det gør dem vigtige for den umiddelbare duft, der frigives fra frisk plantemateriale.
Sesquiterpener indeholder 15 kulstofatomer og består af tre byggesten med fem kulstofatomer.
Vigtige eksempler på cannabis omfatter:
Sesquiterpener er generelt mindre flygtige end almindelige monoterpener og kan bidrage med tungere, træagtige, krydrede eller mere langvarige aromatiske egenskaber.
En sammenligning af de to vigtigste klasser af flygtige terpener i cannabis.
| Funktion | Monoterpener | Sesquiterpener |
|---|---|---|
| Kulstofatomer | 10 | 15 |
| Enheder med fem kulstofatomer | 2 | 3 |
| Typiske eksempler | Myrcen, limonen, pinen, terpinolen | Beta-karyophyllen, humulen, farnesen |
| Generel volatilitet | Ofte højere | Ofte lavere |
| Typisk aromaprofil | Frisk, citrus, fyrretræ, urteagtig, blomsteragtig | Træagtig, krydret, peberagtig, jordagtig |
| Adfærd efter høst | Nogle kan gå tabt forholdsvis hurtigt | Ofte bevaret i større relativ grad |
Cannabis producerer terpener ved hjælp af enzymstyrede biosyntetiske processer.
To vigtige forstadier med fem kulstofatomer er isopentenyldifosfat (IPP) og dimethylallyldifosfat (DMAPP).
Disse byggesten sammensættes til større molekyler, herunder:
Derefter omdanner specialiserede terpen-syntase-enzymer disse forstadier til de mange strukturer, der findes i cannabis og andre planter.
Vores uddybende guide til hvordan terpener fremstilles og udvindes går mere i dybden med disse fremgangsmåder og kommercielle udvindingsmetoder.
Det er to forskellige kemiske familier, men de har en del af deres biokemiske oprindelse til fælles.
Geranyldifosfat er særligt interessant, fordi det spiller en vigtig rolle i produktionen af monoterpener og desuden bidrager til biosyntesen af cannabinoider.
I biosyntesen af cannabinoider kombineres GPP med olivetolsyre, hvorved der dannes CBGA.
CBGA er en vigtig forløber, hvorfra der i sidste ende kan dannes sure cannabinoider såsom THCA og CBDA.
Denne fælles metaboliske oprindelse betyder ikke, at terpener og cannabinoider er det samme.
THC er et fytocannabinoid.
Terpener er aromatiske planteforbindelser.
THC er direkte forbundet med den karakteristiske rusvirkning ved cannabis gennem cannabinoidreceptorenes farmakologi.
Terpener er ikke direkte erstatninger for THC.
Sammenligningen kan forenkles på følgende måde:
| Funktion | Cannabis-terpener | THC |
|---|---|---|
| Hovedrolle i aromaen | Major | Mindreårig |
| Almindelig cannabisrus | Nej | Ja |
| Kemisk gruppe | Terpener og terpenoider | Fytocannabinoid |
| Findes i planter, der ikke er cannabisplanter | Mange er meget udbredte | Tæt forbundet med cannabis |
| Standardtest for cannabis | Er normalt ikke målgruppen | THC-metabolitter er ofte målet for behandlingen |
Læs mere for at se den fulde sammenligning terpener kontra THC.
Nej. De almindelige terpener i cannabis fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske rus, der er forbundet med THC.
Det betyder ikke, at de er biologisk inaktive.
Nogle terpener udviser målbar aktivitet på receptorer, enzymer eller signalveje.
Beta-caryophyllen er et tydeligt eksempel på grund af dets virkning på CB2-receptorerne.
Forskningen undersøger desuden, om enkelte terpener kan påvirke udvalgte aspekter af cannabinoidernes farmakologi.
Det er noget andet end at sige, at et terpen i sig selv fremkalder en THC-rus.
Læs den fulde gennemgang af bevismaterialet her Giver terpener en rus?
Dette er fortsat et aktivt område inden for videnskabelig forskning.
Det er sandsynligt, at bestemte forbindelser kan interagere med bestemte biologiske systemer eller påvirke bestemte komponenter i en cannabinoidreaktion.
Det, der ikke er fastslået, er den udbredte opfattelse, at hvert terpen entydigt kan knyttes til én forudsigelig virkning på mennesker.
Følgende genveje er for eksempel for forenklede:
Disse beskrivelser forekommer ofte i markedsføringen af cannabis, men den nuværende videnskabelige dokumentation fra undersøgelser på mennesker giver ikke grundlag for at betragte dem som garanterede resultater.
Læs Hvordan påvirker terpener kroppen og din oplevelse? for den detaljerede videnskabelige redegørelse.
Entourage-effekten er hypotesen om, at stoffer, der forekommer sammen i cannabis, kan interagere på en sådan måde, at blandingen giver en virkning, der adskiller sig fra den, man får ved et enkelt isoleret stof.
Mulige interaktioner kan omfatte:
Konceptet er videnskabeligt plausibelt, og de enkelte interaktioner kan undersøges eksperimentelt.
Den generelle påstand om, at enhver cannabisprofil med fuldt spektrum automatisk giver bedre eller stærkere virkninger på grund af terpen-synergi, er dog stadig ikke bevist.
Ikke som én universel mekanisme.
Forskningen i bestemte kombinationer af cannabinoider og terpener udvikler sig fortsat.
Nogle sammenhænge er underbygget af eksperimentelle resultater, mens andre ofte gentagne påstande ikke har vist sig at holde stik i alle undersøgelser.
Den stærkeste Den videnskabelige tilgang går ud på at vurdere hver enkelt interaktion ud fra de pågældende molekyler, koncentrationer, eksponeringsvejen og det resultat, der måles.
Det afhænger af, hvordan udtrykket »psykoaktiv« bruges.
Hvis »psykoaktiv« betyder rusfremkaldende som THC, bør almindelige terpenforbindelser ikke beskrives som havende en sådan virkning.
Hvis man definerer begrebet meget bredt som ethvert kemikalie, der kan påvirke nervesystemets aktivitet, bliver skelnen mindre entydig.
Når det drejer sig om information rettet mod forbrugerne, er udtrykket »ikke-berusende« som regel det klareste.
Der findes ingen generel videnskabelig regel om, at flere terpener gør cannabis mere rusgivende.
En høj terpenkoncentration kan øge den aromatiske intensitet og ændre en prøves sensoriske egenskaber.
Det øger ikke den målte mængde THC.
Der kan forekomme specifikke interaktioner mellem terpener og cannabinoider, men dette bør ikke tolkes som en generel påstand om, at terpenrig cannabis altid er stærkere.
Ikke nødvendigvis.
En højere samlet terpenprocent kan give en mere markant aromatisk profil, men kvalitet handler om mere end blot et tal.
Vigtige variabler omfatter:
En afbalanceret og kemisk kompleks aroma kan være mere interessant end blot at maksimere den samlede terpenkoncentration.
Begreberne »major« og »minor« betegner ikke separate kemiske grupper.
De angiver den relative koncentration i en bestemt prøve.
Et hovedterpen er et af de mest forekommende terpener, der er målt i den pågældende profil.
Et mindre terpen forekommer i en lavere koncentration.
Det samme molekyle kan udgøre en væsentlig del i én cannabis-sort og en mindre del i en anden.
Det kan de godt være.
Aromafornemmelsen påvirkes både af lugtgrænsen og af koncentrationen.
Et stof med lav koncentration og en ekstremt stærk lugt kan have en mærkbar sensorisk virkning.
Derfor kan man gå glip af vigtige oplysninger om aromaen, hvis man reducerer en cannabisprofil til de tre terpenarter med den højeste procentdel.
Terpenprofiler kan hjælpe med at skelne mellem kemotyper eller kemovarer af cannabis, men sortnavne er ikke perfekte analytiske kategorier.
Planter, der sælges under samme sortbetegnelse, kan udvise variation.
På samme måde kan to sorter med forskellige navne undertiden have overlappende terpenprofiler.
Et kemisk fingeraftryk fra laboratoriet giver mere præcise oplysninger end blot et navn.
Nej.
Indica og sativa er historiske botaniske og kommercielle betegnelser, ikke moderne laboratoriebaserede terpenklassifikationer.
En plante, der beskrives som indica, indeholder ikke nødvendigvis et bestemt terpen.
En plante, der betegnes som sativa, indeholder ikke nødvendigvis en helt anden terpenfamilie.
Moderne cannabisgenetik er i høj grad hybridiseret, hvilket gør det stadig sværere at underbygge generelle forudsigelser om virkningen rent kemisk, når man udelukkende baserer sig på indica eller sativa.
Nej.
Myrcen kan forekomme i høje eller lave koncentrationer i mange forskellige cannabis-sorter.
Det bør ikke betragtes som en kemisk kontakt, der forvandler en plante til en indica eller garanterer en beroligende oplevelse.
Nej.
Limonen kan forekomme i mange cannabisstammer og udgør ikke en botanisk sativa-kategori.
Tilstedeværelsen af limonen indikerer, at der er limonen til stede.
Det giver ikke et fuldstændigt billede af de kemiske processer og kan heller ikke forudsige én universel virkning på forbrugerne.
Type 1, type 2 og type 3 henviser primært til cannabinoid-kemotypen snarere end terpenprofilen.
Kort sagt:
De samme terpenmolekyler kan forekomme i alle tre.
En CBD-dominerende plante af type 3 kan indeholde myrcen, limonen, beta-karyophyllen og pinen, ligesom en plante af type 1 kan.
Terpenkemi og cannabinoid-kemotype bør derfor analyseres hver for sig.
CBD-dominerende cannabis kan frembringe en kompleks terpenprofil på nøjagtig samme generelle måde som andre kemotyper af cannabis.
Det faktum, at der er CBD i stedet for et højt THC-indhold, betyder ikke, at der udgør en særskilt familie af CBD-terpener.
Myrcen forbliver myrcen.
Limonen forbliver limonen.
Beta-karyophyllen forbliver beta-karyophyllen.
Forskellen ligger hovedsageligt i cannabinoidernes kemiske sammensætning snarere end i en bestemt terpenkategori.
Hamp og terminologien omkring cannabis kan være forvirrende, fordi hamp også er Cannabis sativa.
Set ud fra et kemisk perspektiv kan hampplanter producere mange af de samme terpenmolekyler, som findes i andre kemotyper af cannabis.
Hamp har derfor ikke en helt særskilt terpenkemisk sammensætning.
Plantens lovgivningsmæssige og landbrugsmæssige klassificering er et andet spørgsmål end den molekylære identitet af de terpener, den producerer.
De samme terpenmolekyler, der er forbundet med cannabis, kan ofte udvindes fra andre planter.
Terpener af botanisk oprindelse udvindes fra plantebaserede materialer, der ikke stammer fra cannabis.
Terpener udvundet af cannabis, som normalt forkortes til CDT’er, udvindes direkte fra cannabisplantemateriale.
Sammenligning af terpenprofiler fra planter og cannabis.
| Funktion | Botaniske terpener | Terpener udvundet af cannabis |
|---|---|---|
| Kilde | Planter, der ikke er cannabisplanter | Plantemateriale fra cannabis |
| Oprettelse af en typisk profil | Bestemte ingredienser kan blandes i fastlagte forhold | Den naturligt forekommende flygtige fraktion udvindes fra cannabis |
| Batch-konsistens | Kan kontrolleres nøje | Der kan forekomme naturlige variationer |
| Naturligt forekommende flygtige stoffer i cannabis | Det afhænger af, hvor detaljeret formuleringen er | Kan bevare naturligt forekommende forbindelser fra kildeplanten |
| Overførsel af cannabinoider | Der findes ingen naturlig kilde til cannabinoider fra cannabis, hvor der udelukkende anvendes plantebaserede ingredienser | Muligt afhængigt af udvinding og forædling |
| Den største fordel | Konsistens og fleksibilitet i sammensætningen | Direkte cannabis-kilde og naturlig aromatisk karakter |
Læs mere for at se den fulde sammenligning botaniske terpener kontra terpener fra cannabis.
Nej.
Et naturligt forekommende limonenmolekyle, der udvindes af citrusfrugter, er et ægte terpenmolekyle.
Det klæder ikke falsk fordi cannabis også kan producere limonen.
Den væsentlige forskel ligger mellem det enkelte molekyle og den samlede profil.
En fraktion udvundet af cannabis kan indeholde en naturlig blanding af hoved- og biprodukter, som planten producerer i fællesskab.
En botanisk profil, der er inspireret af en bestemt sort, genskabes ved hjælp af udvalgte ingredienser.
Ja.
Mange af de dominerende terpenmolekyler, der findes i cannabis, findes også i andre plantekilder.
Ved at kombinere disse ingredienser i bestemte blandingsforhold kan en formulator genskabe mange af de egenskaber, der er forbundet med cannabis-sorter.
Resultatets kompleksitet afhænger i høj grad af antallet af ingredienser og formuleringens kvalitet.
Terpener i »live resin« stammer fra cannabismateriale, der er blevet hurtigt nedfrosset efter høsten i stedet for først at blive tørret og modnet.
Denne metode med friskfrysning har til formål at bevare flygtige forbindelser, som ellers kan nedbrydes eller omdannes under forarbejdningen efter høsten.
Begrebet bør ikke forveksles med selve live resin.
Live resin er normalt et mere omfattende cannabisekstrakt, der indeholder både cannabinoider og flygtige aromatiske forbindelser.
En terpenrig fraktion kan derefter udskilles eller raffineres.
Læs Hvad er live resin-terpener? Se den fulde vejledning.
Frisk plantemateriale indeholder flygtige forbindelser, der begynder at ændre sig, så snart planten er høstet.
Under tørring og hærdning:
Hurtig nedfrysning bremser mange af disse processer og bevarer et anderledes kemisk øjebliksbillede af planten.
Tørring fjerner ikke alle terpener, men den kan ændre den flygtige profil væsentligt.
Tabet afhænger af temperaturen, luftstrømmen, varigheden, luftfugtigheden, plantens kemiske sammensætning og de enkelte forbindelsers flygtighed.
Derfor er omhyggelig håndtering efter høsten afgørende for den aromatiske kvalitet.
Ja.
Terpener er flygtige forbindelser, hvilket betyder, at molekylerne kan overgå til gasfase langt under deres normale kogepunkter.
Det er derfor, at en aromatisk plante afgiver duft ved stuetemperatur.
Højere temperaturer øger generelt dampmængden Tryk og fremskynde tabet af flygtige stoffer.
For en detaljeret beskrivelse af de kemiske processer, se fordampnings-, forbrændings- og nedbrydningstemperaturer for terpener.
Ja.
Terpener kan påvirkes af:
Oxidation kan ændre både aromaen og den kemiske sammensætning.
Forskellige forbindelser nedbrydes også i forskelligt tempo.
Det betyder, at en aldrende terpenprofil kan ændre karakter i stedet for blot at blive ensartet svagere.
Ja.
Hver ren forbindelse har karakteristiske fysiske egenskaber, herunder damptryk og normalt kogepunkt.
Kogepunktet bør dog ikke fortolkes som en særlig aktiveringstemperatur.
Terpener fordamper ved temperaturer under deres kogepunkter, og termisk nedbrydning kan forekomme gennem processer, der ikke har noget med kogning at gøre.
Der findes ikke én enkelt metode, der anvendes til alle aromatiske fraktioner udvundet af cannabis.
I kommercielle processer kan der anvendes forskellige kombinationer af:
Den nøjagtige fremgangsmåde har indflydelse på, hvilke forbindelser der udvindes.
Det betyder, at to produkter begge kan betegnes som cannabis-afledte terpener, selvom de har forskellige flygtige stoffer, fordi de er fremstillet ved hjælp af forskellige metoder.
Se Hvordan fremstilles og udvindes terpener? for den komplette vejledning i udtrækning.
Ingen ekstraktionsteknologi er automatisk den bedste til alle målfraktioner.
Forskellige metoder har forskellige fordele og selektivitet.
Kvaliteten afhænger af:
Det relevante spørgsmål er, hvad der rent faktisk blev genvundet i processen, og i hvor høj grad dette materiale lever op til specifikationerne.
Ikke automatisk.
Terpener udvundet af cannabis betegner en aromatisk kilde eller fraktion.
»Fuldspektrum« betyder generelt en bredere blanding af planteforbindelser, der ofte indeholder cannabinoider.
En renset terpenfraktion fra cannabis kan indeholde en lang række flygtige forbindelser, men samtidig indeholde meget få cannabinoider.
Det betyder dog ikke, at det er et cannabinoidekstrakt med fuldt spektrum.
Det kan de, afhængigt af hvordan de er fremstillet og raffineret.
Terpener er i sig selv ikke THC.
Både terpen- og cannabinoidforbindelser kan dog forekomme sammen i cannabisharpiks.
En aromatisk fraktion udvundet af cannabis kan derfor potentielt indeholde rester af cannabinoider.
Udtrykket »terpener afledt af cannabis« beviser ikke, at THC er til stede eller fraværende.
Det kan man finde ud af ved hjælp af egnede analytiske undersøgelser.
Almindelige cannabis-narkotikatests er normalt ikke rettet mod almindelige terpenmolekyler som f.eks. limonen, myrcen, pinen eller beta-karyophyllen.
De er typisk rettet mod THC eller relevante THC-metabolitter.
Det potentielle problem ved et kommercielt produkt fremstillet af cannabis er, om produktet også indeholder THC eller et andet relevant cannabinoid.
Læs mere her for at få den fulde forklaring Kan terpener spores ved en narkotikatest?
Nej.
En terpenprofil er ikke en test af cannabinoidindholdet.
En CBD-dominerende cannabisplante kan producere mange af de samme aromatiske molekyler som en THC-dominerende plante.
På samme måde kan botaniske ingredienser genskabe cannabis-inspirerede aromaer, uden at der overhovedet er THC til stede.
Cannabinoider og terpener skal måles hver for sig.
Der findes ingen pålidelig sammenhæng, der gør det muligt at vurdere THC-indholdet alene ud fra lugten.
En kraftig duft tyder på en aktiv profil af flygtige stoffer.
Den angiver ikke THC-procenten.
To prøver kan dufte helt forskelligt, selvom de har lignende THC-koncentrationer.
To stærkt aromatiske prøver kan også have meget forskellige cannabinoidprofiler.
Terpenkemi kan give nyttige oplysninger om friskhed, aroma og sortens karakteristika.
Det er blot én af kvalitetsdimensionerne.
En grundig vurdering kan også omfatte:
Den samlede terpenprocent bør ikke betragtes som et universelt kvalitetsmål.
Et analysecertifikat for terpener kan identificere og kvantificere udvalgte flygtige forbindelser i en prøve.
Afhængigt af laboratoriet og metoden kan en rapport indeholde:
En rutineanalyse måler muligvis ikke alle de flygtige forbindelser, der er til stede.
Dette er vigtigt, fordi spormængder af aromamolekyler kan påvirke lugtesansen, selv når de ikke indgår i et standardpanel med udvalgte terpener.
Gaskromatografi anvendes i vid udstrækning til analyse af terpener, da disse forbindelser er relativt flygtige.
Metoderne kan omfatte:
Når stereokemi spiller en rolle, kan chiral analyse give yderligere oplysninger.
Et målrettet laboratoriepanel angiver kun de forbindelser, det er udviklet til at måle.
Hvis metoden måler 20 eller 30 velkendte cannabisterpener, kan forbindelser, der ikke er med på listen, forblive usynlige i rapporten.
Dette er især vigtigt for stærke aromamolekyler i spormængder.
Laboratoriedata om terpener og sensorisk analyse besvarer derfor spørgsmål, der er relaterede, men ikke identiske.
De enkelte terpen- og terpenoidforbindelser er genstand for omfattende undersøgelser inden for farmakologisk forskning.
Studieområderne omfatter:
Bevismaterialet spænder fra celleundersøgelser og dyreforsøg til et langt mindre antal kontrollerede undersøgelser på mennesker.
Det betyder, at det at finde en interessant mekanisme i laboratoriet ikke automatisk beviser, at et kommercielt cannabis-terpenprodukt har en medicinsk virkning.
Søgeresultaterne viser ofte lister som f.eks.:
Disse lister sammenfatter videnskabelige beviser af meget forskellig vægt til enkle løfter til forbrugerne.
En mere præcis fremgangsmåde skelner mellem:
At én af dem eksisterer, betyder ikke automatisk, at de andre også gør det.
Nej.
Flavonoider og terpener er to forskellige grupper af planteforbindelser.
Cannabis indeholder begge dele.
Cannflavin A, cannflavin B og cannflavin C er eksempler på flavonoider, der forekommer i cannabis.
De bør ikke betegnes som medlemmer af terpenfamilien.
Flavonoider er desuden som regel langt mindre flygtige end de forbindelser, der normalt nævnes i forbindelse med en cannabis-terpenprofil.
Nej, selvom biosyntesen af cannabinoider indebærer en isoprenoidkomponent.
Fytocannabinoider beskrives undertiden kemisk som meroterpenoider, fordi deres struktur kombinerer biosyntetiske elementer fra forskellige biosynteseveje.
Det betyder dog ikke, at THC, CBD og CBG blot skal klassificeres som almindelige flygtige cannabisterpener.
De har forskellige strukturer, fysiske egenskaber og farmakologiske egenskaber.
| Sammensat familie | Eksempler | En central rolle i debatten om cannabis |
|---|---|---|
| Terpener og terpenoider | Myrcen, limonen, pinen, beta-karyophyllen, linalool | Flygtig aroma, plantebiologi og igangværende farmakologisk forskning |
| Cannabinoider | THC, CBD, CBG, CBC | Cannabinoidernes farmakologi og kemotype |
| Flavonoider | Cannflaviner og en lang række andre planteflavonoider | Pigmentering og plantebiokemi i bredere forstand |
| Andre flygtige stoffer | Estere, svovlforbindelser, aldehyder og andre | Vigtige faktorer, der bidrager til cannabis’ komplekse aroma |
De fleste velkendte terpenmolekyler i cannabis findes også i andre planter.
Limonen findes i store mængder i citrusfrugter.
Myrcen findes i humle og citrongræs.
Pinen findes i alle nåletræer.
Linalool findes i lavendel og koriander.
Beta-caryophyllen findes i sort peber og nelliker.
Det er netop denne brede botaniske udbredelse, der gør det muligt at udvikle botaniske terpenformuleringer.
Se den fulde vejledning her Hvor findes terpener i planter, frugter og fødevarer?
De enkelte almindelige molekyler er generelt ikke unikke.
Det, der kan være det særlige, er den samlede kombination.
En cannabis-sort kan indeholde snesevis af flygtige forbindelser i et bestemt mønster, der er påvirket af genetik og forarbejdning.
Det kemiske fingeraftryk kan derfor være karakteristisk, selvom de fleste af de enkelte molekyler også forekommer andre steder i naturen.
For limonen udgør kun en del af aromaen.
Appelsinskal kan indeholde en enorm andel af limonen i sin æteriske olie.
En cannabisprofil, der indeholder limonen, kan også indeholde myrcen, beta-karyophyllen, humulen, pinen, linalool, estere og en lang række flygtige stoffer i spormængder.
Forholdet mellem alle disse forbindelser påvirker, hvad næsen opfatter.
Humle og cannabis er botanisk beslægtede og kan indeholde de samme forbindelser, såsom myrcen, humulen og beta-karyophyllen.
De samlede sammensætninger af flygtige stoffer er stadig forskellige.
Fælles terpenmolekyler kan derfor skabe genkendelige ligheder, uden at de to planter kommer til at dufte ens.
Terpenprofiler kan sammensættes ved at kombinere karakteriserede aromatiske ingredienser i nøje afmålte forhold.
Dette gøres ofte, når man udarbejder profiler inspireret af botaniske sorter.
Jo mere præcist de primære og sekundære kemiske komponenter gengives, desto mere nuanceret kan den resulterende aroma blive.
Når det er sagt, viser nyere forskning i stigende grad, at det at genskabe cannabisaromaen kan indebære mere end blot at matche en håndfuld fremhævede terpenprocenter.
Et produkt, der er angivet med et sortnavn, kan have forskellige betydninger afhængigt af producenten.
Det kunne være:
Stammens navn alene angiver ikke, hvilken produktionsmetode der er anvendt.
»Stamme-specifik« betyder normalt, at en profil er knyttet til aromaen fra en bestemt cannabis-sort.
For botaniske formuleringer kan dette betyde, at man skal genskabe den ønskede aroma ud fra terpeningredienser, der ikke stammer fra cannabis.
For stoffer, der stammer fra cannabis, kan det betyde, at den aromatiske fraktion faktisk er udvundet fra den pågældende plante.
Der er tale om forskellige tilgange, og disse bør beskrives på en gennemsigtig måde.
Genetikken har indflydelse på, hvilke terpen-syntaseenzymer en plante kan udtrykke, og dermed hvilke flygtige forbindelser den producerer.
Dette gør genetikken til en af de vigtigste faktorer, der bestemmer terpenprofilen.
Fænotypisk variation kan stadig betyde, at enkelte planter med beslægtet genetik adskiller sig kemisk fra hinanden.
Ja, selvom genetikken stadig spiller en afgørende rolle.
Miljømæssige og havebrugsmæssige faktorer kan påvirke plantens stofskifte og det endelige måleresultat.
Variabler kan omfatte:
Behandlingen efter høsten kan derefter ændre profilen yderligere.
Ordet »terroir« stammer fra landbruget og forbindes ofte med vin.
Den beskriver samspillet mellem genetik, miljø og dyrkningsforhold.
Et lignende koncept kan med forsigtighed anvendes på cannabis, da miljøforholdene kan påvirke plantens kemiske sammensætning.
Det bør dog ikke overskygge den vigtige rolle, som genetikken og forarbejdningen efter høsten spiller.
Ja.
Hærdningen er ikke kemisk neutral.
Under tørring og hærdning kan flygtige forbindelser fordampe eller oxidere, og deres relative koncentrationer kan ændre sig.
Den aromatiske profil hos tørret cannabis kan derfor afvige fra den friske cannabis, selv når begge stammer fra samme plante.
Ja.
Opbevaring kan føre til:
Varme, lys og udsættelse for luft fremskynder generelt forringelsen.
Gammelt plantemateriale kan miste de lettere flygtige forbindelser og udvikle en anderledes sammensætning af oxidationsprodukter.
Resultatet kan være en aroma, der er fladere, mere afdæmpet eller kemisk anderledes end hos friskopbevaret materiale.
Indholdet af cannabinoider og terpenaromaen falder ikke nødvendigvis i samme tempo.
Konservering har til formål at minimere unødvendig varme, lys, iltpåvirkning og tab af flygtige stoffer.
For isolerede terpenbestanddele er det også vigtigt at anvende en kompatibel, tæt forseglet emballage.
De korrekte opbevaringsbetingelser afhænger af det konkrete produkt og skal følge leverandørens specifikationer.
Der findes ikke ét universelt svar, der dækker alle terpener, koncentrationer og eksponeringsveje.
Mange terpenmolekyler forekommer naturligt i fødevarer, urter og dufte.
Koncentrerede terpenbestanddele kan ikke desto mindre være klassificeret som farlige, herunder med hensyn til irritation, sensibilisering, brandfarlighed eller miljøtoksicitet.
At noget er af naturlig oprindelse, bør ikke fortolkes således, at ubegrænset eksponering er ufarlig.
At indånde duften af citrusskal og at håndtere koncentreret limonen er to helt forskellige scenarier for kemisk eksponering.
Det samme princip gælder for andre terpenisolater og koncentrerede profiler.
Sikkerheden bør derfor vurderes ud fra:
Almindelige terpenmolekyler som f.eks. limonen, myrcen, pinen og beta-karyophyllen er ikke kontrollerede stoffer, blot fordi disse molekyler også forekommer naturligt i cannabis. Plantemateriale fra cannabis og forskellige cannabinoider er omfattet af den britiske narkotikalovgivning. Et kommercielt produkt afledt af cannabis skal derfor vurderes ud fra dets faktiske sammensætning, oprindelse og de aktiviteter, der er forbundet hermed, i stedet for udelukkende at basere vurderingen på ordet »terpen«.
Det ville også være forkert at beskrive terpener som fuldstændig uregulerede.
Afhængigt af det færdige produkt og dets anvendelsesformål kan der gælde andre rammeværker for kemisk klassificering, sikkerhed, mærkning og produktpåstande.
Det ofte citerede tal på 0,21 TP4T bør ikke betragtes som en generel tilladt THC-grænse for færdigvarer.
Det er knyttet til rammerne for dyrkning af industrihamp og de tilladte sorter med lavt THC-indhold.
Det betyder ikke, at ethvert cannabisekstrakt, enhver cannabisblomst eller enhver aromatisk fraktion automatisk bliver lovlig, blot fordi THC-indholdet ligger under 0,2%.
En fremstillingsproces kan potentielt udskille flygtige aromatiske forbindelser fra cannabinoidmateriale, så der kun er meget lave niveauer tilbage.
Det skal påvises gennem passende test, om et bestemt parti reelt er THC-frit eller ligger under en fastsat analytisk grænseværdi.
En beskrivelse af indholdsstofferne alene kan ikke bevise, at der ikke er cannabinoider til stede.
Nyttige tekniske oplysninger kan omfatte:
Udtryk som »ren«, »premium«, »naturlig«, »laboratoriekvalitet« eller »stamme-specifik« kan ikke erstatte en egentlig specifikation.
Der er ingen, der vinder over alle andre.
Botaniske terpenprofiler byder på store fordele, når følgende er i fokus:
Terpener udvundet af cannabis kan byde på fordele, hvor følgende områder prioriteres:
Det rette valg afhænger af, hvad den færdige formulering rent faktisk kræver.
Forkert. Terpener og THC tilhører forskellige kemiske kategorier.
Det er ikke sandt i den traditionelle forstand, når det gælder cannabis. Almindelige terpenforbindelser fremkalder ikke i sig selv den karakteristiske THC-rus.
Forkert. Aromaintensitet og cannabinoidkoncentration er to forskellige målinger.
Forkert. Andre flygtige forbindelser, herunder kraftige svovlforbindelser og estere, kan bidrage væsentligt til cannabisens aroma.
Forkert. Tilstedeværelsen af myrcen er ikke en pålidelig indikator for én universel virkning på mennesker.
Too simplistic. Limonene describes chemical composition and citrus aroma more reliably than it predicts a guaranteed subjective effect.
False. Naturally derived botanical terpenes are genuine plant molecules.
False. Cannabinoid content depends on extraction and refinement and needs to be established analytically.
Also false. Cannabis-derived aromatic fractions can potentially retain cannabinoid residues.
False. They are distinct families of plant compounds.
False. Composition, freshness, balance, minor compounds and analytical quality matter more than one headline percentage.
False. Terpene biology is compound-specific and the quality of human evidence varies considerably.
Terpenes provide a chemical language for understanding much of the extraordinary aromatic diversity found across cannabis.
They help explain why one cultivar smells like citrus, another like pine and another like herbs, pepper, flowers or fruit.
They also provide useful analytical information for comparing plant material and terpene ingredients.
At the same time, modern research shows that terpene percentages alone do not explain everything.
Minor volatile compounds can have enormous sensory impact.
Genetics, cultivation, harvest and storage alter the final profile.
Cannabinoider og terpener skal måles hver for sig.
And physiological effect claims require substantially more evidence than simple aroma descriptions.
Cannabis does not possess an isolated chemistry separate from the rest of the plant kingdom.
The same monoterpenes, sesquiterpenes and terpenoids appear across fruit, herbs, trees, flowers and spices.
Cannabis is interesting because it combines many of them within a highly variable resinous plant matrix.
Understanding cannabis terpenes therefore means understanding both cannabis chemistry and wider botanical chemistry.
Terpenes are volatile aromatic compounds produced naturally by cannabis. They contribute substantially to the smell of different cannabis cultivars and include compounds such as myrcene, limonene, pinene, beta-caryophyllene, humulene and terpinolene.
Weed is a colloquial name for cannabis, so weed terpenes are simply the aromatic terpene compounds found in cannabis plants. They are chemically separate from THC and other cannabinoids.
Terpenes contribute heavily to cannabis aroma and participate in the plant’s ecological chemistry, including interactions involving insects, herbivores, microorganisms and environmental stress.
Terpenes occur across cannabis tissues but are particularly associated with resin-rich glandular trichomes concentrated around the flowers.
The visible resinous structures commonly described as crystals are glandular trichomes. These trichomes manufacture and store a mixture that includes cannabinoids, terpenes and other plant compounds. Terpenes are therefore constituents of the trichome resin rather than the entire crystal structure itself.
Published scientific reviews have reported well over 100 terpene and terpenoid compounds in cannabis, with some estimates exceeding 120. The exact number depends on analytical technique and how related compounds are classified.
Common cannabis terpenes include myrcene, limonene, alpha-pinene, beta-pinene, beta-caryophyllene, humulene, terpinolene and ocimene. Linalool, nerolidol and bisabolol are related oxygenated terpenoids frequently included in terpene discussions.
A terpene profile describes the individual terpene compounds present in a cannabis sample and their relative concentrations. The pattern forms part of the chemical fingerprint responsible for its aroma.
Different cannabis genetics produce different mixtures and ratios of volatile compounds. Cultivation, harvest, drying, curing and storage can further alter the final aroma profile.
No. Terpenes are major contributors, but research has identified additional volatile compounds including esters and sulphur-containing molecules that can make major contributions to distinctive cannabis aromas.
Highly potent volatile sulphur compounds have been identified as important contributors to certain skunky and pungent cannabis aromas. These can influence smell at very low concentrations.
No. Common terpene compounds do not independently produce the characteristic intoxicating cannabis high associated with THC. Some have biological activity, but this is different from conventional THC intoxication.
They are not intoxicating like THC. Some individual terpene compounds have biological effects involving nervous-system or other signalling pathways, so non-intoxicating is often a more precise description than claiming they are completely biologically inactive.
No. THC is a phytocannabinoid, while common terpenes such as limonene, myrcene and pinene belong to different chemical families.
A pure terpene molecule does not contain THC. A cannabis-derived commercial mixture can potentially contain cannabinoid residues depending on how it was udvundet and refined.
Not in the sense of THC intoxication. A higher terpene concentration may increase aroma intensity but does not automatically mean the cannabis contains more THC or will be more intoxicating.
No. Aroma intensity and THC concentration are separate characteristics. THC content cannot be accurately estimated from smell.
Myrcene is an earthy and herbal C10 monoterpene found in cannabis as well as hops, lemongrass and other plants. It is one of the frequently reported major terpenes in cannabis profiles.
Limonene is a citrus-associated monoterpene found in cannabis and many other plants, particularly citrus peel. Its presence can contribute bright citrus characteristics to a wider aroma profile.
Beta-caryophyllene is a peppery and woody sesquiterpene found in cannabis, black pepper, cloves and other plants. It is unusual because it is also an agonist at cannabinoid CB2 receptors.
Alpha-pinene and beta-pinene are distinct monoterpenes that contribute pine-like, fresh, woody and resinous aromas. Both occur widely in conifers and herbs as well as cannabis.
Linalool is an oxygenated monoterpenoid associated with floral and lavender-like aroma. It occurs in cannabis, lavender, coriander and many other aromatic plants.
Individual plants can have different terpene profiles, but broad indica and sativa labels do not define a reliable chemical terpene classification. Laboratory analysis provides more precise information.
No. Myrcene occurs across many different cannabis genetics and is not a chemical marker that automatically defines a plant as indica.
No. Limonene occurs across numerous cannabis cultivars and does not define the sativa category.
Not inherently. Type 1, Type 2 and Type 3 primarily describe cannabinoid chemotypes. The same terpene molecules can occur in THC-dominant, mixed THC/CBD and CBD-dominant cannabis.
Hemp is also Cannabis sativa and can produce many of the same terpene molecules. The agricultural or regulatory classification of a plant does not create a completely separate chemical family of hemp terpenes.
Cannabis-derived terpenes, or CDTs, are aromatic compounds recovered directly from cannabis plant material rather than reconstructed entirely from terpenes sourced from other plants.
Botanical terpenes are obtained from non-cannabis plants such as citrus, conifers, herbs, flowers and spices. They can be combined in controlled ratios to create original or cannabis-inspired profiles.
Yes. Many major cannabis terpenes occur naturally in other plants, so carefully formulated botanical terpene profiles can recreate many characteristics associated with cannabis aroma.
Live resin terpenes are associated with aromatic material recovered from fresh-frozen cannabis processing. Freezing shortly after harvest aims to retain volatile compounds that may otherwise be altered or lost during drying and curing.
They can, depending on extraction and refinement. Terpenes themselves are not THC, but cannabis-derived aromatic fractions can potentially contain cannabinoid carryover. Testing is required to establish the composition of a particular batch.
Standard cannabis drug tests do not normally target terpene molecules. They typically target THC or relevant metabolites. The cannabinoid content of a cannabis-derived terpene material can therefore matter.
No. Flavonoids are a separate family of plant compounds. Cannabis contains both flavonoids and terpenes, but one should not be classified as the other.
Not in the ordinary chemical classification used for cannabis. Cannabinoids such as THC, CBD and CBG are chemically distinct from volatile terpenes such as limonene and myrcene, although their biosynthetic pathways share some isoprenoid chemistry.
Yes. Terpenes are volatile and can evaporate well below their boiling points. Heat, airflow and prolonged storage can accelerate volatile loss.
Yes. Oxygen, heat, light and time can change terpene chemistry. Oxidation and uneven volatile loss can alter both aroma and composition.
Yes. Drying and curing can change the volatile profile through evaporation, oxidation and changes in the relative concentrations of different compounds.
Terpene profiles can help distinguish chemovars and provide useful chemical fingerprints, but strain names are not perfectly standardised and individual batches can vary. A terpene report is therefore informative without acting as an infallible strain-identification test.
Common terpene molecules are not controlled drugs merely because they occur naturally in cannabis. Cannabis itself and certain cannabinoids are controlled, so cannabis-derived materials must be assessed according to their actual composition, source and relevant activities.
No. The UK 0.2% figure relates to the industrial hemp cultivation framework and permitted varieties. It is not a universal finished-product threshold for cannabis extracts or cannabis-derived terpene materials.
Aroma is their most obvious relevance to cannabis consumers, but individual terpene compounds can also have biological activity and plants use volatile chemistry for multiple ecological functions. This does not mean every terpene produces a predictable human effect.
The entourage effect is the hypothesis that cannabinoids, terpenes and other plant compounds can interact so a mixture behaves differently from an isolated constituent. Specific interactions are scientifically plausible, but the broad claim that every full-spectrum mixture is automatically superior remains unproven.
Terpenes are one of the most important parts of cannabis aroma chemistry.
They are volatile plant compounds produced particularly within glandular trichomes around cannabis flowers and include familiar molecules such as myrcene, limonene, pinene, beta-caryophyllene, humulene and terpinolene.
They are not THC.
They do not independently produce the characteristic THC high, and many of exactly the same terpene molecules occur naturally in citrus fruit, herbs, spices, flowers, hops and trees.
What makes cannabis terpene chemistry interesting is not necessarily the uniqueness of each molecule.
It is the mixture.
Different cannabis genetics combine major and minor terpenes in different ratios. Those profiles are then altered further by cultivation, harvest timing, drying, curing, extraction and storage.
Modern research has also shown that terpenes do not explain the entire smell of cannabis.
Trace compounds outside the terpene family, including esters and highly potent volatile sulphur compounds, can contribute significantly to the fruity, skunky, gas-like and other distinctive aromas associated with particular cultivars.
This means a cannabis aroma profile is better understood as a volatile chemical fingerprint than simply a list of three or four dominant terpenes.
Terpene chemistry should also be kept separate from cannabinoid chemistry.
A high terpene percentage does not prove high THC.
A strong cannabis smell does not prove a product is intoxicating.
A botanical terpene blend can smell convincingly cannabis-like without containing cannabis cannabinoids.
A cannabis-derived terpene fraction can preserve native plant aroma but may require separate cannabinoid analysis because cannabis was the source material.
The same distinction applies to biological effects.
Individual terpenes are scientifically interesting and some possess measurable receptor or signalling activity. Beta-caryophyllene is an established example through its CB2 receptor interaction.
That does not support reducing cannabis terpenes to simple labels such as sleepy, energising, focus or appetite suppression.
Current research is much more nuanced.
The best answer to “what are terpenes in cannabis and weed?” is therefore simple at first and increasingly interesting the deeper you go:
Terpenes are volatile aromatic plant compounds that help create the distinctive chemical identity of cannabis. They exist alongside cannabinoids rather than being cannabinoids themselves, they occur throughout the natural world, and their complete profile helps explain why different cannabis plants can smell so dramatically different.
Continue through the Canavape terpene knowledge hub with hvad terpener gør, forskellige typer terpener, where terpenes are found, hvordan terpener fremstilles og udvindes, how terpenes affect the body, whether terpenes get you high, terpener kontra THC, om terpener kan spores ved en narkotikatest, botaniske terpener kontra terpener fra cannabis, what live resin terpenes are og fordampnings- og nedbrydningstemperaturer for terpener.
Du kan også udforske hele Canavape-terpensamling og vores specialist terpenprofiler fra cannabis.
This article is provided for educational purposes and discusses cannabis terpene chemistry, botanical science and current UK regulatory context. It does not provide medical or legal advice. Concentrated terpene materials should be handled according to their technical and safety documentation, and cannabis-derived materials should be appropriately assessed for cannabinoid content and regulatory status.
Send os en besked direkte
Jeg kommer snart tilbage
